Chresten Ibsen

Vi tager på cykeltur i baghaven, nærmere betegnet Langedalen. Den ligger 1/2 kilometer bag huset. Søndag er en sommerdag, og børnene kigger på hest, plukker blomster og spiser frugtstænger.

Tilde (4 år) kommer stolt ind til mig i stuen: “Ono-mato-poie-tikon” siger hun stolt. Og jeg bliver herrestolt og spørger: “Hvor har du lært det?”
Tilde smiler forlegent: “Det har Markus lært mig!”
Markus (8 år) kommer ind og erkender, at han har lært Tilde netop det ord, som i forrige udgave af fagbladet Journalisten blev stavet forkert to gange i samme artikel og med hele to stavefejl i hver.
“Kan du stave det?” spørger jeg med et løftet øjenbryn. Og Markus staver hele Onomatopoietikon – selv med det svære stumme i mellem o og e.
Og så forklarer han lige, hvad det betyder. Han bruger Anders And bladet og forklarer, at det er et af de ord, som kommer, når noget falder ned og siger en lyd.
Så nu er jeg kraftedme en stolt far!

Det er fantastisk med en hustru, som har grønne fingre. Her er det tomatplanterne, som Maija har inde mens det er koldt ude. I bedene har hun plantet omtrent 40 jordbærplanter ud. Børnene og far glæder sig.

Med 30 mio visninger på en måned – siden filmen “We know drama” blev lagt ud på YouTube, har TNT Network (det er en TV-kanal) fået sit budskab ud lynhurtigt.
Den er også helt igennem genial og sjov:

Otto Lund Kirkegårds klassiker, Otto er et næsehorn, er mindst ligeså god på lettisk. I hvert fald for dem, der kan.

i min arbejdstaske.

Gad vide, om de så diskuterer kommunikationsstrategi i Maijas strikkeklub?

Et Mærskinspireret ordsprog trods den triste anledning (Rettidig omhu, når det gælder ægteskabet):
Fodmassage, is med pistacie og i ny og næ en ølfustage
sikrer parforholdet mod den værste ægteskabsravage. (Ibsen 2012)

Det kan godt være lidt skræmmende at høre Alessio Rastanis syn på den græske krise. Men befriende ærligt. Det kan jeg – trods alt – bedre lide end de kommunikationstrænede eksperter, Danmarks Radio, DR, TV2 og de danske medier bruger:

Maijas søster og svoger gav os en lidt speciel gave til Ilze Lottes dåb: En stor ny sandkasse. I saml-selv! Nu har den ligget i carporten i over to måneder og endelig tig jeg mig sammen til at få den savet, skruet og flikket sammen. Den gamle (i baggrunden) er forlængst begyndt at falde fra hinanden. Nu mangler jeg lidt jordarbejde og knapt en halv rummeter sand, før børnene kan fejre indvielse.