Spændt på oprydningen i justitsministeriet

November 7th, 2014

Der er tryk på i justitsministeriet. Justitsminister Mette Frederiksen er gået i gang med at ‘rydde op’. Efter klager fra Folketinget over samarbejdsvanskeligheder har hun taget arbejdshandskerne på – ikke for at gå ned i maskinrummet, som politikere ellers ofte ynder at kalde det, men for at luge ud i ukrudtet og uvanerne i ministeriet. En af uvanerne skulle – ifølge formand for statsrevisorerne, Peder Larsen, være at embedsmændene er helt ufølsomme overfor mennesker, som han helt ekstraordinært har udtalt sig til Jyllands-Posten.
Allerede i portrætprogrammet ‘Jeppesen møder’ hvor Michael Jeppesen følger Mette Frederiksen over flere dage i hendes nye ministerium, er der problemer forude. Hun løfter i hvert fald sløret for, at det bliver en udfordring at rette op på ministeriet, og at hun har lovet Folketinget at gøre noget ved sagen. Det siger hun også i en artikel Jyllands-Posten fredag den 7. november, hvor hun dog også forsvarer sine medarbejdere. Det på trods af, at hun netop har ‘flyttet’ den ledende chef, departementschef Anne Kristine Axelsson. Udvisningen lød på ferie – dernæst ny arbejdsplads – nemlig Kirkeministeriet.

Så piben har fået en anden lyd. En anden tone, kunne man mene. Så anderledes, at ministeriets embedsmænd har kaldt til fællesmøde mod den nye og i DJØF-ører åbenbart ikke velklingende tone.

Når de piber, må det være fordi ministeren har fat et sted, hvor det gør ondt. Det er – efter min mening – netop ministrenes fornemste rolle: At sætte sig igennem og ændre ministerier til det, som de skal være – nemlig folkets tjenere. Og det er derfor, vi har valgt politikerne. Til at bestemme, hvad folkets tjenere skal tjene folket med. Godt kæmpet Mette Frederiksen, jeg håber det bliver godt, og at du klarer ildprøven. Og så er det i virkeligheden en hel del vigtigere at se tilbage og vurdere, om de tidligere ministre var deres opgaver voksne? Svaret ligger lige for: Nej! Karen Hækkerup var ikke. Derfor er det naturligt, at hun træder ud af politik. Men var Morten Bødskov egentlig væsentlig bedre? Næh, det kan han ikke have været.

Nøglen til et bedre samfund?

October 9th, 2014

20141009-133341-48821702.jpg
Jeg anbefaler www.jak.dk og like foreningen, som jeg er bestyrelsesmedlem i, på JAK Danmarks facebookside.

Britta Egebjerg på P4 Østjylland

September 2nd, 2014

chib forlag udgiver den 12. september fotobogen ‘Når himlen vælter ind over land’ af Britta Egebjerg. I går – mandag den 1. september – var Britta gæst i P4 Østjylland hos vært, Rasmus Scharling Toft for at fortælle om hendes bog. Du må meget gerne ‘like’ P4 Østjyllands opdatering om Britta på deres facebookside her:

Bange for at fejle?

June 14th, 2014

I så fald kan man isolere sig for evigt i sin egen navle. Lad mig understrege: Det er ikke nemmere, mindre ubehageligt eller sjovere for mig at fejle og drage fejlagtige konklusioner som for eksempel den seneste fortolkning af Venstres krise og løsningen på den. Desværre (mest for min ære og mit selvværd) udspillede virkeligheden sig anderledes end mit gæt. Men. Jeg er ikke bange for at træde ud på vand, hvor andre ikke tør træde. Jeg gør det også, selv når de tørskoede råber, at det er tåbeligt. Det er et træk, der gør mig stolt over mig selv som menneske. Just say’in!

Hvilke egenskaber ved dig selv gør dig stolt?

Venstrekrisens kulmination

June 10th, 2014

Dette er mit bud på, hvordan en modig og samlende plan for Lars Løkke Rasmussens exit kunne skrives, og mit bud på, hvad Venstres krise i så fald ville munde ud i. Jeg har min egen vurdering af, hvad der virkeligt blev aftalt i de ti minutter i Odense, hvor Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen trådte afsides for at indgå den aftale, som alle lige siden har tolket i øst og vest.
Min version er følgende, og har for den sags skyld været det hele vejen:
Du kan læse her (på min facebookside), hvordan jeg mener, planen om kongemordet var lagt, forud for krisemødet i Venstres hovedbestyrelse.

Min næste påstand er, at Lars Løkke Rasmussen – efter at have præsenteret hovedbestyrelse inklusiv modstandere og Kristian Jensen for den alternative plan – nemlig at bringe årsmøde, kampvalg og den folkekære Søren Gade på banen – bad om en timeout med Kristian Jensen. Her kommer den geniale del af Lars Løkke Rasmussens plan i spil:

Selvfølgelig har han overvejet at trække sig. Det skal han under alle omstændigheder på et tidspunkt. Lars Løkke Rasmussen tilbyder Kristian Jensen at de sammen kan byde partiet, hovedbestyrelsen og hele Danmark på ro, ved at indgå en aftale. En aftale om løbende indskiftning. Kristian Jensen får en dato for formandsskifte, hvor Lars Løkke vil træde tilbage, og sammen kan de få deres ønsker opfyldt: Kristian Jensen får sit opfyldt om at kunne træde op på formandsposten, mens Lars Løkke Rasmussen slipper ud af opgøret på en konstruktiv måde – med æren i behold, fordi han i første omgang ikke lader sine handlinger diktere af medierne og presset fra omgivelserne og derved tegner et billede af en stærk og i krisetider kreativ leder.

Allerbedst er signalet om, at Venstre kan samarbejde sig ud af kriser. Hele misæren har samlet pressens udelte fokus på oppositionspartiet. Det er en modig strategi, for hvis strategien slipper ud i det fri – til pressen – så vil pressen såvidt muligt modarbejde det planlagte spin og nægte at trække læsset. Men det gør den samlede danske presse altså lige nu. Strategien er det, jeg kalder ‘fly i frit fald’. Den kan faktisk godt flyve, men kun ved at opnå så høj hastighed, at vingerne igen får opdrift. Den eneste måde at nå så høj hastighed, er ved at rette kursen nedad indtil man når maksimal hastighed og igen kan trække flyet op og lande.

Alternativet var en krise af kolossale dimensioner. Nu har Venstre en chance for at rette flyet op. Med en lille smule naivitet fra danske medier og en god timing af offentliggørelsen af Lars Løkke Rasmussens afgang, vil det faktisk være indenfor rækkevidde at gribe situationens kaos og vende det til en succesrig historie for Venstre.

Og her kommer min pointe så: Hvis dette er, hvad Lars Løkke Rasmussen foreslog Kristian Jensen tirsdag den 3. juni, så er det et perfekt timet forslag. Som vi husker fra sidste år, dominerede Socialdemokraterne Folkemødet 2013 med rygterne om en kommende ministerrokade. (Rent spin, vurderede DR2s Martin Krasnik). I år har Venstre bolden og vil servere samtaleemne nummer ét på Folkemødet 2014 på Bornholm: Lars Løkke Rasmussens afgang OG Kristian Jensens nye formandskab. Således får Kristian Jensen det afgørende skub fremad – også i medierne – og Lars Løkke Rasmussen sætter atter en tyk streg under sine evner indenfor forhandling, timing og diplomati. Venstre er reddet, medierne både trak og skubbede partiet frem til det bedst mulige afsæt for et formandsskifte.

Ironisk nok er medierne i gang med at straffe sig selv, fordi de troede, de tog fejl om formandsskiftet. Derfor vil de helt sikkert hverken nå eller turde at spå en analyse som denne. (Det kan jeg kun tillade mig, fordi jeg ikke har læsere og seere og lyttere at tage troværdighedshensyn til). I virkeligheden havde medierne ret. Lars Løkke Rasmussen bebudede sin afgang. Men kun overfor Kristian Jensen. Kun medierne kan ændre på Venstres begavede plan. Men løbet er kørt – torsdag begynder Folkemødet, Venstre offentliggør aftalen, og medierne er igen fanget i sin egen politiske trædemølle og må transmittere den altoverskyggende historie i denne uge: Løkke Rasmussens afgang.

Indholdet i planen beskrevet her er gætværk. Det er den plan, jeg ville have skrevet, hvis jeg havde brugt de muligheder og begrænsninger, som hele smudsaffæren og kongemordet i Venstre gav. Om timingen holder er ikke sikkert – men den lå lige til højrebenet.

Braking News er en større dyd end Breaking News

June 8th, 2014

To brake or to break the News. That is the question. At breake nyheder er mediernes seneste symbol på at hastighed er nummer ét og at netop hastigheden sætter troværdigheden yderligere under pres.
For Breaking News får internt på redaktionerne (ikke mindst i redaktioner i skarp konkurrence med andre medier – i helt udpræget grad Christiansborgredaktionerne) efterhånden højere og højere prioritet. Langt højere end den dyd, som jo er medierne forundt: Nemlig at bremse rygter og bremse deraf opståede ikke-nyheder.
Det er samtidigt mere reglen end undtagelsen, at historier kan baseres på anonyme kilder og journalistens erfaringer. Kombinationen af de to faktorer giver en farlig cocktail, som vi allesammen bedst kender under et andet ord: Nemlig rygter.

Vi kender det allesammen. Vi lytter til bekendte og venner, som vi har kendt i to, fem eller måske 20 år. Vi véd, når det, de fortæller, er rigtigt eller forkert.

Men hvad sker der den dag, hvor vennen har en interesse i at fortælle dig noget andet, end det, der er sandt? Altså lyve. Eller måske i virkeligheden gætter, uden at have indsigt nok til at kende det rigtige svar eller den fulde historie?

Det er her, journalisternes uddannelse træder ind. Ligesom en betjent er trænet til at håndtere vold og kriminalitet på den helt korrekte og juridisk bedste måde, hvor vi selv måske ikke er forberedt men blot handler i affekt. Så er journalister og medier vant til at møde historier, der er lidt for gode, ikke helt til at dokumentere, eller direkte løgn. Vi har værktøjer i bagagen til at veje for og imod, vi dobbelttjekker med andre kilder, finder måder at faktatjekke folks udtalelser (og ja – det kunne i en vigtig sag være at finde kreditkortoplysninger for at verificere ulovlige økonomiske transaktioner eller sågar rode i skraldespande) og vi presser kilder til at stå frem med navn. Alt sammen sikkerhedsforanstaltninger imod at vi viderebringer løgne og forleder læserne. Altsammen for at styrke mediernes troværdighed.

Men på Christiansborg er der ikke samme lyst til at presse kilderne. Langt de fleste Christiansborgjournalister synes simpelt hen at forholdet er for tæt til at turde gå til kilderne. Selv i disse dage, hvor alle korser sig over, at stort set samtlige medier løj om Lars Løkke Rasmussens afgang fortsætter det gigantiske hykleri: Ikke én journalist har afsløret deres ‘anonyme’ kilder. Og vi taler altså ikke om kilder, der kan blive skudt, tortureret eller miste andet end måske noget tillid og en masse indflydelse. Men af en eller anden absurd årsag mener disse kildebeskyttende journalister, at det vil være bedre med et intakt (mis)forhold samt de løgnagtige kilder på deres fortsatte politiske poster – UDEN at afsløre for de allerede misinformerede læsere og seere, hvem der lyver mest af de folkevalgte.

Redaktør af fagbladet Journalisten, skriver, at redaktørerne bør trække sig. Måske kan vi fremadrettet ændre procedurer hen i retning af en placering af ansvar for brug af anonyme løgnagtige kilder.

En løsning kan være at indføre skriftligt ansvar ved brug af anonyme kilder. At redaktører simpelt hen skal underskrive en godkendelse af historier baseret på anonyme kilder, før de sendes ud i spalterne. For hvem ville i dag have lyst til at se sin underskrift på en godkendelse af Løkke-historierne fra tirsdag? Og hvem har egentlig lyst til at skrive under på en kollegas ‘god-anonym-bekendt-kilde’ historie? Det er der ikke særlig mange fornuftige redaktører, der vil. Og så får vi sat automatiske Braking News-bremseklodser på de falske nyheder.

Behovspyramide for bureaukrater

April 19th, 2014

20140419-102754.jpg

Lev nu!

March 23rd, 2014

Når det eneste, vi kan være sikre på er, at vi ikke kan være sikre på, hvornår livet er slut, hvordan kan vi så være så tåbelige hele tiden at udsætte livet?

Marta i marts

March 11th, 2014

Marta-løs-fod_web_1431

Marta (4 år) fra vores familiefotosession i lørdags…

Oldemors kikskage

December 3rd, 2013

20131203-095308.jpg

Jeg har fået en fødselsdagsgave, som jeg har ønsket mig længe. Mor har lovet at lære mig at lave kikskage. Det gør vi sammen, og vi følger oldemor Maries opskrift, sommor har fundet den helt rigtige variation til. Her er Maries håndskrevne kogebog…