At sige nej – til Ud&Se

March 26th, 2015

‘Kill your darlings’ er ikke mit yndlingsprincip. Nogle gange er det nødvendigt, og livet som selvstændig har lært mig at gøre det nødvendige. En superdarling var de fem portrætter, som Ud&Se bestilte i november. Jeg nåede endda ud på skinnerne og fandt historierne, da jeg selv måtte trække stikket på aftalen. Af én simpel, livsnødvendig og kedelig grund: Mammon. Selv om redaktøren havde sagt ja til prisen, var det åbenbart i et løssluppent øjeblik på mailen, og jeg lod hende fortryde. Ud&Se er prestigefyldt, men desværre ikke vellønnet, må jeg erkende. Historierne bør ikke gå tabt, så jeg lægger dem måske her på væggen i anonymiseret form. Så kan bilister og cyklister også læse dem.
På den måde undgår jeg at slå mine virkelige darlings ihjel – nemlig de gode historier – ikke pengene ;-)

Den største fejl på facebook

March 25th, 2015

1271084_10152203108461729_809245696_o

Vi håndtererer i chib pressebureau flere end 50 facebook-sider. Det gør vi via automatisering. Men nogle gange kan automatisering også blive et forfærdeligt rod – og det blev det i dag, da jeg i test af en ny facebook-app kom til at poste automatisk til samtlige facebooksider. Mellem 3 og 6 posts per side! De sidste par timer har jeg siddet og ‘renset ud’ men må erkende, at det kommer til at vare flere dage. Dog er kundernes facebooksider blevet renset for ‘spam’ og jeg har, såvidt muligt, sendt dem undskyldninger og vejledning til, hvordan vi undgår det fremadrettet.

Krig og fred og kedsomhed

March 23rd, 2015

Jeg elsker thriller og drama. I bøger, på TV og i biografen. Drama, der involverer efterretningstjenester, militær, action, hemmeligheder og afsløringer. Tænk hvor lidt underholdning, vi ville have, hvis verden var et fredeligt sted.

Selvgjort er velgjort: The OKI case

March 19th, 2015

cyan toner sensor error

Jeg købte min OKI C9300 farvelaserprinter i 2005 for knapt 30.000,- kr. Den kan printe i A3 +, hvilket betyder, at den kan printe et magasin i A4 ud over kanterne.
Alle bevægelige dele kan skiftes – og er blevet det – i løbet af maskinens 10 år. Toner (dem er der fire af) koster mellem 1300,- kr. og 1800,- kr. Tromlerne er en smule dyrere.

Jeg har haft lidt problemer og fejlmeldinger gennem årene, men kendte stort set alle, da ‘fejl i cyan tonersensor’ dukkede op på displayet for en måneds tid siden. Jeg har gennemsøgt nettet. Fundet mange forklaringer og løsningsforsøg. Ingen virkede. Jeg kom til det punkt, hvor jeg nåede til supportens klassiker: 1) Er toneren original? Svar: Ja. 2) Skift toneren: er fejlen der stadig? Svar: Ja. (pris: 1.500,- kr.). 2) Skift tromlen: er fejlen der stadig? Svar: Ja. (pris: 2.000,- kr.). 3) Søg hjælp! Jeg skrev og ringede til OKI support, der 1) slog fast, at der ingen garanti var længere og 2) gennemgik de 3 førnævnte punkter…
Det er tydeligvis en sjælden printer i dag. Der blev ikke solgt forfærdeligt mange af dem pga prisen, og denne har holdt ekstraordinært godt.
Efter at have kontaktet 4 eksperter (OKI reparatører) som alle måtte give op, prøvede jeg – for 117. gang – med nogle kreative og anderledes tiltag. Jeg har renset, skiftet, justeret, testet, testet og testet uden held.
Og så var den der pludselig. ‘Fejl i cyan toner sensor’ forsvandt, og jeg kunne atter printe. Løsningen virkede, endda så godt, at OKI-specialist nummer 4 gerne ville høre løsningen. Så den fik han. Jeg har også selv skrevet den ned just in case. Selvgjort er velgjort!

January 27th, 2015

En uge i religionernes venskaber

January 24th, 2015

Jeg har haft en vidtfavnende uge. Sådan halvt arbejde og halvt idealistisk. Torsdag den 15. januar tog jeg – efter mit blogindlæg den 6. januar og samme indlæg gengivet i Politiken et par dage senere – på visit i Grimhøjmoskeen sammen med Helle Hansen, som er en god veninde. Vi mødtes med imamerne for at tale om DR Dokumentaren og danskernes reaktioner på den. Samme uge har jeg promoveret Aarhus Gospel Singers, som må siges at være i en helt anden grøft. I forgårs var Rune Herholdt fra Aarhus Gospel Singers så på TV2 Østjylland for at fortælle om tro og glæden ved at synge. Fredag var TV Avisen på banen med et indslag, hvor Aarhus Kommune og Østjyllands Politi roser Grimhøjmoskeen for deres indsats i forhold til radikaliserede unge. To indspark i nyhedsstrømmen med fokus på det positive ved forskellige religioner, og det vil jeg gerne rose medierne for.

Mennesker skal beskytte mennesker – også mod os selv

January 8th, 2015

Vi er nødt til at stemme op mod tidevandet. Hvad enten det er muslimer DF’ere, pædofile, rockere, folk med tatoveringer, folk uden tatoveringer, rige, fattige, venstreorienterede, sorte, hvide, metroseksuelle, venstrehåndede, swingere, polyteister, højtuddannede, handicappede, kristne, scleroseramte, narkomisbrugere, narkoleptikere, våbensamlere, søvnforstyrrede, personlighedsforstyrrede der er under angreb. Vi er alle – uanset om vi lever i demokrati eller ej – forpligtede til at stå op for os selv og hinanden – også mod os selv!

Vi laver grupper
Men hvordan kan vi lykkes med at beskytte hinanden mod gruppe(!)pres, når vi konstant inddeler hinanden som i de ovenstående kategorier. Vi inddeler i mængder, grupper, typer. Hvis jeg læsser en bunke Legoklodser ud foran mine børn (eller mig selv) begynder vi automatisk at sortere dem. Efter farve. Efter størrelse. Efter antal knopper, tykkelse, funktion.
Mennesker har svært ved at skelne mellem mange individer. Vi kan se og sanse omtrent syv ting, før vi automatisk ser en mængde i stedet for syv forskellige dele. Vi er nødt til at sortere store mængder for at kunne overskue dem.

Vi tillægger grupperne følelsesladede egenskaber
Det er muligvis en livsnødvendig funktion, men netop den funktion gør det umuligt at bevare ro og fred i et samfund. For pludselig er en gruppe blevet tillagt egenskaber. De gule Legoklodser er de bedste. De små gennemsigtige énere er værdifulde. Irrationelle koblinger opstår næsten med det samme, vi har grupperet en mængde. Hvorfor? I don’t know – måske for bedre at huske den – ligesom de hukommelsessystemer, man kan lære, hvor man tillægger enkelte oplevelser en følelsesmæssig historie. Hvadvedjeg – måske andre har et bedre bud?

Vi går amok
Alle bliver vrede og frustrerede. Det sker næsten hver dag – for de fleste. Det kan være konen, børnene, forældrene, uddannelsen, haven,raseri,  vennerne, arbejdet, familien eller pengene, der skaber problemer. Nogle gange kammer det over, og vi slår igen. Vi råber, slår, ødelægger. Raseriet kommer op til overfladen og ‘dampen bliver lukket ud’. Den slags er en egenskab, som danskerne faktisk også er ganske gode til – selv om vi kan blive bedre. Her gælder det om at ramme rigtigt. For hvis din vrede skyldes kæresten, skal den ikke gå ud over konen. Hvis din vrede skyldes en idiot i trafikken, skal den ikke gå ud over lastbilchaufførerne. Hvis din vrede skyldes en artikel i Jyllands-Posten, skal den ikke gå ud over muslimerne.
Men det er ligeledes menneskeligt at være rasende. Så nogle gange er det udfriende at kunne finde sammen og gå amok over noget, man er enige om, er forkert.

Du er blevet ‘kategoriseret’
Individer, der passer ind i de grupper og fællesmængder, som vi har ‘ladet negativt’ er udsatte. De er mål for raseriet. Måske uden at opdage eller bemærke det. De har ikke nødvendigvis gjort noget med intention om at blive en del af denne fællesmængde – de er bare blevet ‘kategoriseret’ af ud fra et fælles menneskeligt behov for at sortere.

Pligt til at bremse bølgen
Dem skal vi forsvare. Vi skal alle være behjælpelige med at bryde gruppesynet, når uintenderet kategorisering får for stor plads i samfundet. Det er det, jeg mener med en menneskelig pligt. Selv ved at leve i et samfund som det danske demokrati – og så samtidig dukke sig for at lade mængden springe over en selv før de angriber den næste – er at misligholde sin menneskelige pligt.
Det er aldrig fashionabelt at stå op for en pædofil. Lige nu er det helt sikkert heller ikke en lun kop morgente at stå op for muslimer. Jeg siger: Gør det alligevel. For ligesom medierne har et stort ansvar og en skjult meningsdannende magt, så har de intellektuelle (endnu en gruppe) det også. Hvis man véd, at folk lytter eller læser det, man ytrer, så flytter ansvaret med.
Vi har heldigvis alle en fornemmelse af, hvornår nogen går over stregen. Vi kan både hoppe med på bølgen og hoppe af den igen, når det bliver for vildt. Hvis bølgen rammer et andet, eller endnu værre, et uskyldigt menneske, så har vi styrken til – også som enkeltperson – at sige fra. At beskytte det menneske mod os selv.

DR på korstog på Grimhøjvej

January 6th, 2015

Jeg bor 300 meter fra Grimhøjvej. Jeg er født i udkantsdanmark og sørme om jeg ikke genoplever samme korstog mod ‘dem vi ikke gider forstå’ i DR 1 Dokumentaren ‘Den fordømte moske’ tirsdag aften, som man oplever ude i de tyndt befolkede områder i Jylland, når det gælder hvor selvforskyldt deres armod er.

Og jeg er lodret uenig. Hvordan kan DR1 stille Naser Khader mikrofonen til rådighed ved følgende udsagn: ‘Jeg får henvendelser fra familie, venner, naboer […] om at der foregår kritisable ting.’ Uden at DRs journalist spørger ind til, om hvilke henvendelser, der er tale om. Uden at ønske at se dem. Det er, trods alt, meget alvorlige anklager, han fremlægger.

Taknemmelig for at her er plads
Naser Khader bor ikke her. DR gør heller ikke. Faktisk bor her mange danskere, og så endnu flere muslimer, som sikrer, at vi har Danmarks fedeste indkøbscenter Bazar Vest.
Jeg er taknemmelig for, at vi har et sted, hvor muslimer i min by og mit land kan søge sammen om deres religion og finde fred med den, når andre i mit land byder dem og deres religion så meget trods og så lidt plads.

Din fjendes fjende
Husk på, at da Syrien i begyndelsen skulle angribes, kunne det ikke gå hurtigt nok med at bakke op om koalitionen. Det var et virvar for koalitionen at finde oprørsgrupper, som man turde samarbejde med og sende våben til. ISIS var én af de bedst organiserede grupper. I dag har vi valgt dem fra igen som væbnede samarbejdspartnere, men de kæmper fortsat mod vores fjender – med masser af amerikanske våben. ISIS blev faktisk først vores fjende den dag, vi valgte dem fra.

Fremmedlegionen
Vi skal også huske på, at der gennem alle år er danskere, der rejser til Frankrig og indskriver sig i en mindst lige så barsk organisation, nemlig Fremmedlegionen. Den arbejder for andre mål end danske. Den vælger mål efter fransk udenrigspolitik. Hvor tit tjekker DR, PET og politiet, hvem Fremmedlegionen kæmper imod, og hvor, og hvor mange danskere, der deltager?

Imamer som klipper i stormen
Jeg er stolt over, at vi har imamer, der vil være klipper mod stormen for de islamisk troende. At de sikrer, at der er et sted, hvor man også som muslim rent faktisk også kan praktisere den religionsfrihed, som vi har skrevet i vores lovfundament for Danmark. Den religionsfrihed, som vi halvkristne ateister har så svært ved at værne om for andre end os selv. Endnu mere varmer det mig, at de tør rose en ung dansker som en helt. Muligvis som de eneste på Jorden, på den baggrund, at den unge mand døde for sin tro, og at når man dør for sin tro, så er man en helt. Der er mange danskere, der er døde for deres tro, der hyldes som helte. Selvfølgelig bør man gøre det. Men i denne situation, hvor en dansk dansker har fået nok af krigen i Syrien (det har jeg i øvrigt selv) og har gjort, hvad han kunne for at ændre på noget. Hvad er det nemmeste da? At afvise ham – udstøde ham af fællesskabet, som det åbenbart er sket?Eller at diskutere, om det var rigtigt eller forkert – eller måske begge dele, sådan som vi bryster os af at være eksperter i her i landet. Jeg vil hylde mennesker, som gør noget, for det, de tror på.

Demokratiets fejl
Demokratiet har fejl. Det siger imamer og muslimer også, men her stopper politikernes – og mediernes – forståelse.
Det er som om, at danskere har lov til at kritisere demokratiet synder og sammen. Men hvis du har en anderledes baggrund, så er det privilegium – altså ytringsfriheden – ikke en helt så sikker rettighed. I ‘Den fordømte moske’ tager den ene politiker efter den anden ud på Grimhøjvej for at debattere og skælde ud. Vise styrke. Overfor en gruppe imamer, som reelt blot kan tage alle slag for gruppen, for siger de en lillebitte fejl, bliver de efterfølgende offentligt lynchet i medierne. Derfor er invitationen fra DR en gratis billet til at ride med på folkebølgen mod islam. Det er ikke kønt. Det står ikke skrevet nogen steder, men DR giver taletid til politikere, der gerne vil vise mod. Op til et valgkampsår.

Moske kontra kirke
I programmet bliver en præmis ofte vendt. Nemlig den, at de unge som tager i krig i Syrien oftest (22 ud af 27) kommer i Grimhøjmoskéen. Moskeens imamer fortæller, at de unge er velkomne. I Den danske Folkekirke er alle også velkomne. Uanset baggrund, religion og ideologier. Men når DR vender blikket mod moskeen på Grimhøjvej gælder nogle andre regler.

Hvad bliver resultatet?
Jeg er af den overbevisning, at når vi – medierne sammen med Danmarks Radio – lægger så tungt et pres på en enkeltsag forud for et Folketingsvalg, ja så må det gå galt. Så må det ende med en fejlslutning, hvor vores folkevalgte sætter embedsværket i sving med at undgå principperne i Grundloven. Forbyde noget der er lovligt. Endnu en Tvindlov. Det kan så være med til at radikalisere i hvert fald muslimernes egen selvforståelse her i landet. Det vil – igen – være vand på en politisk mølle, der sikrer en fortsat xenofobisk debat i samfundet. Ikke min kop te. Men hey – jeg er jo også bare en udkantsdansker, der har bosat mig i et rødt parcelhus på en nabovej til det, som danske medier i det korstog, de måtte kunne ventes at mobilisere i et xenofobisk land, har udråbt til verdens farligste vej.

PS: Hvis dette bliver bragt går jeg stærkt ud fra at det i morgen er mig selv, der er den udstødte i dette udstødningsfyldte samfund. For hvorfor lytte længe, når man kan dømme hurtigt?

Spændt på oprydningen i justitsministeriet

November 7th, 2014

Der er tryk på i justitsministeriet. Justitsminister Mette Frederiksen er gået i gang med at ‘rydde op’. Efter klager fra Folketinget over samarbejdsvanskeligheder har hun taget arbejdshandskerne på – ikke for at gå ned i maskinrummet, som politikere ellers ofte ynder at kalde det, men for at luge ud i ukrudtet og uvanerne i ministeriet. En af uvanerne skulle – ifølge formand for statsrevisorerne, Peder Larsen, være at embedsmændene er helt ufølsomme overfor mennesker, som han helt ekstraordinært har udtalt sig til Jyllands-Posten.
Allerede i portrætprogrammet ‘Jeppesen møder’ hvor Michael Jeppesen følger Mette Frederiksen over flere dage i hendes nye ministerium, er der problemer forude. Hun løfter i hvert fald sløret for, at det bliver en udfordring at rette op på ministeriet, og at hun har lovet Folketinget at gøre noget ved sagen. Det siger hun også i en artikel Jyllands-Posten fredag den 7. november, hvor hun dog også forsvarer sine medarbejdere. Det på trods af, at hun netop har ‘flyttet’ den ledende chef, departementschef Anne Kristine Axelsson. Udvisningen lød på ferie – dernæst ny arbejdsplads – nemlig Kirkeministeriet.

Så piben har fået en anden lyd. En anden tone, kunne man mene. Så anderledes, at ministeriets embedsmænd har kaldt til fællesmøde mod den nye og i DJØF-ører åbenbart ikke velklingende tone.

Når de piber, må det være fordi ministeren har fat et sted, hvor det gør ondt. Det er – efter min mening – netop ministrenes fornemste rolle: At sætte sig igennem og ændre ministerier til det, som de skal være – nemlig folkets tjenere. Og det er derfor, vi har valgt politikerne. Til at bestemme, hvad folkets tjenere skal tjene folket med. Godt kæmpet Mette Frederiksen, jeg håber det bliver godt, og at du klarer ildprøven. Og så er det i virkeligheden en hel del vigtigere at se tilbage og vurdere, om de tidligere ministre var deres opgaver voksne? Svaret ligger lige for: Nej! Karen Hækkerup var ikke. Derfor er det naturligt, at hun træder ud af politik. Men var Morten Bødskov egentlig væsentlig bedre? Næh, det kan han ikke have været.

Nøglen til et bedre samfund?

October 9th, 2014

20141009-133341-48821702.jpg
Jeg anbefaler www.jak.dk og like foreningen, som jeg er bestyrelsesmedlem i, på JAK Danmarks facebookside.