Archive for the ‘Politik’ Category

Wednesday, April 29th, 2015

Når et interview går helt galt. Interview fra Aftenshowet i onsdags (den 22. apr…

Friday, April 24th, 2015

NÃ¥r et interview gÃ¥r helt galt. Interview fra Aftenshowet i onsdags (den 22. april). Tidligere vejrvært – nu aftenshowvært – Mikkel Fønnskov forsøger at fortsætte interviewet, men noget tyder pÃ¥, at den tidligere scientolog Sally Kragh Andersen ikke helt er med pÃ¥ præmissen. Overgangen efter interviewet til næste emne – et sjov-og-spass-emne om instagram og halvnøgne kvinder – fungerer heller ikke helt smooth.
Don't do this at home!
God weekend!
https://www.dr.dk/tv/se/aftenshowet/aftenshowet-2015-04-22?queryhash=%21%2F00%3A38%3A18


Source: chib pressebureaus nyheder

1.666 gange om året! Man skal ikke være meget medieliderlig for at savle lidt af…

Tuesday, April 21st, 2015

1.666 gange om året!
Man skal ikke være meget medieliderlig for at savle lidt af det tal.
Vi har lyntjekket en af danmarks mest citerede eksperter, ekstern lektor, Lars Hovbakkes omtale i medierne det seneste Ã¥r – og den er omfattende. Ikke færre end 1.666 gange fremgÃ¥r hans navn i avisartikler, radio og tv samt omtaler pÃ¥ nettet ifølge artikeldatabasen Infomedia.
Eksperter i medierne er for tiden i mediernes søgelys.
I chib pressebureau arbejder vi med at brande eksperter som eksperter. Det kan nemlig være svært at 'slippe igennem' den massive brug af eksperter. Læs lidt om hvordan vi gør, i vores næste nyhedsmail, der kommer i denne uge.
Tilmeld dig her: http://chib.dk/da-DK/Kontakt-os/Nyt-fra-chib-pressebureau.aspx


Source: chib pressebureaus nyheder

Mennesker skal beskytte mennesker Рogs̴ mod os selv

Thursday, January 8th, 2015

Vi er nødt til at stemme op mod tidevandet. Hvad enten det er muslimer DF’ere, pædofile, rockere, folk med tatoveringer, folk uden tatoveringer, rige, fattige, venstreorienterede, sorte, hvide, metroseksuelle, venstrehÃ¥ndede, swingere, polyteister, højtuddannede, handicappede, kristne, scleroseramte, narkomisbrugere, narkoleptikere, vÃ¥bensamlere, søvnforstyrrede, personlighedsforstyrrede der er under angreb. Vi er alle – uanset om vi lever i demokrati eller ej – forpligtede til at stÃ¥ op for os selv og hinanden – ogsÃ¥ mod os selv!

Vi laver grupper
Men hvordan kan vi lykkes med at beskytte hinanden mod gruppe(!)pres, når vi konstant inddeler hinanden som i de ovenstående kategorier. Vi inddeler i mængder, grupper, typer. Hvis jeg læsser en bunke Legoklodser ud foran mine børn (eller mig selv) begynder vi automatisk at sortere dem. Efter farve. Efter størrelse. Efter antal knopper, tykkelse, funktion.
Mennesker har svært ved at skelne mellem mange individer. Vi kan se og sanse omtrent syv ting, før vi automatisk ser en mængde i stedet for syv forskellige dele. Vi er nødt til at sortere store mængder for at kunne overskue dem.

Vi tillægger grupperne følelsesladede egenskaber
Det er muligvis en livsnødvendig funktion, men netop den funktion gør det umuligt at bevare ro og fred i et samfund. For pludselig er en gruppe blevet tillagt egenskaber. De gule Legoklodser er de bedste. De smÃ¥ gennemsigtige énere er værdifulde. Irrationelle koblinger opstÃ¥r næsten med det samme, vi har grupperet en mængde. Hvorfor? I don’t know – mÃ¥ske for bedre at huske den – ligesom de hukommelsessystemer, man kan lære, hvor man tillægger enkelte oplevelser en følelsesmæssig historie. Hvadvedjeg – mÃ¥ske andre har et bedre bud?

Vi går amok
Alle bliver vrede og frustrerede. Det sker næsten hver dag – for de fleste. Det kan være konen, børnene, forældrene, uddannelsen, haven,raseri,  vennerne, arbejdet, familien eller pengene, der skaber problemer. Nogle gange kammer det over, og vi slÃ¥r igen. Vi rÃ¥ber, slÃ¥r, ødelægger. Raseriet kommer op til overfladen og ‘dampen bliver lukket ud’. Den slags er en egenskab, som danskerne faktisk ogsÃ¥ er ganske gode til – selv om vi kan blive bedre. Her gælder det om at ramme rigtigt. For hvis din vrede skyldes kæresten, skal den ikke gÃ¥ ud over konen. Hvis din vrede skyldes en idiot i trafikken, skal den ikke gÃ¥ ud over lastbilchaufførerne. Hvis din vrede skyldes en artikel i Jyllands-Posten, skal den ikke gÃ¥ ud over muslimerne.
Men det er ligeledes menneskeligt at være rasende. Så nogle gange er det udfriende at kunne finde sammen og gå amok over noget, man er enige om, er forkert.

Du er blevet ‘kategoriseret’
Individer, der passer ind i de grupper og fællesmængder, som vi har ‘ladet negativt’ er udsatte. De er mÃ¥l for raseriet. MÃ¥ske uden at opdage eller bemærke det. De har ikke nødvendigvis gjort noget med intention om at blive en del af denne fællesmængde – de er bare blevet ‘kategoriseret’ af ud fra et fælles menneskeligt behov for at sortere.

Pligt til at bremse bølgen
Dem skal vi forsvare. Vi skal alle være behjælpelige med at bryde gruppesynet, nÃ¥r uintenderet kategorisering fÃ¥r for stor plads i samfundet. Det er det, jeg mener med en menneskelig pligt. Selv ved at leve i et samfund som det danske demokrati – og sÃ¥ samtidig dukke sig for at lade mængden springe over en selv før de angriber den næste – er at misligholde sin menneskelige pligt.
Det er aldrig fashionabelt at stå op for en pædofil. Lige nu er det helt sikkert heller ikke en lun kop morgente at stå op for muslimer. Jeg siger: Gør det alligevel. For ligesom medierne har et stort ansvar og en skjult meningsdannende magt, så har de intellektuelle (endnu en gruppe) det også. Hvis man véd, at folk lytter eller læser det, man ytrer, så flytter ansvaret med.
Vi har heldigvis alle en fornemmelse af, hvornÃ¥r nogen gÃ¥r over stregen. Vi kan bÃ¥de hoppe med pÃ¥ bølgen og hoppe af den igen, nÃ¥r det bliver for vildt. Hvis bølgen rammer et andet, eller endnu værre, et uskyldigt menneske, sÃ¥ har vi styrken til – ogsÃ¥ som enkeltperson – at sige fra. At beskytte det menneske mod os selv.

Spændt på oprydningen i justitsministeriet

Friday, November 7th, 2014

Der er tryk pÃ¥ i justitsministeriet. Justitsminister Mette Frederiksen er gÃ¥et i gang med at ‘rydde op’. Efter klager fra Folketinget over samarbejdsvanskeligheder har hun taget arbejdshandskerne pÃ¥ – ikke for at gÃ¥ ned i maskinrummet, som politikere ellers ofte ynder at kalde det, men for at luge ud i ukrudtet og uvanerne i ministeriet. En af uvanerne skulle – ifølge formand for statsrevisorerne, Peder Larsen, være at embedsmændene er helt ufølsomme overfor mennesker, som han helt ekstraordinært har udtalt sig til Jyllands-Posten.
Allerede i portrætprogrammet ‘Jeppesen møder’ hvor Michael Jeppesen følger Mette Frederiksen over flere dage i hendes nye ministerium, er der problemer forude. Hun løfter i hvert fald sløret for, at det bliver en udfordring at rette op pÃ¥ ministeriet, og at hun har lovet Folketinget at gøre noget ved sagen. Det siger hun ogsÃ¥ i en artikel Jyllands-Posten fredag den 7. november, hvor hun dog ogsÃ¥ forsvarer sine medarbejdere. Det pÃ¥ trods af, at hun netop har ‘flyttet’ den ledende chef, departementschef Anne Kristine Axelsson. Udvisningen lød på ferie – dernæst ny arbejdsplads – nemlig Kirkeministeriet.

Så piben har fået en anden lyd. En anden tone, kunne man mene. Så anderledes, at ministeriets embedsmænd har kaldt til fællesmøde mod den nye og i DJØF-ører åbenbart ikke velklingende tone.

NÃ¥r de piber, mÃ¥ det være fordi ministeren har fat et sted, hvor det gør ondt. Det er – efter min mening – netop ministrenes fornemste rolle: At sætte sig igennem og ændre ministerier til det, som de skal være – nemlig folkets tjenere. Og det er derfor, vi har valgt politikerne. Til at bestemme, hvad folkets tjenere skal tjene folket med. Godt kæmpet Mette Frederiksen, jeg hÃ¥ber det bliver godt, og at du klarer ildprøven. Og sÃ¥ er det i virkeligheden en hel del vigtigere at se tilbage og vurdere, om de tidligere ministre var deres opgaver voksne? Svaret ligger lige for: Nej! Karen Hækkerup var ikke. Derfor er det naturligt, at hun træder ud af politik. Men var Morten Bødskov egentlig væsentlig bedre? Næh, det kan han ikke have været.

Venstrekrisens kulmination

Tuesday, June 10th, 2014

Dette er mit bud på, hvordan en modig og samlende plan for Lars Løkke Rasmussens exit kunne skrives, og mit bud på, hvad Venstres krise i så fald ville munde ud i. Jeg har min egen vurdering af, hvad der virkeligt blev aftalt i de ti minutter i Odense, hvor Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen trådte afsides for at indgå den aftale, som alle lige siden har tolket i øst og vest.
Min version er følgende, og har for den sags skyld været det hele vejen:
Du kan læse her (på min facebookside), hvordan jeg mener, planen om kongemordet var lagt, forud for krisemødet i Venstres hovedbestyrelse.

Min næste pÃ¥stand er, at Lars Løkke Rasmussen – efter at have præsenteret hovedbestyrelse inklusiv modstandere og Kristian Jensen for den alternative plan – nemlig at bringe Ã¥rsmøde, kampvalg og den folkekære Søren Gade pÃ¥ banen – bad om en timeout med Kristian Jensen. Her kommer den geniale del af Lars Løkke Rasmussens plan i spil:

Selvfølgelig har han overvejet at trække sig. Det skal han under alle omstændigheder pÃ¥ et tidspunkt. Lars Løkke Rasmussen tilbyder Kristian Jensen at de sammen kan byde partiet, hovedbestyrelsen og hele Danmark pÃ¥ ro, ved at indgÃ¥ en aftale. En aftale om løbende indskiftning. Kristian Jensen fÃ¥r en dato for formandsskifte, hvor Lars Løkke vil træde tilbage, og sammen kan de fÃ¥ deres ønsker opfyldt: Kristian Jensen fÃ¥r sit opfyldt om at kunne træde op pÃ¥ formandsposten, mens Lars Løkke Rasmussen slipper ud af opgøret pÃ¥ en konstruktiv mÃ¥de – med æren i behold, fordi han i første omgang ikke lader sine handlinger diktere af medierne og presset fra omgivelserne og derved tegner et billede af en stærk og i krisetider kreativ leder.

Allerbedst er signalet om, at Venstre kan samarbejde sig ud af kriser. Hele misæren har samlet pressens udelte fokus pÃ¥ oppositionspartiet. Det er en modig strategi, for hvis strategien slipper ud i det fri – til pressen – sÃ¥ vil pressen sÃ¥vidt muligt modarbejde det planlagte spin og nægte at trække læsset. Men det gør den samlede danske presse altsÃ¥ lige nu. Strategien er det, jeg kalder ‘fly i frit fald’. Den kan faktisk godt flyve, men kun ved at opnÃ¥ sÃ¥ høj hastighed, at vingerne igen fÃ¥r opdrift. Den eneste mÃ¥de at nÃ¥ sÃ¥ høj hastighed, er ved at rette kursen nedad indtil man nÃ¥r maksimal hastighed og igen kan trække flyet op og lande.

Alternativet var en krise af kolossale dimensioner. Nu har Venstre en chance for at rette flyet op. Med en lille smule naivitet fra danske medier og en god timing af offentliggørelsen af Lars Løkke Rasmussens afgang, vil det faktisk være indenfor rækkevidde at gribe situationens kaos og vende det til en succesrig historie for Venstre.

Og her kommer min pointe sÃ¥: Hvis dette er, hvad Lars Løkke Rasmussen foreslog Kristian Jensen tirsdag den 3. juni, sÃ¥ er det et perfekt timet forslag. Som vi husker fra sidste Ã¥r, dominerede Socialdemokraterne Folkemødet 2013 med rygterne om en kommende ministerrokade. (Rent spin, vurderede DR2s Martin Krasnik). I Ã¥r har Venstre bolden og vil servere samtaleemne nummer ét pÃ¥ Folkemødet 2014 pÃ¥ Bornholm: Lars Løkke Rasmussens afgang OG Kristian Jensens nye formandskab. SÃ¥ledes fÃ¥r Kristian Jensen det afgørende skub fremad – ogsÃ¥ i medierne – og Lars Løkke Rasmussen sætter atter en tyk streg under sine evner indenfor forhandling, timing og diplomati. Venstre er reddet, medierne bÃ¥de trak og skubbede partiet frem til det bedst mulige afsæt for et formandsskifte.

Ironisk nok er medierne i gang med at straffe sig selv, fordi de troede, de tog fejl om formandsskiftet. Derfor vil de helt sikkert hverken nÃ¥ eller turde at spÃ¥ en analyse som denne. (Det kan jeg kun tillade mig, fordi jeg ikke har læsere og seere og lyttere at tage troværdighedshensyn til). I virkeligheden havde medierne ret. Lars Løkke Rasmussen bebudede sin afgang. Men kun overfor Kristian Jensen. Kun medierne kan ændre pÃ¥ Venstres begavede plan. Men løbet er kørt – torsdag begynder Folkemødet, Venstre offentliggør aftalen, og medierne er igen fanget i sin egen politiske trædemølle og mÃ¥ transmittere den altoverskyggende historie i denne uge: Løkke Rasmussens afgang.

Indholdet i planen beskrevet her er gætværk. Det er den plan, jeg ville have skrevet, hvis jeg havde brugt de muligheder og begrænsninger, som hele smudsaffæren og kongemordet i Venstre gav. Om timingen holder er ikke sikkert – men den lÃ¥ lige til højrebenet.

Braking News er en større dyd end Breaking News

Sunday, June 8th, 2014

To brake or to break the News. That is the question. At breake nyheder er mediernes seneste symbol på at hastighed er nummer ét og at netop hastigheden sætter troværdigheden yderligere under pres.
For Breaking News fÃ¥r internt pÃ¥ redaktionerne (ikke mindst i redaktioner i skarp konkurrence med andre medier – i helt udpræget grad Christiansborgredaktionerne) efterhÃ¥nden højere og højere prioritet. Langt højere end den dyd, som jo er medierne forundt: Nemlig at bremse rygter og bremse deraf opstÃ¥ede ikke-nyheder.
Det er samtidigt mere reglen end undtagelsen, at historier kan baseres på anonyme kilder og journalistens erfaringer. Kombinationen af de to faktorer giver en farlig cocktail, som vi allesammen bedst kender under et andet ord: Nemlig rygter.

Vi kender det allesammen. Vi lytter til bekendte og venner, som vi har kendt i to, fem eller måske 20 år. Vi véd, når det, de fortæller, er rigtigt eller forkert.

Men hvad sker der den dag, hvor vennen har en interesse i at fortælle dig noget andet, end det, der er sandt? Altså lyve. Eller måske i virkeligheden gætter, uden at have indsigt nok til at kende det rigtige svar eller den fulde historie?

Det er her, journalisternes uddannelse træder ind. Ligesom en betjent er trænet til at hÃ¥ndtere vold og kriminalitet pÃ¥ den helt korrekte og juridisk bedste mÃ¥de, hvor vi selv mÃ¥ske ikke er forberedt men blot handler i affekt. SÃ¥ er journalister og medier vant til at møde historier, der er lidt for gode, ikke helt til at dokumentere, eller direkte løgn. Vi har værktøjer i bagagen til at veje for og imod, vi dobbelttjekker med andre kilder, finder mÃ¥der at faktatjekke folks udtalelser (og ja – det kunne i en vigtig sag være at finde kreditkortoplysninger for at verificere ulovlige økonomiske transaktioner eller sÃ¥gar rode i skraldespande) og vi presser kilder til at stÃ¥ frem med navn. Alt sammen sikkerhedsforanstaltninger imod at vi viderebringer løgne og forleder læserne. Altsammen for at styrke mediernes troværdighed.

Men pÃ¥ Christiansborg er der ikke samme lyst til at presse kilderne. Langt de fleste Christiansborgjournalister synes simpelt hen at forholdet er for tæt til at turde gÃ¥ til kilderne. Selv i disse dage, hvor alle korser sig over, at stort set samtlige medier løj om Lars Løkke Rasmussens afgang fortsætter det gigantiske hykleri: Ikke én journalist har afsløret deres ‘anonyme’ kilder. Og vi taler altsÃ¥ ikke om kilder, der kan blive skudt, tortureret eller miste andet end mÃ¥ske noget tillid og en masse indflydelse. Men af en eller anden absurd Ã¥rsag mener disse kildebeskyttende journalister, at det vil være bedre med et intakt (mis)forhold samt de løgnagtige kilder pÃ¥ deres fortsatte politiske poster – UDEN at afsløre for de allerede misinformerede læsere og seere, hvem der lyver mest af de folkevalgte.

Redaktør af fagbladet Journalisten, skriver, at redaktørerne bør trække sig. Måske kan vi fremadrettet ændre procedurer hen i retning af en placering af ansvar for brug af anonyme løgnagtige kilder.

En løsning kan være at indføre skriftligt ansvar ved brug af anonyme kilder. At redaktører simpelt hen skal underskrive en godkendelse af historier baseret pÃ¥ anonyme kilder, før de sendes ud i spalterne. For hvem ville i dag have lyst til at se sin underskrift pÃ¥ en godkendelse af Løkke-historierne fra tirsdag? Og hvem har egentlig lyst til at skrive under pÃ¥ en kollegas ‘god-anonym-bekendt-kilde’ historie? Det er der ikke særlig mange fornuftige redaktører, der vil. Og sÃ¥ fÃ¥r vi sat automatiske Braking News-bremseklodser pÃ¥ de falske nyheder.

Behovspyramide for bureaukrater

Saturday, April 19th, 2014

20140419-102754.jpg

JAK Danmark – kan vi leve uden renter?

Tuesday, June 18th, 2013

Jeg er blevet bestyrelsesmedlem i JAK Danmark. Det er en forening med rødder helt tilbage i 1930’erne, hvor den opstod i dønningerne efter den forrige finanskrise (1929). JAK Danmark arbejder for et rentefrit Danmark. Det er mÃ¥ske lidt af en mundfuld at skulle forholde sig til et samfund uden renter. Hvordan vil det fungere i praksis? Hvad sker der egentlig, nÃ¥r man ændrer ved en sÃ¥ fasttømret del af den danske kultur. Men en del af mÃ¥lsætningen er ogsÃ¥ at sikre, at penge i sig selv ikke kan være en handelsvare. Tanken er – ganske simpelt – at der ikke skal være en ekstra gevinst i at spare op. Penge skal bruges som veksel mellem forskellige varer. PÃ¥ den mÃ¥de kan de understøtte aktivitet i samfundet. Men nÃ¥r der tilskrives rente, sÃ¥ skævvrider det samfundet pÃ¥ den mÃ¥de, at de, der har behov for midler kommer til at forgælde sig mere end nødvendigt til de, der har midler. Du kan læse meget mere om JAKs tanker og ideer her.

Den udemokratiske Aarhus-model

Monday, May 6th, 2013

Socialdemokraterne i Aarhus har fået sig en vane. Eller nærmere en uvane. Det hele startede da Nicolai Wammen var borgmester. Lige op til valget skiftede borgmesteren hest (trak sig fra posten for at stille op som kandidat til Folketinget) og overlod borgmesterposten til den knapt så kendte kulturrådmand og partifælle, Jacob Bundsgaard. Med borgmesterposten stod Bundsgaard stærkt i kommunalvalgkampen og vandt atter bormesterposten til sit parti. Han er i dag borgmester, men spørgsmålet er, hvor længe. Og spørgsmålet er, om Socialdemokraterne i Aarhus benytter samme valg-strategi som de har haft succes med tidligere: Nemlig at videregive borgmesterkæden helt udemokratisk til den kandidat, som de ønsker positioneret som det nye borgmesterhåb i smilets by. Metoden er ikke omfattet af regler, så de må sådan set gerne gøre det. Men hvis det sker igen i 2013 er det i mine øjne ved at være på tide med en regulering af reglerne for overdragelse af borgmesterposten.