Archive for the ‘Smalltalk’ Category

Flammer, finger, støj

Monday, December 11th, 2017

Når du søger på de tre ord, flammer, finger og støj, får man følgende billeder. Just sayin’.

Vandretur i Khazbegi

Monday, June 5th, 2017

Uden træning eller andet end ‘første mand m/k på toppen må drikke først af cola’en’ nåede familien – dog uden Markus – 10 km. ind og op på Mount Khazbegi i bjergkæden af samme navn, i Georgien, få kilometer syd for grænsen til Rusland. Vi nåede et godt stykke over snegrænsen. Allerede på vejen op ad bjergvejen fra Stepantsminda, som vi boede i, fik vi selskab af ikke færre end 6 lokale halvvilde hunde. To af dem fulgte os hele vejen. Samtlige 9 timer. Pigerne var lidt skræmte i begyndelsen, men efter at vi havde navngivet dem Bjæf og Pjuske blev vores forhold nærmest familiært.

Norge, Letland, Georgien

Monday, June 5th, 2017

Vi har været på en helt fænomenal ferie i de tre lande, med 50-års fødselsdag i Tønsberg, bedstefarvisit i Vadakste med en lille spadseretur til Litauen og sidst 10 dage i Tblisi og Stepantsminda i Khazbegi.

I andres hænder

Tuesday, November 10th, 2015

Plakat_Den-gyldne-Grundtvig-2015_b_800px

Jeg har en lidt speciel uge. Firmaet har 2 vigtige aftaler i spil. Den ene er en fast aftale pÃ¥ et Ã¥r, mens den anden er en prestigefyldt aftale om udviklingen af et nyt dansk magasin. Hvis jeg var københavner eller innovativ iværksætter ville jeg kalde det “sindssygt vigtige aftaler”. Men jeg tager dem, som de kommer. Ingen pressen pÃ¥ eller forsøg pÃ¥ at afgøre tingene. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, deltaget i møder, samarbejdet, leveret, præsenteret etc. Nu er der ikke mere, jeg kan gøre for at pÃ¥virke resultatet. Ikke andet end at vente. Til andre har vurderet. Vejet mine forslag og idéer og forespurgt pÃ¥ andre priser og muligheder.

Fantastisk vakuum
Er der noget værre? Eller noget bedre? Tomrummet mellem bestÃ¥et og ikke bestÃ¥et. Hvor man kan drømme alt muligt og at alt er muligt, før virkeligheden sparker hÃ¥rdt ind. Virkeligheden i form af en afvisning eller en positiv tilkendegivelse. Og er udfaldet positivt, ja, sÃ¥ skal jeg til at løse opgaverne pÃ¥ den bedst mulige mÃ¥de. SÃ¥ lige her, hvor man ikke skal noget – blot vente – og ikke ved, om man er købt eller solgt, er et fantastisk vakuum.
Det kan være svært at sove, når man er i andres hænder. Lidt som op til en fødselsdag, hvor man virkelig glæder sig. Imens kan jeg nyde turen til kåringen af Lone Landmand som årets modtager af højskolekulturprisen Den gyldne Grundtvig i aften. Jeg er sponsor for sidste gang. Men det er første gang, at prisen går til en ikke-A-kendis. Altså en næsten-kendis. Det sker for at være mere aktivistisk og bruge prisen til det, den kan: Sætte fokus på en vigtig idealist med en vigtig dagsorden.

At sige nej – til Ud&Se

Thursday, March 26th, 2015

‘Kill your darlings’ er ikke mit yndlingsprincip. Nogle gange er det nødvendigt, og livet som selvstændig har lært mig at gøre det nødvendige. En superdarling var de fem portrætter, som Ud&Se bestilte i november. Jeg nÃ¥ede endda ud pÃ¥ skinnerne og fandt historierne, da jeg selv mÃ¥tte trække stikket pÃ¥ aftalen. Af én simpel, livsnødvendig og kedelig grund: Mammon. Selv om redaktøren havde sagt ja til prisen, var det Ã¥benbart i et løssluppent øjeblik pÃ¥ mailen, og jeg lod hende fortryde. Ud&Se er prestigefyldt, men desværre ikke vellønnet, mÃ¥ jeg erkende. Historierne bør ikke gÃ¥ tabt, sÃ¥ jeg lægger dem mÃ¥ske her pÃ¥ væggen i anonymiseret form. SÃ¥ kan bilister og cyklister ogsÃ¥ læse dem.
PÃ¥ den mÃ¥de undgÃ¥r jeg at slÃ¥ mine virkelige darlings ihjel – nemlig de gode historier – ikke pengene 😉

Den største fejl på facebook

Wednesday, March 25th, 2015

1271084_10152203108461729_809245696_o

Vi hÃ¥ndtererer i chib pressebureau flere end 50 facebook-sider. Det gør vi via automatisering. Men nogle gange kan automatisering ogsÃ¥ blive et forfærdeligt rod – og det blev det i dag, da jeg i test af en ny facebook-app kom til at poste automatisk til samtlige facebooksider. Mellem 3 og 6 posts per side! De sidste par timer har jeg siddet og ‘renset ud’ men mÃ¥ erkende, at det kommer til at vare flere dage. Dog er kundernes facebooksider blevet renset for ‘spam’ og jeg har, sÃ¥vidt muligt, sendt dem undskyldninger og vejledning til, hvordan vi undgÃ¥r det fremadrettet.

Selvgjort er velgjort: The OKI case

Thursday, March 19th, 2015

cyan toner sensor error

Jeg købte min OKI C9300 farvelaserprinter i 2005 for knapt 30.000,- kr. Den kan printe i A3 +, hvilket betyder, at den kan printe et magasin i A4 ud over kanterne.
Alle bevægelige dele kan skiftes – og er blevet det – i løbet af maskinens 10 Ã¥r. Toner (dem er der fire af) koster mellem 1300,- kr. og 1800,- kr. Tromlerne er en smule dyrere.

Jeg har haft lidt problemer og fejlmeldinger gennem Ã¥rene, men kendte stort set alle, da ‘fejl i cyan tonersensor’ dukkede op pÃ¥ displayet for en mÃ¥neds tid siden. Jeg har gennemsøgt nettet. Fundet mange forklaringer og løsningsforsøg. Ingen virkede. Jeg kom til det punkt, hvor jeg nÃ¥ede til supportens klassiker: 1) Er toneren original? Svar: Ja. 2) Skift toneren: er fejlen der stadig? Svar: Ja. (pris: 1.500,- kr.). 2) Skift tromlen: er fejlen der stadig? Svar: Ja. (pris: 2.000,- kr.). 3) Søg hjælp! Jeg skrev og ringede til OKI support, der 1) slog fast, at der ingen garanti var længere og 2) gennemgik de 3 førnævnte punkter…
Det er tydeligvis en sjælden printer i dag. Der blev ikke solgt forfærdeligt mange af dem pga prisen, og denne har holdt ekstraordinært godt.
Efter at have kontaktet 4 eksperter (OKI reparatører) som alle mÃ¥tte give op, prøvede jeg – for 117. gang – med nogle kreative og anderledes tiltag. Jeg har renset, skiftet, justeret, testet, testet og testet uden held.
Og sÃ¥ var den der pludselig. ‘Fejl i cyan toner sensor’ forsvandt, og jeg kunne atter printe. Løsningen virkede, endda sÃ¥ godt, at OKI-specialist nummer 4 gerne ville høre løsningen. SÃ¥ den fik han. Jeg har ogsÃ¥ selv skrevet den ned just in case. Selvgjort er velgjort!

En uge i religionernes venskaber

Saturday, January 24th, 2015

Jeg har haft en vidtfavnende uge. SÃ¥dan halvt arbejde og halvt idealistisk. Torsdag den 15. januar tog jeg – efter mit blogindlæg den 6. januar og samme indlæg gengivet i Politiken et par dage senere – pÃ¥ visit i Grimhøjmoskeen sammen med Helle Hansen, som er en god veninde. Vi mødtes med imamerne for at tale om DR Dokumentaren og danskernes reaktioner pÃ¥ den. Samme uge har jeg promoveret Aarhus Gospel Singers, som mÃ¥ siges at være i en helt anden grøft. I forgÃ¥rs var Rune Herholdt fra Aarhus Gospel Singers sÃ¥ pÃ¥ TV2 Østjylland for at fortælle om tro og glæden ved at synge. Fredag var TV Avisen pÃ¥ banen med et indslag, hvor Aarhus Kommune og Østjyllands Politi roser Grimhøjmoskeen for deres indsats i forhold til radikaliserede unge. To indspark i nyhedsstrømmen med fokus pÃ¥ det positive ved forskellige religioner, og det vil jeg gerne rose medierne for.

Bange for at fejle?

Saturday, June 14th, 2014

I sÃ¥ fald kan man isolere sig for evigt i sin egen navle. Lad mig understrege: Det er ikke nemmere, mindre ubehageligt eller sjovere for mig at fejle og drage fejlagtige konklusioner som for eksempel den seneste fortolkning af Venstres krise og løsningen pÃ¥ den. Desværre (mest for min ære og mit selvværd) udspillede virkeligheden sig anderledes end mit gæt. Men. Jeg er ikke bange for at træde ud pÃ¥ vand, hvor andre ikke tør træde. Jeg gør det ogsÃ¥, selv nÃ¥r de tørskoede rÃ¥ber, at det er tÃ¥beligt. Det er et træk, der gør mig stolt over mig selv som menneske. Just say’in!

Hvilke egenskaber ved dig selv gør dig stolt?

Braking News er en større dyd end Breaking News

Sunday, June 8th, 2014

To brake or to break the News. That is the question. At breake nyheder er mediernes seneste symbol på at hastighed er nummer ét og at netop hastigheden sætter troværdigheden yderligere under pres.
For Breaking News fÃ¥r internt pÃ¥ redaktionerne (ikke mindst i redaktioner i skarp konkurrence med andre medier – i helt udpræget grad Christiansborgredaktionerne) efterhÃ¥nden højere og højere prioritet. Langt højere end den dyd, som jo er medierne forundt: Nemlig at bremse rygter og bremse deraf opstÃ¥ede ikke-nyheder.
Det er samtidigt mere reglen end undtagelsen, at historier kan baseres på anonyme kilder og journalistens erfaringer. Kombinationen af de to faktorer giver en farlig cocktail, som vi allesammen bedst kender under et andet ord: Nemlig rygter.

Vi kender det allesammen. Vi lytter til bekendte og venner, som vi har kendt i to, fem eller måske 20 år. Vi véd, når det, de fortæller, er rigtigt eller forkert.

Men hvad sker der den dag, hvor vennen har en interesse i at fortælle dig noget andet, end det, der er sandt? Altså lyve. Eller måske i virkeligheden gætter, uden at have indsigt nok til at kende det rigtige svar eller den fulde historie?

Det er her, journalisternes uddannelse træder ind. Ligesom en betjent er trænet til at hÃ¥ndtere vold og kriminalitet pÃ¥ den helt korrekte og juridisk bedste mÃ¥de, hvor vi selv mÃ¥ske ikke er forberedt men blot handler i affekt. SÃ¥ er journalister og medier vant til at møde historier, der er lidt for gode, ikke helt til at dokumentere, eller direkte løgn. Vi har værktøjer i bagagen til at veje for og imod, vi dobbelttjekker med andre kilder, finder mÃ¥der at faktatjekke folks udtalelser (og ja – det kunne i en vigtig sag være at finde kreditkortoplysninger for at verificere ulovlige økonomiske transaktioner eller sÃ¥gar rode i skraldespande) og vi presser kilder til at stÃ¥ frem med navn. Alt sammen sikkerhedsforanstaltninger imod at vi viderebringer løgne og forleder læserne. Altsammen for at styrke mediernes troværdighed.

Men pÃ¥ Christiansborg er der ikke samme lyst til at presse kilderne. Langt de fleste Christiansborgjournalister synes simpelt hen at forholdet er for tæt til at turde gÃ¥ til kilderne. Selv i disse dage, hvor alle korser sig over, at stort set samtlige medier løj om Lars Løkke Rasmussens afgang fortsætter det gigantiske hykleri: Ikke én journalist har afsløret deres ‘anonyme’ kilder. Og vi taler altsÃ¥ ikke om kilder, der kan blive skudt, tortureret eller miste andet end mÃ¥ske noget tillid og en masse indflydelse. Men af en eller anden absurd Ã¥rsag mener disse kildebeskyttende journalister, at det vil være bedre med et intakt (mis)forhold samt de løgnagtige kilder pÃ¥ deres fortsatte politiske poster – UDEN at afsløre for de allerede misinformerede læsere og seere, hvem der lyver mest af de folkevalgte.

Redaktør af fagbladet Journalisten, skriver, at redaktørerne bør trække sig. Måske kan vi fremadrettet ændre procedurer hen i retning af en placering af ansvar for brug af anonyme løgnagtige kilder.

En løsning kan være at indføre skriftligt ansvar ved brug af anonyme kilder. At redaktører simpelt hen skal underskrive en godkendelse af historier baseret pÃ¥ anonyme kilder, før de sendes ud i spalterne. For hvem ville i dag have lyst til at se sin underskrift pÃ¥ en godkendelse af Løkke-historierne fra tirsdag? Og hvem har egentlig lyst til at skrive under pÃ¥ en kollegas ‘god-anonym-bekendt-kilde’ historie? Det er der ikke særlig mange fornuftige redaktører, der vil. Og sÃ¥ fÃ¥r vi sat automatiske Braking News-bremseklodser pÃ¥ de falske nyheder.