Archive for the ‘Natur’ Category

Vandretur i Khazbegi

Monday, June 5th, 2017

Uden træning eller andet end ‘første mand m/k på toppen må drikke først af cola’en’ nåede familien – dog uden Markus – 10 km. ind og op på Mount Khazbegi i bjergkæden af samme navn, i Georgien, få kilometer syd for grænsen til Rusland. Vi nåede et godt stykke over snegrænsen. Allerede på vejen op ad bjergvejen fra Stepantsminda, som vi boede i, fik vi selskab af ikke færre end 6 lokale halvvilde hunde. To af dem fulgte os hele vejen. Samtlige 9 timer. Pigerne var lidt skræmte i begyndelsen, men efter at vi havde navngivet dem Bjæf og Pjuske blev vores forhold nærmest familiært.

Ved terrassebordet

Thursday, June 4th, 2015

Jeg sidder ved et terrassebord i efteråret. Det er slidt. Træet.
Jeg nipper til min kaffe og bapper på min politisk ulovlige smøg.
Jeg har små børn indenfor.
Men i dag skinner mit terrassebord som var det lakeret eller dækket af finpudset glas.
Alt spejler sig i bordfladen, der ellers plejer at føles ru og ujævn.

Det regner. Jeg ser på busken. Den står på hovedet i det billede, jeg ser på mit terrassebord.
Den er mere mørk end i virkeligheden. Gang på gang brydes billedet af en dråbe, der rammer overfladen af den sø, som har samlet sig på brædderne.
SÃ¥ rystes busken. Af ringe. Ringe i vand, der hurtigt genfinder sin flade.
Nu ligner busken sig selv.
Men igen rystes formen til noget syret zig-zaggende vibrerende.
Og vender tilbage til det oprindelige.
Jeg ser busken. I vandet. Jeg holder fast i billedet af den fordi jeg ved, at når ringene fra vanddråben er væk, så er busken tilbage som før.
Billedet af busken.
Men det bliver ved med at regne. Længe endnu.
Da det endelig hører op, er busken slet ikke sådan som jeg holdt fast i bag øjet.
Den har tabt sine blade.
Men jeg troede, at de var der endnu. Og at busken stod på hovedet.
Nu er bladene væk.
Jeg kigger op. Busken står ikke på hovedet. Den har ingen blade.
Den ligner slet ikke det, jeg ventede på så længe.
Den ligner noget helt andet. En udpint og træt busk.
Træt som træet på mit terrassebord. Der nu er blevet slidt og ru igen. Og vådt.
Vandet er løbet af. Malingen skaller og mangler nogle steder. Intet spejler sig længere i bordet.
Jeg spejler mig heller ikke i noget længere.
Jeg er våd, ru og slidt.
Smøgen er brændt ud. Selv slukket er den forkert.
Kaffen er for lunken til at være kold og for kold til at være lun.
Regnen er forbi og intet er hvad det ligner eller for den sags skyld som før.
Hvad man dog ikke oplever på sådan en terrasse.

Britta Egebjerg på P4 Østjylland

Tuesday, September 2nd, 2014

chib forlag udgiver den 12. september fotobogen ‘NÃ¥r himlen vælter ind over land’ af Britta Egebjerg. I gÃ¥r – mandag den 1. september – var Britta gæst i P4 Østjylland hos vært, Rasmus Scharling Toft for at fortælle om hendes bog. Du mÃ¥ meget gerne ‘like’ P4 Østjyllands opdatering om Britta pÃ¥ deres facebookside her:

Frugtfamilietur

Saturday, September 21st, 2013

20130921-111445.jpg
Vi er på æble- og frugtrov i Langedalen.

To Ã¥rs ventetid …

Tuesday, August 6th, 2013

Jeg har ventet i 2 år på at vores brombærbusk skulle give frugt. Sidste år klippede jeg den fejlagtigt ned så den nok blev stor, men ikke blomstrede. I år tager den revanche, og lige nu er der overfyldt på den godt opbundne busk. De første bær er mørke, men endnu ikke plukkemodne. Few days more, og så går det løs, hvis man kan bruge det udtryk om bær.

20130806-212929.jpg