Archive for the ‘Kommunikation’ Category

Den største iscenesættelse: David Bowie død

Monday, January 11th, 2016

Kender du den fornemmelse? At hvis noget er for utroligt til at være sandt, sÃ¥ er det det nok ogsÃ¥. Den følelse har jeg siddet med hele dagen: I dag har nyheden gÃ¥et kloden rundt: David Bowie er død. Dagen efter udgivelsen af sit album Blackstar. Samtlige medier har bragt nyheden OG nævnt den seneste plade, der fÃ¥r mange roser med pÃ¥ vejen. Kendte fra hele verden begræder verdensstjernens død og sociale medier flyder med millioner af ‘R. I. P. David Bowie’-opdateringer.
Det føles for veltimet til at være sandt. At pladen lige blev færdig, at han døde dagen efter – tilmed at udgivelsen havde den titel. Bowie er kendt for at genopfinde sig selv, ville ændre udtryk og være anderledes fra udgivelse til udgivelse. Kunne dette være det største trick han nogensinde har gennemført? Eller mÃ¥ske som nogen kunstner nogensinde har gennemført. Det vil kun tiden vise, men tanken strejfede mig altsÃ¥, da jeg sÃ¥ den fuldstændig massive hyldestmediedækning, dødsfaldet udløste.

Bekræfter denne historie teorien om ‘compassion fatigue’

Thursday, December 10th, 2015

Ja – det gør den.

Åbent brev til Danmarks Radios mediemagasin på P1, Mennesker og Medier

Lige nu sker der noget i det danske medielandskab, der gør mig hvidglødende af raseri!

Tilsyneladende sætter samtlige danske medier nyhedskikkerten for det blinde øje overfor én historie, der for blot et år siden ville have ryddet samtlige forsider.
En historie, der opfylder samtlige klassiske nyhedskriterier: Den er aktuel, den er væsentlig, den skaber identifikation, den er sensationel og den er i høj grad fyldt af konflikt. Læs: Samtlige nyhedskriterier bonger ud på max!
Men ikke desto mindre er historien blevet til en Berlingske-artikel – og derfra ikke længere, sÃ¥vidt jeg kan se ( og her mÃ¥ I altsp have mig undskyldt, hvis jeg ikke har haft tjekket alle danske medier. Ingen opfølgning, ingen tema-historier – bare en efterladen læseren med et stort ‘WHAT?!?’
Det hænger som sådan sammen med jeres interessante diskussion fra sidste uge, hvor I hævdede, at der eksisterer to retninger i forhold til debatten omkring compassion fatigue.

Compassion fatigue – to the test
Heraf viste den ene retning sig sÃ¥ blot at være en pÃ¥stand om, at den anden retning (compassion fatigue) ikke eksisterer. Ikke en videre imponerende indsats, den ‘retning’ har ydet for at blive kaldt en retning, men hva… SÃ¥ kan man sÃ¥ diskutere, om det er nok til at hævde, at der er to retninger. I hvert fald bekræfter følgende historie bekræfter, at ‘syndromet’ eksisterer. Ikke blot som billed-bÃ¥ret fænomen, men ligesÃ¥ meget som historie-bÃ¥ret fænomen.
For der kan ikke være en rationel forklaring – ud over compassion fatigue – der kan forklare, hvorfor en historie som den følgende blot drukner i nyhedshavet:
http://www.b.dk/nationalt/450-mindreaarige-flygtninge-forsvundet-sporloest-fra-danske-asylcentre

Journalist har løjet. Nyhed… hmm?
Ekstra Bladet bruger i stedet i disse dage kræfterne pÃ¥ at undskylde, at en journalist har løjet. Wow, hvor ressourcekrævende… At sige undskyld. At bruge flere siders mediedistributionsstøttede avis pÃ¥ at fortælle en historie – om dem selv. Om en journalist, der har løjet. For at sikre avisens fremtidige troværdighed. Indenfor sport…?!?

450 børn forsvundet. Nyhed? Nej, mener medierne.
Hvad fanden er det for en prioritering? Hvad er vigtigst: 450 børn der er forsvundet i Danmark pÃ¥ et Ã¥r eller Michael Quoreshis (undskyld, hvis jeg ikke har taget mig tid til at undersøge den korrekte stavemÃ¥de af hans navn, men jeg tror sgu’ ikke der er én eneste journalist i kongeriget, der har forsøgt at finde bare fornavnet pÃ¥ ét af de børn, der sporløst er forsvundet her i landet siden januar).

Mediernes blinde plet
Nu ‘ser jeg frem til’ at erfare, om Mennesker og Mediers blinde plet er vokset ligesÃ¥ stor som resten af redaktionernes. Mit gæt: Ja. Det tror jeg desværre.
Mange mennesker undrer sig over, hvordan jødeforfølgelsen for mange Ã¥r tilbage kunne ske, uden at folket gjorde noget og reagerede. Det kan sagtens ske, nÃ¥r medierne lægger en stor klap  – fyldt af ligegyldig udenomssnak – henover de blodige sandheder, som vi – uanset om I som medier ønsker at foreholde os eller om vi ønsker at forholde os til – SKAL forholde os til for at kunne fortsætte med at være mennesker.

I andres hænder

Tuesday, November 10th, 2015

Plakat_Den-gyldne-Grundtvig-2015_b_800px

Jeg har en lidt speciel uge. Firmaet har 2 vigtige aftaler i spil. Den ene er en fast aftale pÃ¥ et Ã¥r, mens den anden er en prestigefyldt aftale om udviklingen af et nyt dansk magasin. Hvis jeg var københavner eller innovativ iværksætter ville jeg kalde det “sindssygt vigtige aftaler”. Men jeg tager dem, som de kommer. Ingen pressen pÃ¥ eller forsøg pÃ¥ at afgøre tingene. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, deltaget i møder, samarbejdet, leveret, præsenteret etc. Nu er der ikke mere, jeg kan gøre for at pÃ¥virke resultatet. Ikke andet end at vente. Til andre har vurderet. Vejet mine forslag og idéer og forespurgt pÃ¥ andre priser og muligheder.

Fantastisk vakuum
Er der noget værre? Eller noget bedre? Tomrummet mellem bestÃ¥et og ikke bestÃ¥et. Hvor man kan drømme alt muligt og at alt er muligt, før virkeligheden sparker hÃ¥rdt ind. Virkeligheden i form af en afvisning eller en positiv tilkendegivelse. Og er udfaldet positivt, ja, sÃ¥ skal jeg til at løse opgaverne pÃ¥ den bedst mulige mÃ¥de. SÃ¥ lige her, hvor man ikke skal noget – blot vente – og ikke ved, om man er købt eller solgt, er et fantastisk vakuum.
Det kan være svært at sove, når man er i andres hænder. Lidt som op til en fødselsdag, hvor man virkelig glæder sig. Imens kan jeg nyde turen til kåringen af Lone Landmand som årets modtager af højskolekulturprisen Den gyldne Grundtvig i aften. Jeg er sponsor for sidste gang. Men det er første gang, at prisen går til en ikke-A-kendis. Altså en næsten-kendis. Det sker for at være mere aktivistisk og bruge prisen til det, den kan: Sætte fokus på en vigtig idealist med en vigtig dagsorden.

Wednesday, April 29th, 2015

Til indvielse af Thy Naturkraft – en af de mest velfunderede socialøkonomiske vi…

Thursday, April 23rd, 2015

Til indvielse af Thy Naturkraft – en af de mest velfunderede socialøkonomiske virksomhed i kongeriget. Vi udsendte nyheden, da de modtog 1,5 mio fra A. P. Møller Fonden


Source: chib pressebureaus nyheder

Bogen med Årets Pressefoto 2014 er netop udkommet. Vinderbilledet blev taget af…

Saturday, April 18th, 2015

Bogen med Årets Pressefoto 2014 er netop udkommet. Vinderbilledet blev taget af en af veteranerne i branchen, nemlig Politikens Martin Lehmann. Det er vinderbilledet, vores praktikant, Ida Emilie viser frem. Vi har købt en bog for meget, og den udlodder vi i en kort, men svær, konkurrence i næste nyhedsmail.

Tilmeld dig vores nyhedsmail her: http://chib.dk/da-DK/Kontakt-os/Nyt-fra-chib-pressebureau.aspx


Source: chib pressebureaus nyheder

En uge i religionernes venskaber

Saturday, January 24th, 2015

Jeg har haft en vidtfavnende uge. SÃ¥dan halvt arbejde og halvt idealistisk. Torsdag den 15. januar tog jeg – efter mit blogindlæg den 6. januar og samme indlæg gengivet i Politiken et par dage senere – pÃ¥ visit i Grimhøjmoskeen sammen med Helle Hansen, som er en god veninde. Vi mødtes med imamerne for at tale om DR Dokumentaren og danskernes reaktioner pÃ¥ den. Samme uge har jeg promoveret Aarhus Gospel Singers, som mÃ¥ siges at være i en helt anden grøft. I forgÃ¥rs var Rune Herholdt fra Aarhus Gospel Singers sÃ¥ pÃ¥ TV2 Østjylland for at fortælle om tro og glæden ved at synge. Fredag var TV Avisen pÃ¥ banen med et indslag, hvor Aarhus Kommune og Østjyllands Politi roser Grimhøjmoskeen for deres indsats i forhold til radikaliserede unge. To indspark i nyhedsstrømmen med fokus pÃ¥ det positive ved forskellige religioner, og det vil jeg gerne rose medierne for.

Venstrekrisens kulmination

Tuesday, June 10th, 2014

Dette er mit bud på, hvordan en modig og samlende plan for Lars Løkke Rasmussens exit kunne skrives, og mit bud på, hvad Venstres krise i så fald ville munde ud i. Jeg har min egen vurdering af, hvad der virkeligt blev aftalt i de ti minutter i Odense, hvor Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen trådte afsides for at indgå den aftale, som alle lige siden har tolket i øst og vest.
Min version er følgende, og har for den sags skyld været det hele vejen:
Du kan læse her (på min facebookside), hvordan jeg mener, planen om kongemordet var lagt, forud for krisemødet i Venstres hovedbestyrelse.

Min næste pÃ¥stand er, at Lars Løkke Rasmussen – efter at have præsenteret hovedbestyrelse inklusiv modstandere og Kristian Jensen for den alternative plan – nemlig at bringe Ã¥rsmøde, kampvalg og den folkekære Søren Gade pÃ¥ banen – bad om en timeout med Kristian Jensen. Her kommer den geniale del af Lars Løkke Rasmussens plan i spil:

Selvfølgelig har han overvejet at trække sig. Det skal han under alle omstændigheder pÃ¥ et tidspunkt. Lars Løkke Rasmussen tilbyder Kristian Jensen at de sammen kan byde partiet, hovedbestyrelsen og hele Danmark pÃ¥ ro, ved at indgÃ¥ en aftale. En aftale om løbende indskiftning. Kristian Jensen fÃ¥r en dato for formandsskifte, hvor Lars Løkke vil træde tilbage, og sammen kan de fÃ¥ deres ønsker opfyldt: Kristian Jensen fÃ¥r sit opfyldt om at kunne træde op pÃ¥ formandsposten, mens Lars Løkke Rasmussen slipper ud af opgøret pÃ¥ en konstruktiv mÃ¥de – med æren i behold, fordi han i første omgang ikke lader sine handlinger diktere af medierne og presset fra omgivelserne og derved tegner et billede af en stærk og i krisetider kreativ leder.

Allerbedst er signalet om, at Venstre kan samarbejde sig ud af kriser. Hele misæren har samlet pressens udelte fokus pÃ¥ oppositionspartiet. Det er en modig strategi, for hvis strategien slipper ud i det fri – til pressen – sÃ¥ vil pressen sÃ¥vidt muligt modarbejde det planlagte spin og nægte at trække læsset. Men det gør den samlede danske presse altsÃ¥ lige nu. Strategien er det, jeg kalder ‘fly i frit fald’. Den kan faktisk godt flyve, men kun ved at opnÃ¥ sÃ¥ høj hastighed, at vingerne igen fÃ¥r opdrift. Den eneste mÃ¥de at nÃ¥ sÃ¥ høj hastighed, er ved at rette kursen nedad indtil man nÃ¥r maksimal hastighed og igen kan trække flyet op og lande.

Alternativet var en krise af kolossale dimensioner. Nu har Venstre en chance for at rette flyet op. Med en lille smule naivitet fra danske medier og en god timing af offentliggørelsen af Lars Løkke Rasmussens afgang, vil det faktisk være indenfor rækkevidde at gribe situationens kaos og vende det til en succesrig historie for Venstre.

Og her kommer min pointe sÃ¥: Hvis dette er, hvad Lars Løkke Rasmussen foreslog Kristian Jensen tirsdag den 3. juni, sÃ¥ er det et perfekt timet forslag. Som vi husker fra sidste Ã¥r, dominerede Socialdemokraterne Folkemødet 2013 med rygterne om en kommende ministerrokade. (Rent spin, vurderede DR2s Martin Krasnik). I Ã¥r har Venstre bolden og vil servere samtaleemne nummer ét pÃ¥ Folkemødet 2014 pÃ¥ Bornholm: Lars Løkke Rasmussens afgang OG Kristian Jensens nye formandskab. SÃ¥ledes fÃ¥r Kristian Jensen det afgørende skub fremad – ogsÃ¥ i medierne – og Lars Løkke Rasmussen sætter atter en tyk streg under sine evner indenfor forhandling, timing og diplomati. Venstre er reddet, medierne bÃ¥de trak og skubbede partiet frem til det bedst mulige afsæt for et formandsskifte.

Ironisk nok er medierne i gang med at straffe sig selv, fordi de troede, de tog fejl om formandsskiftet. Derfor vil de helt sikkert hverken nÃ¥ eller turde at spÃ¥ en analyse som denne. (Det kan jeg kun tillade mig, fordi jeg ikke har læsere og seere og lyttere at tage troværdighedshensyn til). I virkeligheden havde medierne ret. Lars Løkke Rasmussen bebudede sin afgang. Men kun overfor Kristian Jensen. Kun medierne kan ændre pÃ¥ Venstres begavede plan. Men løbet er kørt – torsdag begynder Folkemødet, Venstre offentliggør aftalen, og medierne er igen fanget i sin egen politiske trædemølle og mÃ¥ transmittere den altoverskyggende historie i denne uge: Løkke Rasmussens afgang.

Indholdet i planen beskrevet her er gætværk. Det er den plan, jeg ville have skrevet, hvis jeg havde brugt de muligheder og begrænsninger, som hele smudsaffæren og kongemordet i Venstre gav. Om timingen holder er ikke sikkert – men den lÃ¥ lige til højrebenet.

Braking News er en større dyd end Breaking News

Sunday, June 8th, 2014

To brake or to break the News. That is the question. At breake nyheder er mediernes seneste symbol på at hastighed er nummer ét og at netop hastigheden sætter troværdigheden yderligere under pres.
For Breaking News fÃ¥r internt pÃ¥ redaktionerne (ikke mindst i redaktioner i skarp konkurrence med andre medier – i helt udpræget grad Christiansborgredaktionerne) efterhÃ¥nden højere og højere prioritet. Langt højere end den dyd, som jo er medierne forundt: Nemlig at bremse rygter og bremse deraf opstÃ¥ede ikke-nyheder.
Det er samtidigt mere reglen end undtagelsen, at historier kan baseres på anonyme kilder og journalistens erfaringer. Kombinationen af de to faktorer giver en farlig cocktail, som vi allesammen bedst kender under et andet ord: Nemlig rygter.

Vi kender det allesammen. Vi lytter til bekendte og venner, som vi har kendt i to, fem eller måske 20 år. Vi véd, når det, de fortæller, er rigtigt eller forkert.

Men hvad sker der den dag, hvor vennen har en interesse i at fortælle dig noget andet, end det, der er sandt? Altså lyve. Eller måske i virkeligheden gætter, uden at have indsigt nok til at kende det rigtige svar eller den fulde historie?

Det er her, journalisternes uddannelse træder ind. Ligesom en betjent er trænet til at hÃ¥ndtere vold og kriminalitet pÃ¥ den helt korrekte og juridisk bedste mÃ¥de, hvor vi selv mÃ¥ske ikke er forberedt men blot handler i affekt. SÃ¥ er journalister og medier vant til at møde historier, der er lidt for gode, ikke helt til at dokumentere, eller direkte løgn. Vi har værktøjer i bagagen til at veje for og imod, vi dobbelttjekker med andre kilder, finder mÃ¥der at faktatjekke folks udtalelser (og ja – det kunne i en vigtig sag være at finde kreditkortoplysninger for at verificere ulovlige økonomiske transaktioner eller sÃ¥gar rode i skraldespande) og vi presser kilder til at stÃ¥ frem med navn. Alt sammen sikkerhedsforanstaltninger imod at vi viderebringer løgne og forleder læserne. Altsammen for at styrke mediernes troværdighed.

Men pÃ¥ Christiansborg er der ikke samme lyst til at presse kilderne. Langt de fleste Christiansborgjournalister synes simpelt hen at forholdet er for tæt til at turde gÃ¥ til kilderne. Selv i disse dage, hvor alle korser sig over, at stort set samtlige medier løj om Lars Løkke Rasmussens afgang fortsætter det gigantiske hykleri: Ikke én journalist har afsløret deres ‘anonyme’ kilder. Og vi taler altsÃ¥ ikke om kilder, der kan blive skudt, tortureret eller miste andet end mÃ¥ske noget tillid og en masse indflydelse. Men af en eller anden absurd Ã¥rsag mener disse kildebeskyttende journalister, at det vil være bedre med et intakt (mis)forhold samt de løgnagtige kilder pÃ¥ deres fortsatte politiske poster – UDEN at afsløre for de allerede misinformerede læsere og seere, hvem der lyver mest af de folkevalgte.

Redaktør af fagbladet Journalisten, skriver, at redaktørerne bør trække sig. Måske kan vi fremadrettet ændre procedurer hen i retning af en placering af ansvar for brug af anonyme løgnagtige kilder.

En løsning kan være at indføre skriftligt ansvar ved brug af anonyme kilder. At redaktører simpelt hen skal underskrive en godkendelse af historier baseret pÃ¥ anonyme kilder, før de sendes ud i spalterne. For hvem ville i dag have lyst til at se sin underskrift pÃ¥ en godkendelse af Løkke-historierne fra tirsdag? Og hvem har egentlig lyst til at skrive under pÃ¥ en kollegas ‘god-anonym-bekendt-kilde’ historie? Det er der ikke særlig mange fornuftige redaktører, der vil. Og sÃ¥ fÃ¥r vi sat automatiske Braking News-bremseklodser pÃ¥ de falske nyheder.