Archive for the ‘Business’ Category

Manglende vækst er roden til Danmarks manglende selvværd

Monday, August 1st, 2016

Af Chresten Heesgård Ibsen, iværksætter, selvstændig, boligejer, helt almindelig dansk statsborger, ikke-økonom men medlem af JAK Danmark og formand for foreningen Fair bidragssats.

Topøkonomer klandrer nu – ifølge Berlingske Tidende 27. juli 2016 – arbejdsmarkedspolitikken som fejlslagen og overvurderet i forhold til at fastholde og styrke væksten i dansk økonomi.
Tidligere overvismand, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og formand i Nykredt, Nina Smith, lægger ud med en kronik i Berlingske Tidende. Kronikken har Berlingske Tidende brugt som afsæt for en debat med flere ledende økonomer om, hvorvidt fokus på arbejdsmarkedsreformer med fortsat forøgelse af arbejdsudbuddet fortsat bør ses som en løftestang for økonomisk vækst i Danmark.

Splinter af virkeligheden
Det er befriende at se tegn på, at der i økonomernes tågede glasbobler efterhånden også kan anes små splinter fra virkeligheden. Virkeligheden er nemlig, at teorien om arbejdsudbuddet som volumenknap for samfundets vækst ikke holder vand. Der er masser af revner i den måde at betragte virkelighedens mekanismer på, og som det også nævnes, så står den samfundsøkonomiske effekt af at tvinge ‘Dovne Robert’ ud på arbejdsmarkedet ikke helt mål med de udgifter, der måtte være forbundet med den pædagogiske pragtpræstation.

Danmark har Ikke godt af vækst!
Men det er på tide at lade hele glaskuplen sprænges og mange flere teorier sive bort fra nationaløkonomernes indsnævrede brilleglas og dermed også give dem mulighed for at se verden uden et forstyrrende økonomiteoretisk filter.
Det er på tide at tage en død tyr ved hornene, smide den til side og indstille dansk nationaløkonomisk tænkning på de vilkår og rammer, som det danske samfund i virkeligheden udgør.
For Danmark og verden har slet ikke godt af vækst. Noget vækst – muligvis. Men det er IKKE et faktum, at danskernes hverdag bliver bedre for hver krone ekstra, vi kan præstere i BNP (Bruttonationalprodukt).

Human Developement Index siden 1990
BNP er en målestok for, hvor meget, vi omsætter for i samfundet. Det handler om, hvor meget, der bliver købt og solgt og produceret. Selv om man meget nemt kan tænke, at det vel er bedre at sælge mere end mindre, så er der altså en del faktorer, der ikke kan rummes af en nationaløkonomisk model som BNP. For god ordens skyld skal det nævnes at FN i dag bruger den indiske nobelprismodtageren (i økonomi) Amartya Sens indeks, Human Developement Indeks, HDI, til at måle velstand og udvikling. HDI er blevet opgjort hvert år siden 1990 og kan findes her: http://hdr.undp.org/en/data.

Nyt køkken for at øge forbruget?
Men nÃ¥r medier, økonomer og politikere henviser til dansk økonomi, nÃ¥r de lægger eller gransker budgetter og præsenterer nationalregnskaber – ja – sÃ¥ sker det fortsat med udgangspunkt i noget sÃ¥ misvisende og gammeldags som BNP.
En del af dansk økonomi foregÃ¥r i vores boliger. Vi renoverer, river ned, nybygger og sætter i stand. Nogle af os gør det fordi køkkenet virkelig trænger og ovnen er fra 1965 og i sig selv kan betale sig hjem, Men andre gør det fordi det medfører en værdistigning i ejendommen. Med et nyt køkken og mÃ¥ske renoveret badeværelse kan huset sælges lidt dyrere. Ikke fordi vi vil flytte, men bare for at vi kan lÃ¥ne til lidt længere op over vores skorsten og købe en ferie mere, nogle hyndekasser eller fÃ¥ en bil mere. Ofte uden et reelt behov, der rækker længere end at det ‘føles rigtigt’ at forbruge og i øvrigt blev understøttet politisk af en statsminister, som 17. august 2011 direkte opfordrede borgerne til at ‘svinge Dankortet lidt oftere’ (Information 18/8 2011). Eller omvendt med et behov for at hæve vurderingen pÃ¥ boligen og dermed kunne sælge den dyrere – som en handelsvare frem for et hjem.

En hverdag uden gæld?
Selv om danskerne sparer store summer op i bankerne, sÃ¥ er vi – og var pÃ¥ tidspunktet for statsministerens dankort-kommentar ogsÃ¥ verdens mest forgældede folkefærd – mÃ¥lt pÃ¥ gælden i de private husholdninger. Vi har banklÃ¥n og kreditforeningslÃ¥n som aldrig før.
Hvis vi nu antog, at vi danskere havde lyst til at betale vores gæld – bÃ¥de til kreditforening og bank. At bo i betalte hjem. SÃ¥ ville en gigantisk dynamik forsvinde fra landets økonomiske omsætning. Administrationerne i kreditmarkedet skulle skære ned og indtægter pÃ¥ renter, bidragssatser og gebyrer ville forsvinde. Men ville vi dale ned blandt de mest fattige landes økonomier set pÃ¥ velstand og velfærd? Næppe. Men mon ikke en enkelt eller flere finans-ministre og ratingbureauer ville fÃ¥ kaffen i klemme, hvis de skulle forestille sig Danmarks økonomi UDEN boligfinansiering og det finansmarked, der knytter sig til den del af vores hverdag.

Stop ræset – følg dine drømme
Ikke desto mindre er min påstand, at vi alle ville være lykkeligere, hvis vi med et trylleslag fik afdraget vores boliger og dermed ikke længere skyldte bank og realkreditforeninger penge på den konto.
Hvorfor det? Jo, for hvis vi ikke hver måned skulle halse efter at skaffe endnu flere penge til afdrag, renter, bidragssatser og hvad der ellers bliver opkrævet for vores boligers finansierings skyld, så kunne vi give os lidt mere tid til at se vores familie. Vores venner. Måske forfølge en god idé, som vi engang havde opgivet eller i hvert fald lagt på hylden et stykke tid, fordi der også skulle ‘smør på brødet’ og den slags får man jo ikke af at drømme. Altså med mindre man har tid til at forfølge sine drømme.

Bedre iværksætteri
Skulle man følge den tanke helt til dørs ville det i virkeligheden være det ægte incitament til at Danmark kunne fÃ¥ tid og overskud til at give den mere gas som iværksætternation. Hvilket ogsÃ¥ er Nina Smiths ønske ifølge kronik og artikler i Berlingske. Forskellen pÃ¥ professoren og min version af tilgangen til at skabe bedre rum for iværksætteri er blot den, at Nina Smith gerne vil statsstøtte og – i mine øjne – statsbureaukratisere iværksætteriet, mens jeg taler for en afbureaukratisering, der kan frigøre bÃ¥de tid, økonomi og lyst til at iværksættere selv kan iværksætte. NÃ¥r de vil, hvor de vil.

Vækst! Vækst! Vækst!
De færreste af os har i dag tid lyst og overskud til at forfølge vore drømme. For vi er spændt for en vogn, som politikerne holder tømmen på og pisker med råbet ‘vækst’. Den vogn hedder BNP og alle, økonomer, vismænd, embedsmænd og politikere har bildt hinanden ind, at vækst er den eneste kraft, der kan få os til at trække den vogn.

Nationalt selvværd giver velfærd
Men det passer ikke. Vækst er ikke en naturlov, der medfører velstand og samfundet høje selvværd. Tværtimod. NÃ¥r vi konstant ikke leverer de tÃ¥belige krav om vækst, som politikere og økonomer helst ser, for at deres excel-ark giver sorte tal pÃ¥ bundlinjen, sÃ¥ lykkes Danmark igen og igen ikke med særlig meget. Vi lever ikke op til vores egne forventninger. Og det giver lavt selvværd. PÃ¥ samme mÃ¥de som hvis den danske olympiske komité sagde, at danske sportsfolk skulle levere 5 % flere guldmedaljer ved hvert OL. Enten skulle man udvide OL med nye skøre danskudviklede sportsgrene hvert fjerde Ã¥r, importere flere sportstalenter eller træne en større og større andel af befolkningen hvert Ã¥r for at indfri forventningerne. Det kan de fleste af os se det fjollede i, men ikke desto mindre er det samme mindset, der fÃ¥r nationaløkonomerne til at fastholde samfundet i en fælles depression og i et lavt selvværd. En depression, vi først kan træde ud af, nÃ¥r økonomerne tør splintre den fedtede, gamle og ugennemskuelige glaskugle og forsigtigt træde ud i virkeligheden – væk fra de tÃ¥gede forestillinger om vækstsamfundets evige selvudvidende paradoks og ind i en verden, hvor national selvværd er national velfærd.

Denne artikel er skrevet 100 % uden brug af tal. Det skyldes det faktum, at økonomi IKKE er en eksakt videnskab, men ofte fejlagtigt fremstilles som sådan.

Små pupiller i store biler

Thursday, November 12th, 2015

Det er enhver sund leders ansvar at komme stofmisbrug i danske virksomheder til livs
Jeg så forleden 60 Minutes på DR2 om udbredelsen af heroin helt ud i hjørnerne af USA. Ud på landet, i middelklassen. Fra rygeheroin til sprøjteheroin. Desværre kommer programmet ikke bag på mig.

Heroin og kokain er udbredt over hele den vestlige verden. Som et fest-stof.
Af forskellige Ã¥rsager er de forbehold og normer, som tidligere afholdt unge og festramte danskere fra at eksperimentere med mere end alkohol skredet længere og længere ud, sÃ¥dan at det i dag ikke er ualmindelig at blive inviteret til ‘special fest’ pÃ¥ badeværelset, lidt pÃ¥ samme mÃ¥de, som da man smugrøg cigaretter i Folkeskolen.
Jeg er ikke imod lykke. Mange beskriver hårde stoffer (for det er kokain og heroin) som lykke, der på en skala fra 1 til 10 når helt op på 26!

Alle fortjener lykke, men…
Jeg under alle at være lykkelige. Jeg forstår også, at det kan være befriende i en altopslidende og stresset verden at tage sig en pause med ren lykke.
Jeg kender mennesker, som jeg under den lykke.
Men jeg under ingen den afhængighed og den mangel på menneskelighed, heraf også menneskelig lykke, som heroin og kokain bringer med sig.
Jeg under alle at lære sig selv at føle lykke. Uden hjælpemidler.

Jeg har været til fester – indenfor højtprofileret aarhusiansk erhvervsliv – hvor venner, jeg troede var succesrige, innovative  og fungerede som idoler for nye kreative iværksættere, med en kendermine inviterede med ud til ‘special fest’.

Små pupiller i store biler

Jeg har haft venner, som til en helt særlig lejlighed, en intim situation, hvor vi talte om livet, kærllgheden, meningen, med det hele, pludselig stille spurgte, om det ville være ok, hvis de ‘tog en bane’ pÃ¥ coveret til min yndlingsCD.
En anden ven er læge. Han sagde et år nejtak til den årlige julefrokost, fordi han ikke længere turde eller kunne tage ansvaret for sine gamle kammeraters stof(mis)brug, når de mødtes. Det var ganske enkelt imod lægeløftet, at han ikke greb ind.

Jeg har set folk med smÃ¥ pupiller køre i store biler, forældre med smÃ¥ børn have for store behov og det kan sg’u være svært at holde den rene fane højt, nÃ¥r man føler sig i mindretal.

Sorg er også naturligt

Jeg vil gerne garantere: Min virksomhed er stoffri. Jeg er stoffri. Jeg har sÃ¥ til gengæld de menneskelige ‘ulemper’, at jeg kan være ked af det, irriteret og have en off-day. Og du kan mærke det pÃ¥ mig. Jeg skjuler det ikke. For jeg har ikke noget at skjule det bag. Ingen stoffer. Allerhøjest kan det være, jeg bliver hjemme og sover længe, eller lader være at svare telefonen. Men at være ked af det eller træt af tingene, er i mine øjne en naturlig del af at være menneske.
Det går mig på, hvis vi udnytter naturen eller hinanden på usle måder. Når vi gør dumme eller ubehagelige ting, der burde få vores alarmklokker til at ringe.
Jeg sniffer ikke bare en bane, glemmer det og arbejder videre på at ødelægge kloden, blot i en rus af afhængighedens lykke.

Fri konkurrence Рnu p̴ stoffer?

Men jeg er bange for at sige min holdning. For vil executive stof(mis)bruger mon vælge min virksomhed eller konkurrenten, hvis konkurrenten gik med til ‘special fest’ og jeg blot stod og kiggede usikkert, da de glædesstrÃ¥lende og med blanke øjne trÃ¥dte ud gennem badeværelsesdøren igen?
Jeg håber, vi kommer til os selv igen. Det gør mig trist, at se, hvor lidt, mange af mine medmennesker stoler på, at vi kan skabe vores egen lykke selv. Det gør mig trist at se så mange ty til stoffer fordi de har opgivet sig selv som løsning i deres søgen efter lykke. En lykke, der måske slet ikke eksisterer andre steder end i deres egen fantasi og drømme.
Ægte trist. Dog ikke noget, jeg nogensinde kunne drømme om at ‘kurere’ med lidt dyrekøbt og uægte lykke.
Jeg vil med dette indlæg gerne opfordre alle danske virksomheder – ikke mindst enhver sund ledelse – til at sætte ind overfor alle former for stofmisbrug blandt ansatte og allermest blandt de ledere, der skal sikre en sund og socialt acceptabel kultur i virksomhederne.

I andres hænder

Tuesday, November 10th, 2015

Plakat_Den-gyldne-Grundtvig-2015_b_800px

Jeg har en lidt speciel uge. Firmaet har 2 vigtige aftaler i spil. Den ene er en fast aftale pÃ¥ et Ã¥r, mens den anden er en prestigefyldt aftale om udviklingen af et nyt dansk magasin. Hvis jeg var københavner eller innovativ iværksætter ville jeg kalde det “sindssygt vigtige aftaler”. Men jeg tager dem, som de kommer. Ingen pressen pÃ¥ eller forsøg pÃ¥ at afgøre tingene. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, deltaget i møder, samarbejdet, leveret, præsenteret etc. Nu er der ikke mere, jeg kan gøre for at pÃ¥virke resultatet. Ikke andet end at vente. Til andre har vurderet. Vejet mine forslag og idéer og forespurgt pÃ¥ andre priser og muligheder.

Fantastisk vakuum
Er der noget værre? Eller noget bedre? Tomrummet mellem bestÃ¥et og ikke bestÃ¥et. Hvor man kan drømme alt muligt og at alt er muligt, før virkeligheden sparker hÃ¥rdt ind. Virkeligheden i form af en afvisning eller en positiv tilkendegivelse. Og er udfaldet positivt, ja, sÃ¥ skal jeg til at løse opgaverne pÃ¥ den bedst mulige mÃ¥de. SÃ¥ lige her, hvor man ikke skal noget – blot vente – og ikke ved, om man er købt eller solgt, er et fantastisk vakuum.
Det kan være svært at sove, når man er i andres hænder. Lidt som op til en fødselsdag, hvor man virkelig glæder sig. Imens kan jeg nyde turen til kåringen af Lone Landmand som årets modtager af højskolekulturprisen Den gyldne Grundtvig i aften. Jeg er sponsor for sidste gang. Men det er første gang, at prisen går til en ikke-A-kendis. Altså en næsten-kendis. Det sker for at være mere aktivistisk og bruge prisen til det, den kan: Sætte fokus på en vigtig idealist med en vigtig dagsorden.

Wednesday, April 29th, 2015

Til indvielse af Thy Naturkraft – en af de mest velfunderede socialøkonomiske vi…

Thursday, April 23rd, 2015

Til indvielse af Thy Naturkraft – en af de mest velfunderede socialøkonomiske virksomhed i kongeriget. Vi udsendte nyheden, da de modtog 1,5 mio fra A. P. Møller Fonden


Source: chib pressebureaus nyheder

Bogen med Årets Pressefoto 2014 er netop udkommet. Vinderbilledet blev taget af…

Saturday, April 18th, 2015

Bogen med Årets Pressefoto 2014 er netop udkommet. Vinderbilledet blev taget af en af veteranerne i branchen, nemlig Politikens Martin Lehmann. Det er vinderbilledet, vores praktikant, Ida Emilie viser frem. Vi har købt en bog for meget, og den udlodder vi i en kort, men svær, konkurrence i næste nyhedsmail.

Tilmeld dig vores nyhedsmail her: http://chib.dk/da-DK/Kontakt-os/Nyt-fra-chib-pressebureau.aspx


Source: chib pressebureaus nyheder

At sige nej – til Ud&Se

Thursday, March 26th, 2015

‘Kill your darlings’ er ikke mit yndlingsprincip. Nogle gange er det nødvendigt, og livet som selvstændig har lært mig at gøre det nødvendige. En superdarling var de fem portrætter, som Ud&Se bestilte i november. Jeg nÃ¥ede endda ud pÃ¥ skinnerne og fandt historierne, da jeg selv mÃ¥tte trække stikket pÃ¥ aftalen. Af én simpel, livsnødvendig og kedelig grund: Mammon. Selv om redaktøren havde sagt ja til prisen, var det Ã¥benbart i et løssluppent øjeblik pÃ¥ mailen, og jeg lod hende fortryde. Ud&Se er prestigefyldt, men desværre ikke vellønnet, mÃ¥ jeg erkende. Historierne bør ikke gÃ¥ tabt, sÃ¥ jeg lægger dem mÃ¥ske her pÃ¥ væggen i anonymiseret form. SÃ¥ kan bilister og cyklister ogsÃ¥ læse dem.
PÃ¥ den mÃ¥de undgÃ¥r jeg at slÃ¥ mine virkelige darlings ihjel – nemlig de gode historier – ikke pengene 😉

Den største fejl på facebook

Wednesday, March 25th, 2015

1271084_10152203108461729_809245696_o

Vi hÃ¥ndtererer i chib pressebureau flere end 50 facebook-sider. Det gør vi via automatisering. Men nogle gange kan automatisering ogsÃ¥ blive et forfærdeligt rod – og det blev det i dag, da jeg i test af en ny facebook-app kom til at poste automatisk til samtlige facebooksider. Mellem 3 og 6 posts per side! De sidste par timer har jeg siddet og ‘renset ud’ men mÃ¥ erkende, at det kommer til at vare flere dage. Dog er kundernes facebooksider blevet renset for ‘spam’ og jeg har, sÃ¥vidt muligt, sendt dem undskyldninger og vejledning til, hvordan vi undgÃ¥r det fremadrettet.

Selvgjort er velgjort: The OKI case

Thursday, March 19th, 2015

cyan toner sensor error

Jeg købte min OKI C9300 farvelaserprinter i 2005 for knapt 30.000,- kr. Den kan printe i A3 +, hvilket betyder, at den kan printe et magasin i A4 ud over kanterne.
Alle bevægelige dele kan skiftes – og er blevet det – i løbet af maskinens 10 Ã¥r. Toner (dem er der fire af) koster mellem 1300,- kr. og 1800,- kr. Tromlerne er en smule dyrere.

Jeg har haft lidt problemer og fejlmeldinger gennem Ã¥rene, men kendte stort set alle, da ‘fejl i cyan tonersensor’ dukkede op pÃ¥ displayet for en mÃ¥neds tid siden. Jeg har gennemsøgt nettet. Fundet mange forklaringer og løsningsforsøg. Ingen virkede. Jeg kom til det punkt, hvor jeg nÃ¥ede til supportens klassiker: 1) Er toneren original? Svar: Ja. 2) Skift toneren: er fejlen der stadig? Svar: Ja. (pris: 1.500,- kr.). 2) Skift tromlen: er fejlen der stadig? Svar: Ja. (pris: 2.000,- kr.). 3) Søg hjælp! Jeg skrev og ringede til OKI support, der 1) slog fast, at der ingen garanti var længere og 2) gennemgik de 3 førnævnte punkter…
Det er tydeligvis en sjælden printer i dag. Der blev ikke solgt forfærdeligt mange af dem pga prisen, og denne har holdt ekstraordinært godt.
Efter at have kontaktet 4 eksperter (OKI reparatører) som alle mÃ¥tte give op, prøvede jeg – for 117. gang – med nogle kreative og anderledes tiltag. Jeg har renset, skiftet, justeret, testet, testet og testet uden held.
Og sÃ¥ var den der pludselig. ‘Fejl i cyan toner sensor’ forsvandt, og jeg kunne atter printe. Løsningen virkede, endda sÃ¥ godt, at OKI-specialist nummer 4 gerne ville høre løsningen. SÃ¥ den fik han. Jeg har ogsÃ¥ selv skrevet den ned just in case. Selvgjort er velgjort!

Britta Egebjerg på P4 Østjylland

Tuesday, September 2nd, 2014

chib forlag udgiver den 12. september fotobogen ‘NÃ¥r himlen vælter ind over land’ af Britta Egebjerg. I gÃ¥r – mandag den 1. september – var Britta gæst i P4 Østjylland hos vært, Rasmus Scharling Toft for at fortælle om hendes bog. Du mÃ¥ meget gerne ‘like’ P4 Østjyllands opdatering om Britta pÃ¥ deres facebookside her: