Archive for the ‘penge’ Category

Atter formand for Fair Bidragssats

Tuesday, May 16th, 2017

et sker efterhånden kun sjældent, at jeg opdaterer min egen hjemmeside her. Men en gang i mellem må det jo ske.

Jeg er blevet formand for Fair Bidragssats igen. Det har været en hård fornøjelse, hvis man da kan kalde det en fornøjelse, at være formand i 2016. Vi har været en meget broget forening, sat sammen af et fælles mål imod en sag. Det har jeg aldrig prøvet lignende. Jeg har siddet i utallige foreninger gennem de sidste 25 år. den første stiftede jeg vist allerede som 16-årig. Men aldrig tidligere en forening, hvor både medlemmer og bestyrelse var helt ny for mig.

Det samme tror jeg, gælder for de andre, som har været i berøring med Fair Bidragssats og bestyrelsen.

Bestyrelsen-Fair-bidragssats-2017-Chresten-ibsen-kreditforening-IMG_9458

Nåh, men – her i foråret 2017 – havde jeg igen samlet kræfter og mod til opgaven. Det så ud til, at bestyrelsen blev styrket på alle fronter, og så sagde jeg – efter moderat pres – jatak til formandsposten igen. Målet er at få kreditforeningerne til at trække bidragssatserne tilbage, at skille bank og andelsejet kreditforening ad og skabe en stærk organisation for boligejere i Danmark. Det er i hvert fald mit eget mål.

Journalist Rasmus Løppenthin fra Altinget.dk har skrevet Fair Bidragssats’ korte historie. i en lang og meget grundig version.

Manglende vækst er roden til Danmarks manglende selvværd

Monday, August 1st, 2016

Af Chresten Heesgård Ibsen, iværksætter, selvstændig, boligejer, helt almindelig dansk statsborger, ikke-økonom men medlem af JAK Danmark og formand for foreningen Fair bidragssats.

Topøkonomer klandrer nu – ifølge Berlingske Tidende 27. juli 2016 – arbejdsmarkedspolitikken som fejlslagen og overvurderet i forhold til at fastholde og styrke væksten i dansk økonomi.
Tidligere overvismand, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og formand i Nykredt, Nina Smith, lægger ud med en kronik i Berlingske Tidende. Kronikken har Berlingske Tidende brugt som afsæt for en debat med flere ledende økonomer om, hvorvidt fokus på arbejdsmarkedsreformer med fortsat forøgelse af arbejdsudbuddet fortsat bør ses som en løftestang for økonomisk vækst i Danmark.

Splinter af virkeligheden
Det er befriende at se tegn på, at der i økonomernes tågede glasbobler efterhånden også kan anes små splinter fra virkeligheden. Virkeligheden er nemlig, at teorien om arbejdsudbuddet som volumenknap for samfundets vækst ikke holder vand. Der er masser af revner i den måde at betragte virkelighedens mekanismer på, og som det også nævnes, så står den samfundsøkonomiske effekt af at tvinge ‘Dovne Robert’ ud på arbejdsmarkedet ikke helt mål med de udgifter, der måtte være forbundet med den pædagogiske pragtpræstation.

Danmark har Ikke godt af vækst!
Men det er på tide at lade hele glaskuplen sprænges og mange flere teorier sive bort fra nationaløkonomernes indsnævrede brilleglas og dermed også give dem mulighed for at se verden uden et forstyrrende økonomiteoretisk filter.
Det er på tide at tage en død tyr ved hornene, smide den til side og indstille dansk nationaløkonomisk tænkning på de vilkår og rammer, som det danske samfund i virkeligheden udgør.
For Danmark og verden har slet ikke godt af vækst. Noget vækst – muligvis. Men det er IKKE et faktum, at danskernes hverdag bliver bedre for hver krone ekstra, vi kan præstere i BNP (Bruttonationalprodukt).

Human Developement Index siden 1990
BNP er en målestok for, hvor meget, vi omsætter for i samfundet. Det handler om, hvor meget, der bliver købt og solgt og produceret. Selv om man meget nemt kan tænke, at det vel er bedre at sælge mere end mindre, så er der altså en del faktorer, der ikke kan rummes af en nationaløkonomisk model som BNP. For god ordens skyld skal det nævnes at FN i dag bruger den indiske nobelprismodtageren (i økonomi) Amartya Sens indeks, Human Developement Indeks, HDI, til at måle velstand og udvikling. HDI er blevet opgjort hvert år siden 1990 og kan findes her: http://hdr.undp.org/en/data.

Nyt køkken for at øge forbruget?
Men nÃ¥r medier, økonomer og politikere henviser til dansk økonomi, nÃ¥r de lægger eller gransker budgetter og præsenterer nationalregnskaber – ja – sÃ¥ sker det fortsat med udgangspunkt i noget sÃ¥ misvisende og gammeldags som BNP.
En del af dansk økonomi foregÃ¥r i vores boliger. Vi renoverer, river ned, nybygger og sætter i stand. Nogle af os gør det fordi køkkenet virkelig trænger og ovnen er fra 1965 og i sig selv kan betale sig hjem, Men andre gør det fordi det medfører en værdistigning i ejendommen. Med et nyt køkken og mÃ¥ske renoveret badeværelse kan huset sælges lidt dyrere. Ikke fordi vi vil flytte, men bare for at vi kan lÃ¥ne til lidt længere op over vores skorsten og købe en ferie mere, nogle hyndekasser eller fÃ¥ en bil mere. Ofte uden et reelt behov, der rækker længere end at det ‘føles rigtigt’ at forbruge og i øvrigt blev understøttet politisk af en statsminister, som 17. august 2011 direkte opfordrede borgerne til at ‘svinge Dankortet lidt oftere’ (Information 18/8 2011). Eller omvendt med et behov for at hæve vurderingen pÃ¥ boligen og dermed kunne sælge den dyrere – som en handelsvare frem for et hjem.

En hverdag uden gæld?
Selv om danskerne sparer store summer op i bankerne, sÃ¥ er vi – og var pÃ¥ tidspunktet for statsministerens dankort-kommentar ogsÃ¥ verdens mest forgældede folkefærd – mÃ¥lt pÃ¥ gælden i de private husholdninger. Vi har banklÃ¥n og kreditforeningslÃ¥n som aldrig før.
Hvis vi nu antog, at vi danskere havde lyst til at betale vores gæld – bÃ¥de til kreditforening og bank. At bo i betalte hjem. SÃ¥ ville en gigantisk dynamik forsvinde fra landets økonomiske omsætning. Administrationerne i kreditmarkedet skulle skære ned og indtægter pÃ¥ renter, bidragssatser og gebyrer ville forsvinde. Men ville vi dale ned blandt de mest fattige landes økonomier set pÃ¥ velstand og velfærd? Næppe. Men mon ikke en enkelt eller flere finans-ministre og ratingbureauer ville fÃ¥ kaffen i klemme, hvis de skulle forestille sig Danmarks økonomi UDEN boligfinansiering og det finansmarked, der knytter sig til den del af vores hverdag.

Stop ræset – følg dine drømme
Ikke desto mindre er min påstand, at vi alle ville være lykkeligere, hvis vi med et trylleslag fik afdraget vores boliger og dermed ikke længere skyldte bank og realkreditforeninger penge på den konto.
Hvorfor det? Jo, for hvis vi ikke hver måned skulle halse efter at skaffe endnu flere penge til afdrag, renter, bidragssatser og hvad der ellers bliver opkrævet for vores boligers finansierings skyld, så kunne vi give os lidt mere tid til at se vores familie. Vores venner. Måske forfølge en god idé, som vi engang havde opgivet eller i hvert fald lagt på hylden et stykke tid, fordi der også skulle ‘smør på brødet’ og den slags får man jo ikke af at drømme. Altså med mindre man har tid til at forfølge sine drømme.

Bedre iværksætteri
Skulle man følge den tanke helt til dørs ville det i virkeligheden være det ægte incitament til at Danmark kunne fÃ¥ tid og overskud til at give den mere gas som iværksætternation. Hvilket ogsÃ¥ er Nina Smiths ønske ifølge kronik og artikler i Berlingske. Forskellen pÃ¥ professoren og min version af tilgangen til at skabe bedre rum for iværksætteri er blot den, at Nina Smith gerne vil statsstøtte og – i mine øjne – statsbureaukratisere iværksætteriet, mens jeg taler for en afbureaukratisering, der kan frigøre bÃ¥de tid, økonomi og lyst til at iværksættere selv kan iværksætte. NÃ¥r de vil, hvor de vil.

Vækst! Vækst! Vækst!
De færreste af os har i dag tid lyst og overskud til at forfølge vore drømme. For vi er spændt for en vogn, som politikerne holder tømmen på og pisker med råbet ‘vækst’. Den vogn hedder BNP og alle, økonomer, vismænd, embedsmænd og politikere har bildt hinanden ind, at vækst er den eneste kraft, der kan få os til at trække den vogn.

Nationalt selvværd giver velfærd
Men det passer ikke. Vækst er ikke en naturlov, der medfører velstand og samfundet høje selvværd. Tværtimod. NÃ¥r vi konstant ikke leverer de tÃ¥belige krav om vækst, som politikere og økonomer helst ser, for at deres excel-ark giver sorte tal pÃ¥ bundlinjen, sÃ¥ lykkes Danmark igen og igen ikke med særlig meget. Vi lever ikke op til vores egne forventninger. Og det giver lavt selvværd. PÃ¥ samme mÃ¥de som hvis den danske olympiske komité sagde, at danske sportsfolk skulle levere 5 % flere guldmedaljer ved hvert OL. Enten skulle man udvide OL med nye skøre danskudviklede sportsgrene hvert fjerde Ã¥r, importere flere sportstalenter eller træne en større og større andel af befolkningen hvert Ã¥r for at indfri forventningerne. Det kan de fleste af os se det fjollede i, men ikke desto mindre er det samme mindset, der fÃ¥r nationaløkonomerne til at fastholde samfundet i en fælles depression og i et lavt selvværd. En depression, vi først kan træde ud af, nÃ¥r økonomerne tør splintre den fedtede, gamle og ugennemskuelige glaskugle og forsigtigt træde ud i virkeligheden – væk fra de tÃ¥gede forestillinger om vækstsamfundets evige selvudvidende paradoks og ind i en verden, hvor national selvværd er national velfærd.

Denne artikel er skrevet 100 % uden brug af tal. Det skyldes det faktum, at økonomi IKKE er en eksakt videnskab, men ofte fejlagtigt fremstilles som sådan.

Forsvar Danmark mod alt ondt udefra

Saturday, March 19th, 2016

Herunder regulering og spekulation af vores boliger

“Mi casa es su casa”. Det er spansk for sætningen: Mit hjem er dit hjem. En Ã¥benhed og gæstfrihed, som jeg mener kendetegner ikke blot spaniere men i høj grad ogsÃ¥ os danskere.
Min bolig er min vens bolig. Min ven må bruge mit hjem, som var det hans eget.
Men i Danmark er det en sætning med modifikationer. Det opdagede 470.000 medlemmer af foreningen Totalkredit i februar, da Totalkredit og moderselskabet Nykredit mente, at medlemmerne nu var blevet så meget kunder, at man kunne ændre priser på den avance, bidragssatsen, som foreningen opkræver af medlemmerne for det lån, foreningen håndterer. Realkreditlånet.

Dit hus er vores hus
Med brevet minder Totalkredit ogsÃ¥ os lÃ¥nbefængte husejere om noget helt andet og grundlæggende: Nemlig at “Dit hus er mit hus”. Ikke som en gæstfrihed, men som en Store Claus, der lige husker Lille Claus pÃ¥, at de fire heste foran ploven i virkeligheden ikke tilhører Lille Claus, men Store Claus.
Totalkredit minder os om, at vi egentlig ikke bør være gæstfrie med vores hus, for det er jo slet ikke vores. Samtidigt hæver de lige prisen: Et tydeligt tegn på, hvem der bestemmer i dét venskabsforhold.

Store Claus og Lille Claus
Vi har været kreative i Fair bidragssats – vi bruger alle midler til at udbasunere uretfærdigheden. Og det gør da ogsÃ¥ lidt indtryk pÃ¥ Store Claus, der nu er i gang med en del tiltag for at kunne kopiere Lille Claus’ succes pÃ¥ facebook med protesten mod bidragssatserne.
Nok om Claus. Vi protesterer indædt mod forhøjelsen af bidragssatserne. For den er unfair og går ud over mennesker, der ikke har meget. Den går desuden ud over noget, som vi aldrig i vores vildeste fantasi gider have ind på hverken den højspekulative eller politiske bane: Nemlig vores bolig.

Et hjem skal være trygt
En bolig er der, hvor man bor. Man kan leje eller eje. Essensen af at have en bolig er at have et sted til sig selv og sin familie. En rede, en fast base og et sted, hvor man har hjemme. For at foretage en stor investering i en bolig og et hjem har vi skabt realkreditten, der skal sikre billige lån til medlemmerne over lang tid. Det skal først og fremmest være trygt at købe hus.
Der er mange, der er lune pÃ¥ det marked. For ejendomspriserne kan man spekulere i – se blot prisforskellene mellem udkant og byomrÃ¥der – og tag Finanskrisen med ejendomsspekulanterne som et nyligt eksempel. Ingen ønsker at ens hus og hjem bliver ‘offer’ for spekulation – nogle har mÃ¥ske nydt godt af værdistigninger, men mange har desuden taget kæmpetab som følge af netop spekulation.
Boligen er et meget ømt punkt at lade mennesker spekulere i, for den rokker ved vores tryghed som boligejere og familier her i Danmark.

Ingen regulering – og dog
Dog melder regeringen Рog ogs̴ Nykredit Рat man helst ser at der reguleres s̴ lidt som muligt.
Det gør sig i øvrigt – sÃ¥vidt jeg lige har forstÃ¥et – ogsÃ¥ gældende, hvad angÃ¥r regulering af Nykredits og Totalkredits og de andre kreditforeninges muligheder for at ændre bidragssatser som vinden blæser.
Det dÃ¥rlige er, at Nykredit er ved at ændre sig fra en medlemsorganisation til et børsnoteret selskab. Nu bliver medlemmerne til kunder, som aktionærer efterfølgende kan malke – og investorer kan forlange udnyttet efter forgodtbefindende.
Det gode er, at man s̴ burde kunne flytte de l̴n, vi i Fair bidragssats har samlet Рpt. 7,1 mia. kr. over i vores helt eget kreditinstitut.
Men her støder vi så ind i regulering og lovgivning. Der er masser af krav til og regulering af, hvordan man opretter en ny kreditforening.

Stavnsbundet
SÃ¥ ligesom man føler sig stavnsbundet af kreditforeningen, fordi man enten kan æde bidragssatsstigningen eller betale endnu mere for at fÃ¥ omlagt sit lÃ¥n, flytte kreditforening og mÃ¥ske endda pengeinstitut – en decideret tab eller tab-situation for kunderne, sÃ¥ føler vi os sørme ogsÃ¥ stavnsbundet af regeringen. For enten kan vi ønske lovgivning, hvortil regeringen og Troels Lund Poulsen (bemærk at det ikke er Finansminister Claus Hjort Frederiksen) svarer at man er ikke interesseret i at regulere mere end nødvendigt, eller vi kan ønske frie tøjler, sÃ¥ vi selv kan gøre noget.
Men netop regulering, som Troels Lund Poulsen jo taler imod, er skyld i, at det kan vi ikke bare lige gøre. Man kan så håbe på, at han straks nedsætter endnu et lyn-udvalg til i stedet at deregulere sektoren, så vi kan komme videre. Men det ville såmænd undre mig en del. Troels Lund Poulsen er jo bare Troels Lund Poulsen.

Ro hjemme – ro ude
Fri os fra det onde, hvad enten det er spekulation, regulering, de-regulering eller måske i virkeligheden folk, der ingen handle kraft har. Hvilken af de fire, der gør mest ondt på husejerne og medlemmerne i Fair bidragssats lige nu, skal jeg lade være usagt. Men hvis en eller to politikere skulle komme i tvivl om, hvordan man løser alle de problemer i ét genialt hug, kan jeg give jer løsningen lige her og nu: Rul forhøjelsen af bidragssatserne tilbage!
Lad vores boliger blive til vores hjem igen og ikke en slagmark, hvor storfinans sluger lunserne mens halvdøde og magtløse politikere flyder i hobetal.
Når der er ro på derhjemme, så er der også ro på ude. Og så kan vi igen med næstekærlighed sige: Mi casa es su casa!

Dag 12

Friday, March 4th, 2016

I dag er dag 12. Det bliver en mærkedag. Dag 12 fordi det er 12 dage siden, jeg oprettede en facebookgruppe, der hedder ‘Kritiske interessenter i Nykredit og Totalkredit‘. Det gjorde jeg, fordi jeg netop havde modtaget et brev fra min kreditforening, hvori der stod, at min bidragssats (den afgift, jeg skal betale til dem, der administrerer mit huslÃ¥n) ville stige med godt 20 %. Det var en søndag. Først var vi 2 medlemmer i gruppen. SÃ¥ tilføjede jeg Anders Sandbjerg Larsen, der havde skrevet et meget populært opslag pÃ¥ facebook et par dage i forvejen.
Mandag var der 2000 medlemmer i gruppen. Tirsdag rundede vi 4000, og jeg mødtes med Anders for første gang. I dag, dag 12, er vi 33.000 medlemmer. Vi har organiseret 20 administratorer, har skrevet med på et lovforslag, sendt breve med medlemmernes holdninger til erhvervsordførerne, samlet lån for samlet 5,7 milliarder fra 3000 vrede kunder, gjort klar til at stifte foreningen Fair bidragssats (og bygget hjemmesiden) på torsdag den 10. marts, forhandlet med partierne, været i medierne overalt i landet, aftalt møder med andre kreditforeninger, påvirket arbejdet i Nykredits repræsentantskab og arrangeret demonstrationer.
I dag, fredag den 4. marts, kulminerer meget af arbejdet. Nykredit har (efter bestyrelsesmøde i gÃ¥r) indkaldt erhvervsordførerne fra Folketingets partier til møde, hvor de vil forklare bidragsstigningen. Mødet er lukket, og starter klokken 9 pÃ¥ Kalvebods Brygge i København. Samtidigt i Silkeborg mødes Anders Sandbjerg Larsen og Anders Dam, direktør i Jyske Bank, til vores første forhandlinger med et alternativt kreditinstitut, nemlig BRF Kredit. I eftermiddag har Erhvervsminister Troels Lund Poulsen indkaldt parterne fra forliget omkring Finansiel Stabilitet til møde om sagen. Vores støtter er ude i medierne fra morgenstunden. Sidst – for mit eget vedkommende – skal jeg deltage i debat i P1 Business. PÃ¥ det tidspunkt kan det se helt anderledes ud, end sagen stÃ¥r lige nu, klokken 7:30 om morgenen. Jeg er mere end spændt. Men nu skal jeg altsÃ¥ arbejde lidt i min egen virksomhed, chib pressebureau, for der skal jo lidt føde pÃ¥ bordet (og der er terminer at betale). God morgen.

Lidt om rentes rente

Thursday, September 24th, 2015

Jeg er medlem af bestyrelsen for JAK Danmark. Foreningen har eksisteret siden 1931 og siden da arbejdet for at afskaffe rente og spekulation.

Magrit Kennedy – en tysk professor – lavede et regnestykke, der beregnede Jesus-renten. AltsÃ¥ hvad der ville stÃ¥ pÃ¥ Jesus’ børneopsparing, hvis Josef i Ã¥r 0 havde oprettet en opsparingskonto pÃ¥ blot 1 krone i en bank med 5 % i rente. Hvis vi sÃ¥ forestiller os at Jesus genopstod i Ã¥r 2000, hvor meget ville der sÃ¥ stÃ¥ pÃ¥ hans konto efter 2000 Ã¥r?

rentes-rente_Jesus_JAK_web

Svaret er: 2,2 septillioner. Altså: 2 septillioner, 277 sekstilliarder, 240 sekstillioner, 194 kvintilliarder, 870 kvintillioner, 240 kvadrilliarder, nogle kvadrillioner, nogle trilliarder, trillioner, milliarder og millioner, hundredetusinde og måske et par hundrede.

Tallet 2.277.240.194.870.240.000.000.000.000.000.000.000.000.000 (2,277 E 42) er så stort, at vi ikke engang kan forholde os til det. Det svarer til værdien af 4 millioner kugler støbt i guld (guldpris ved 24 karat: 280,52 kr./gram). Hvor hver kugle er på størrelse med solen (masse: 1,989 E 30 kg.)!

Den sammenligning viser, at rentesystemet ikke du’r. Ligegyldigt hvad, sÃ¥ vil et fjollet rentesystem IKKE kunne skaffe os blot 1 guldkugle pÃ¥ størrelse med solen, sÃ¥ hvorfor fortsætter vi med at tro, at rente det er en fornuftig mÃ¥de at opskrive værdier pÃ¥? Jeg aner det ikke. Men jeg tror, at frygten for at skulle ændre pÃ¥ det system, vi har, er langt stærkere end lysten til at gøre verden mere retfærdig.