Archive for the ‘Familie’ Category

Vandretur i Khazbegi

Monday, June 5th, 2017

Uden træning eller andet end ‘første mand m/k på toppen må drikke først af cola’en’ nåede familien – dog uden Markus – 10 km. ind og op på Mount Khazbegi i bjergkæden af samme navn, i Georgien, få kilometer syd for grænsen til Rusland. Vi nåede et godt stykke over snegrænsen. Allerede på vejen op ad bjergvejen fra Stepantsminda, som vi boede i, fik vi selskab af ikke færre end 6 lokale halvvilde hunde. To af dem fulgte os hele vejen. Samtlige 9 timer. Pigerne var lidt skræmte i begyndelsen, men efter at vi havde navngivet dem Bjæf og Pjuske blev vores forhold nærmest familiært.

Små pupiller i store biler

Thursday, November 12th, 2015

Det er enhver sund leders ansvar at komme stofmisbrug i danske virksomheder til livs
Jeg så forleden 60 Minutes på DR2 om udbredelsen af heroin helt ud i hjørnerne af USA. Ud på landet, i middelklassen. Fra rygeheroin til sprøjteheroin. Desværre kommer programmet ikke bag på mig.

Heroin og kokain er udbredt over hele den vestlige verden. Som et fest-stof.
Af forskellige Ã¥rsager er de forbehold og normer, som tidligere afholdt unge og festramte danskere fra at eksperimentere med mere end alkohol skredet længere og længere ud, sÃ¥dan at det i dag ikke er ualmindelig at blive inviteret til ‘special fest’ pÃ¥ badeværelset, lidt pÃ¥ samme mÃ¥de, som da man smugrøg cigaretter i Folkeskolen.
Jeg er ikke imod lykke. Mange beskriver hårde stoffer (for det er kokain og heroin) som lykke, der på en skala fra 1 til 10 når helt op på 26!

Alle fortjener lykke, men…
Jeg under alle at være lykkelige. Jeg forstår også, at det kan være befriende i en altopslidende og stresset verden at tage sig en pause med ren lykke.
Jeg kender mennesker, som jeg under den lykke.
Men jeg under ingen den afhængighed og den mangel på menneskelighed, heraf også menneskelig lykke, som heroin og kokain bringer med sig.
Jeg under alle at lære sig selv at føle lykke. Uden hjælpemidler.

Jeg har været til fester – indenfor højtprofileret aarhusiansk erhvervsliv – hvor venner, jeg troede var succesrige, innovative  og fungerede som idoler for nye kreative iværksættere, med en kendermine inviterede med ud til ‘special fest’.

Små pupiller i store biler

Jeg har haft venner, som til en helt særlig lejlighed, en intim situation, hvor vi talte om livet, kærllgheden, meningen, med det hele, pludselig stille spurgte, om det ville være ok, hvis de ‘tog en bane’ pÃ¥ coveret til min yndlingsCD.
En anden ven er læge. Han sagde et år nejtak til den årlige julefrokost, fordi han ikke længere turde eller kunne tage ansvaret for sine gamle kammeraters stof(mis)brug, når de mødtes. Det var ganske enkelt imod lægeløftet, at han ikke greb ind.

Jeg har set folk med smÃ¥ pupiller køre i store biler, forældre med smÃ¥ børn have for store behov og det kan sg’u være svært at holde den rene fane højt, nÃ¥r man føler sig i mindretal.

Sorg er også naturligt

Jeg vil gerne garantere: Min virksomhed er stoffri. Jeg er stoffri. Jeg har sÃ¥ til gengæld de menneskelige ‘ulemper’, at jeg kan være ked af det, irriteret og have en off-day. Og du kan mærke det pÃ¥ mig. Jeg skjuler det ikke. For jeg har ikke noget at skjule det bag. Ingen stoffer. Allerhøjest kan det være, jeg bliver hjemme og sover længe, eller lader være at svare telefonen. Men at være ked af det eller træt af tingene, er i mine øjne en naturlig del af at være menneske.
Det går mig på, hvis vi udnytter naturen eller hinanden på usle måder. Når vi gør dumme eller ubehagelige ting, der burde få vores alarmklokker til at ringe.
Jeg sniffer ikke bare en bane, glemmer det og arbejder videre på at ødelægge kloden, blot i en rus af afhængighedens lykke.

Fri konkurrence Рnu p̴ stoffer?

Men jeg er bange for at sige min holdning. For vil executive stof(mis)bruger mon vælge min virksomhed eller konkurrenten, hvis konkurrenten gik med til ‘special fest’ og jeg blot stod og kiggede usikkert, da de glædesstrÃ¥lende og med blanke øjne trÃ¥dte ud gennem badeværelsesdøren igen?
Jeg håber, vi kommer til os selv igen. Det gør mig trist, at se, hvor lidt, mange af mine medmennesker stoler på, at vi kan skabe vores egen lykke selv. Det gør mig trist at se så mange ty til stoffer fordi de har opgivet sig selv som løsning i deres søgen efter lykke. En lykke, der måske slet ikke eksisterer andre steder end i deres egen fantasi og drømme.
Ægte trist. Dog ikke noget, jeg nogensinde kunne drømme om at ‘kurere’ med lidt dyrekøbt og uægte lykke.
Jeg vil med dette indlæg gerne opfordre alle danske virksomheder – ikke mindst enhver sund ledelse – til at sætte ind overfor alle former for stofmisbrug blandt ansatte og allermest blandt de ledere, der skal sikre en sund og socialt acceptabel kultur i virksomhederne.

I andres hænder

Tuesday, November 10th, 2015

Plakat_Den-gyldne-Grundtvig-2015_b_800px

Jeg har en lidt speciel uge. Firmaet har 2 vigtige aftaler i spil. Den ene er en fast aftale pÃ¥ et Ã¥r, mens den anden er en prestigefyldt aftale om udviklingen af et nyt dansk magasin. Hvis jeg var københavner eller innovativ iværksætter ville jeg kalde det “sindssygt vigtige aftaler”. Men jeg tager dem, som de kommer. Ingen pressen pÃ¥ eller forsøg pÃ¥ at afgøre tingene. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, deltaget i møder, samarbejdet, leveret, præsenteret etc. Nu er der ikke mere, jeg kan gøre for at pÃ¥virke resultatet. Ikke andet end at vente. Til andre har vurderet. Vejet mine forslag og idéer og forespurgt pÃ¥ andre priser og muligheder.

Fantastisk vakuum
Er der noget værre? Eller noget bedre? Tomrummet mellem bestÃ¥et og ikke bestÃ¥et. Hvor man kan drømme alt muligt og at alt er muligt, før virkeligheden sparker hÃ¥rdt ind. Virkeligheden i form af en afvisning eller en positiv tilkendegivelse. Og er udfaldet positivt, ja, sÃ¥ skal jeg til at løse opgaverne pÃ¥ den bedst mulige mÃ¥de. SÃ¥ lige her, hvor man ikke skal noget – blot vente – og ikke ved, om man er købt eller solgt, er et fantastisk vakuum.
Det kan være svært at sove, når man er i andres hænder. Lidt som op til en fødselsdag, hvor man virkelig glæder sig. Imens kan jeg nyde turen til kåringen af Lone Landmand som årets modtager af højskolekulturprisen Den gyldne Grundtvig i aften. Jeg er sponsor for sidste gang. Men det er første gang, at prisen går til en ikke-A-kendis. Altså en næsten-kendis. Det sker for at være mere aktivistisk og bruge prisen til det, den kan: Sætte fokus på en vigtig idealist med en vigtig dagsorden.

En uge i religionernes venskaber

Saturday, January 24th, 2015

Jeg har haft en vidtfavnende uge. SÃ¥dan halvt arbejde og halvt idealistisk. Torsdag den 15. januar tog jeg – efter mit blogindlæg den 6. januar og samme indlæg gengivet i Politiken et par dage senere – pÃ¥ visit i Grimhøjmoskeen sammen med Helle Hansen, som er en god veninde. Vi mødtes med imamerne for at tale om DR Dokumentaren og danskernes reaktioner pÃ¥ den. Samme uge har jeg promoveret Aarhus Gospel Singers, som mÃ¥ siges at være i en helt anden grøft. I forgÃ¥rs var Rune Herholdt fra Aarhus Gospel Singers sÃ¥ pÃ¥ TV2 Østjylland for at fortælle om tro og glæden ved at synge. Fredag var TV Avisen pÃ¥ banen med et indslag, hvor Aarhus Kommune og Østjyllands Politi roser Grimhøjmoskeen for deres indsats i forhold til radikaliserede unge. To indspark i nyhedsstrømmen med fokus pÃ¥ det positive ved forskellige religioner, og det vil jeg gerne rose medierne for.

Marta i marts

Tuesday, March 11th, 2014

Marta-løs-fod_web_1431

Marta (4 Ã¥r) fra vores familiefotosession i lørdags…

A good school is a demolished school

Friday, October 18th, 2013

20131018-112957.jpg

Helt så slemt har Markus det ikke med skoler. Faktisk er han så glad for dem, at han savnede Aulum Byskole under lockouten i foråret 2013. Her står vi og ser på, at maskinerne jævner nedrivningspladsen over det, der indtil for nyligt hed Nordgårdsskolen i Gellerup.

Frugtfamilietur

Saturday, September 21st, 2013

20130921-111445.jpg
Vi er på æble- og frugtrov i Langedalen.

To Ã¥rs ventetid …

Tuesday, August 6th, 2013

Jeg har ventet i 2 år på at vores brombærbusk skulle give frugt. Sidste år klippede jeg den fejlagtigt ned så den nok blev stor, men ikke blomstrede. I år tager den revanche, og lige nu er der overfyldt på den godt opbundne busk. De første bær er mørke, men endnu ikke plukkemodne. Few days more, og så går det løs, hvis man kan bruge det udtryk om bær.

20130806-212929.jpg

Fra haven – ren filosofi

Thursday, July 4th, 2013

Jordbær-m-bånd_chib_pressebureau_web_0092

Jordbærret er fra min og Maijas smukke urtehave. Bærret og billedet af det udtrykker alt, hvad jeg elsker. Nemlig at gøre det uperfekte perfekt. Tag et ekstra kig. Dét lækre jordbær der er slet ikke fuldendt efter vores forestillinger om fuldendte jordbær. Men jeg er sikker på, du gerne vil have en bid! Ellers snupper jeg det hele selv.

Fodrer fugle ved Brabrandsøen

Tuesday, March 5th, 2013

20130305-174421.jpg
Marta, hendes to søstre og mor og far fodrer måger og ænder ved Brabrand Sø. Maija og jeg er begyndt at hente børn sammen og det er meget mere hyggeligt når man er to. Eller fem.
Det er forår og mågerne flyver helt tæt på. Bemærk de to måger, som står på den millimetertynde is. Vi så også et par stykker, der brasede forfjamsket igennem.