Archive for the ‘Sprog’ Category

Ved terrassebordet

Thursday, June 4th, 2015

Jeg sidder ved et terrassebord i efteråret. Det er slidt. Træet.
Jeg nipper til min kaffe og bapper på min politisk ulovlige smøg.
Jeg har små børn indenfor.
Men i dag skinner mit terrassebord som var det lakeret eller dækket af finpudset glas.
Alt spejler sig i bordfladen, der ellers plejer at føles ru og ujævn.

Det regner. Jeg ser på busken. Den står på hovedet i det billede, jeg ser på mit terrassebord.
Den er mere mørk end i virkeligheden. Gang på gang brydes billedet af en dråbe, der rammer overfladen af den sø, som har samlet sig på brædderne.
SÃ¥ rystes busken. Af ringe. Ringe i vand, der hurtigt genfinder sin flade.
Nu ligner busken sig selv.
Men igen rystes formen til noget syret zig-zaggende vibrerende.
Og vender tilbage til det oprindelige.
Jeg ser busken. I vandet. Jeg holder fast i billedet af den fordi jeg ved, at når ringene fra vanddråben er væk, så er busken tilbage som før.
Billedet af busken.
Men det bliver ved med at regne. Længe endnu.
Da det endelig hører op, er busken slet ikke sådan som jeg holdt fast i bag øjet.
Den har tabt sine blade.
Men jeg troede, at de var der endnu. Og at busken stod på hovedet.
Nu er bladene væk.
Jeg kigger op. Busken står ikke på hovedet. Den har ingen blade.
Den ligner slet ikke det, jeg ventede på så længe.
Den ligner noget helt andet. En udpint og træt busk.
Træt som træet på mit terrassebord. Der nu er blevet slidt og ru igen. Og vådt.
Vandet er løbet af. Malingen skaller og mangler nogle steder. Intet spejler sig længere i bordet.
Jeg spejler mig heller ikke i noget længere.
Jeg er våd, ru og slidt.
Smøgen er brændt ud. Selv slukket er den forkert.
Kaffen er for lunken til at være kold og for kold til at være lun.
Regnen er forbi og intet er hvad det ligner eller for den sags skyld som før.
Hvad man dog ikke oplever på sådan en terrasse.

Lev nu!

Sunday, March 23rd, 2014

Når det eneste, vi kan være sikre på er, at vi ikke kan være sikre på, hvornår livet er slut, hvordan kan vi så være så tåbelige hele tiden at udsætte livet?

Dagens interview: Krasnik

Wednesday, September 4th, 2013

20130904-161209.jpg
Jeg har været lynvisit i DR Byen, hvor jeg mødte mit idol, Martin Krasnik, til et interview om Martin Krasnik, debat, Deadline og hvad der betyder noget.

Musik og følelser

Thursday, February 7th, 2013

Her er en sang, der ramte mig lige i hjertet. Den er lidt tung, så den skal nok ikke ind med morgenkaffen :-). Det er Niels Christian Simmelsgård, min kammerat siden barndommen og hans kollega Jacob Eriksen, der har skrevet den og spiller den på videoen her. Pladen udkommer den 1. marts og jeg lægger nogle links til lidt flere nyheder på nettet om den og bandet.

Jacob Eriksen Og Koldstart – 1000 Violiner from uefilm on Vimeo.

Reggie Watts på kulturbloggen Oplevdet

Wednesday, July 11th, 2012

Jeg er blevet fan af Reggie Watts. Oprindelig fra Tyskland, men bor nu i Brooklyn, New York. Reggie Watts ligner Anders Lund Madsen en smule Рogs̴ i humor, men han er kilometer sjovere.

Det er fantastisk og sort humor. Denne her musikvideo, der ligger pÃ¥ kulturbloggen “Oplevdet” hedder “Fuck, Shit Stack” og er en skør parodi pÃ¥ hip-hoppernes overdrevne sprogverden.

http://oplevdet.wordpress.com/2012/07/11/reggie-watts-den-helt-sorte-anders-lund-madsen/

Sportsjournalistik

Sunday, May 27th, 2012

Journalist: “Hvorfor blev det Kiel, der vandt?”
DR Sportens hÃ¥ndboldekspert: “Det var fordi, de var de bedste!”
Min indre djævel håber, at journalisten og eksperten næste gang vil forlænge interviewet med følgende ekspertviden:
Journalist: “Hvordan har man fundet frem til det?”
DR Sportens hÃ¥ndboldekspert: “Man har simpelthen spillet mod nogle andre hÃ¥ndboldhold og sÃ¥ set, hvem der vandt.”

Onomatopoietikon

Saturday, May 12th, 2012

Tilde (4 Ã¥r) kommer stolt ind til mig i stuen: “Ono-mato-poie-tikon” siger hun stolt. Og jeg bliver herrestolt og spørger: “Hvor har du lært det?”
Tilde smiler forlegent: “Det har Markus lært mig!”
Markus (8 år) kommer ind og erkender, at han har lært Tilde netop det ord, som i forrige udgave af fagbladet Journalisten blev stavet forkert to gange i samme artikel og med hele to stavefejl i hver.
“Kan du stave det?” spørger jeg med et løftet øjenbryn. Og Markus staver hele Onomatopoietikon – selv med det svære stumme i mellem o og e.
Og så forklarer han lige, hvad det betyder. Han bruger Anders And bladet og forklarer, at det er et af de ord, som kommer, når noget falder ned og siger en lyd.
SÃ¥ nu er jeg kraftedme en stolt far!

20120512-124201.jpg