August 8th, 2009
Jeg har hyret en medarbejder til salg af sponsorater og annoncer i LAST-guiden til Århus. Han springer fra jobbet klokken 22 mandag. Og jeg må finde en afløser til tirsdagssalget (tirsdag er per definition den bedste sælger-dag), og det lykkes. hun viser sig til gengæld at være helt uovertruffen, og i dag har jeg og Sarah hentet et godt stykke over halvdelen af budgettet på 33.000 kr. hjem på annoncesalg. Virksomhederne og institutionerne er meget velvillige. Det hjælper også med god omtale som den fra kulturplakaten.dk (fra lørdag den 8. august).
Posted in Business, Erhverv | No Comments »
August 8th, 2009
Maija har termin den 18. september. I dag har jeg klippet hæk og ryddet buske af vejen, så vi kan dyrke endnu flere grøntsager i vores have næste år.
Posted in Smalltalk | No Comments »
July 30th, 2009

Jeg er i gang med at konceptudvikle en guide til Århus for et band (kig længere ned af siden her og gæt hvilket). Guiden rammer folket i september.
Kulturplakaten.dk bragte en artikel om chib pressebureau og Århus-guiden i går, onsdag.
Posted in Business, Kultur | No Comments »
July 15th, 2009
Jeg skal på sommerferie i København med børnene. Markus og Tilde. Maija får en “friweekend” med maven.
Posted in Smalltalk | No Comments »
July 11th, 2009
Maija er gravid - det har jeg vist allerede skrevet på Facebook. Hun har termin den 18. september og jeg har søgt om barsel fra 2. oktober og 32 uger frem. Jeg har altid set det som et drømmescenarie - at gå hjemme og passe en lillebitte Ibsen. Men der er faktisk en del venner og bekendte, som for det første roser den beslutning og for det andet udtrykker bekymring for, om jeg nu kan holde til det. Noget tyder på, at min forestilling og virkeligheden ikke er ens. Jeg glæder mig til at blive klogere
Posted in Politik | No Comments »
July 11th, 2009
Vi får ny ansat på Archauz. Sammen indgår vi nu tre personer i husets og kompagniets formidlingsteam, Camilla Grunnet, Line Hauger og jeg. Min fremtidige titel bliver pressechef.
Posted in Politik | No Comments »
May 20th, 2009

Leaving A Small Town er næsten kun lige begyndt. Bandet er skabt af Niels Christian Simmelsgaard (ja - det er den tidligere “præstens søn” fra Sdr. Omme og min ven fra ungdommens gymnasietid) og selv om Leaving A Small Town er nyt på den danske musikscene, er tanken og indholdet langt fra nyt. Niels Christian - som i dag er min nabo - har knoklet med sin drøm i mange år og gennem de seneste to år især. For nogle få dage siden kom Niels Christian over og fortalte, at han havde fået præsenteret en pladekontrakt. Første single kommer ud i denne måned og til september udgives første album. Mens du glæder dig - og det skal du gøre - kan du nyde udgivelserne (med video) på www.myspace.com/leavingasmalltown.
Posted in Kultur, Oppenheimers, Nyheder | No Comments »
March 8th, 2009
Vores dejlige datter leger, møver, sidder, kravler kun næsten, snakker (ba, ba, ba, mamm, mamm, pfttff, tchjk), synger og - allerbedst -

Tilde Tale smiler!
Posted in Politik | No Comments »
January 23rd, 2009
Nej - det er den ikke. Jeg er heller ikke død. Jeg har haft travlt med at flytte, arbejde og meget mere. Som altid.
Men jeg har været meget demotiveret for at vedligeholde og opdatere bloggen her. Det skyldes to ting:
Siden september har bloggen være udsat for spam. Ikke bare via kommentarerne, men ofte finder jeg lange links-samlinger til alle mulige porno og hvad-som-helst-sider på nettet. De bliver som regel lagt ind med “usynlig” tekst, og jeg har været i stand til at fjerne den fjendtlige kode fra siden. Det gider jeg ikke gøre hver dag. Så i stedet er det blevet til ikke-noget med bloggen.
Desuden ville jeg gerne opgradere min Wordpress. Altså det gratis program, der styrer bloggen. Det har jeg ikke haft tid til at sætte mig ind i. Derfor er intet sket. Og jeg kaster mig ikke ud i noget, før jeg er helt sikker på, at indholdet her på siden ikke bare forsvinder.
I stedet lader jeg bloggen stå i www-rummet. Den er blevet min dagbog, som jeg selv husker mine oplevelser gennem de herrens år 2005 - 2008 med. Og det er ikke så få.
Posted in Familie, Sladder, Nyheder | No Comments »