Archive for June, 2014

Bange for at fejle?

Saturday, June 14th, 2014

I sÃ¥ fald kan man isolere sig for evigt i sin egen navle. Lad mig understrege: Det er ikke nemmere, mindre ubehageligt eller sjovere for mig at fejle og drage fejlagtige konklusioner som for eksempel den seneste fortolkning af Venstres krise og løsningen pÃ¥ den. Desværre (mest for min ære og mit selvværd) udspillede virkeligheden sig anderledes end mit gæt. Men. Jeg er ikke bange for at træde ud pÃ¥ vand, hvor andre ikke tør træde. Jeg gør det ogsÃ¥, selv nÃ¥r de tørskoede rÃ¥ber, at det er tÃ¥beligt. Det er et træk, der gør mig stolt over mig selv som menneske. Just say’in!

Hvilke egenskaber ved dig selv gør dig stolt?

Venstrekrisens kulmination

Tuesday, June 10th, 2014

Dette er mit bud på, hvordan en modig og samlende plan for Lars Løkke Rasmussens exit kunne skrives, og mit bud på, hvad Venstres krise i så fald ville munde ud i. Jeg har min egen vurdering af, hvad der virkeligt blev aftalt i de ti minutter i Odense, hvor Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen trådte afsides for at indgå den aftale, som alle lige siden har tolket i øst og vest.
Min version er følgende, og har for den sags skyld været det hele vejen:
Du kan læse her (på min facebookside), hvordan jeg mener, planen om kongemordet var lagt, forud for krisemødet i Venstres hovedbestyrelse.

Min næste pÃ¥stand er, at Lars Løkke Rasmussen – efter at have præsenteret hovedbestyrelse inklusiv modstandere og Kristian Jensen for den alternative plan – nemlig at bringe Ã¥rsmøde, kampvalg og den folkekære Søren Gade pÃ¥ banen – bad om en timeout med Kristian Jensen. Her kommer den geniale del af Lars Løkke Rasmussens plan i spil:

Selvfølgelig har han overvejet at trække sig. Det skal han under alle omstændigheder pÃ¥ et tidspunkt. Lars Løkke Rasmussen tilbyder Kristian Jensen at de sammen kan byde partiet, hovedbestyrelsen og hele Danmark pÃ¥ ro, ved at indgÃ¥ en aftale. En aftale om løbende indskiftning. Kristian Jensen fÃ¥r en dato for formandsskifte, hvor Lars Løkke vil træde tilbage, og sammen kan de fÃ¥ deres ønsker opfyldt: Kristian Jensen fÃ¥r sit opfyldt om at kunne træde op pÃ¥ formandsposten, mens Lars Løkke Rasmussen slipper ud af opgøret pÃ¥ en konstruktiv mÃ¥de – med æren i behold, fordi han i første omgang ikke lader sine handlinger diktere af medierne og presset fra omgivelserne og derved tegner et billede af en stærk og i krisetider kreativ leder.

Allerbedst er signalet om, at Venstre kan samarbejde sig ud af kriser. Hele misæren har samlet pressens udelte fokus pÃ¥ oppositionspartiet. Det er en modig strategi, for hvis strategien slipper ud i det fri – til pressen – sÃ¥ vil pressen sÃ¥vidt muligt modarbejde det planlagte spin og nægte at trække læsset. Men det gør den samlede danske presse altsÃ¥ lige nu. Strategien er det, jeg kalder ‘fly i frit fald’. Den kan faktisk godt flyve, men kun ved at opnÃ¥ sÃ¥ høj hastighed, at vingerne igen fÃ¥r opdrift. Den eneste mÃ¥de at nÃ¥ sÃ¥ høj hastighed, er ved at rette kursen nedad indtil man nÃ¥r maksimal hastighed og igen kan trække flyet op og lande.

Alternativet var en krise af kolossale dimensioner. Nu har Venstre en chance for at rette flyet op. Med en lille smule naivitet fra danske medier og en god timing af offentliggørelsen af Lars Løkke Rasmussens afgang, vil det faktisk være indenfor rækkevidde at gribe situationens kaos og vende det til en succesrig historie for Venstre.

Og her kommer min pointe sÃ¥: Hvis dette er, hvad Lars Løkke Rasmussen foreslog Kristian Jensen tirsdag den 3. juni, sÃ¥ er det et perfekt timet forslag. Som vi husker fra sidste Ã¥r, dominerede Socialdemokraterne Folkemødet 2013 med rygterne om en kommende ministerrokade. (Rent spin, vurderede DR2s Martin Krasnik). I Ã¥r har Venstre bolden og vil servere samtaleemne nummer ét pÃ¥ Folkemødet 2014 pÃ¥ Bornholm: Lars Løkke Rasmussens afgang OG Kristian Jensens nye formandskab. SÃ¥ledes fÃ¥r Kristian Jensen det afgørende skub fremad – ogsÃ¥ i medierne – og Lars Løkke Rasmussen sætter atter en tyk streg under sine evner indenfor forhandling, timing og diplomati. Venstre er reddet, medierne bÃ¥de trak og skubbede partiet frem til det bedst mulige afsæt for et formandsskifte.

Ironisk nok er medierne i gang med at straffe sig selv, fordi de troede, de tog fejl om formandsskiftet. Derfor vil de helt sikkert hverken nÃ¥ eller turde at spÃ¥ en analyse som denne. (Det kan jeg kun tillade mig, fordi jeg ikke har læsere og seere og lyttere at tage troværdighedshensyn til). I virkeligheden havde medierne ret. Lars Løkke Rasmussen bebudede sin afgang. Men kun overfor Kristian Jensen. Kun medierne kan ændre pÃ¥ Venstres begavede plan. Men løbet er kørt – torsdag begynder Folkemødet, Venstre offentliggør aftalen, og medierne er igen fanget i sin egen politiske trædemølle og mÃ¥ transmittere den altoverskyggende historie i denne uge: Løkke Rasmussens afgang.

Indholdet i planen beskrevet her er gætværk. Det er den plan, jeg ville have skrevet, hvis jeg havde brugt de muligheder og begrænsninger, som hele smudsaffæren og kongemordet i Venstre gav. Om timingen holder er ikke sikkert – men den lÃ¥ lige til højrebenet.

Braking News er en større dyd end Breaking News

Sunday, June 8th, 2014

To brake or to break the News. That is the question. At breake nyheder er mediernes seneste symbol på at hastighed er nummer ét og at netop hastigheden sætter troværdigheden yderligere under pres.
For Breaking News fÃ¥r internt pÃ¥ redaktionerne (ikke mindst i redaktioner i skarp konkurrence med andre medier – i helt udpræget grad Christiansborgredaktionerne) efterhÃ¥nden højere og højere prioritet. Langt højere end den dyd, som jo er medierne forundt: Nemlig at bremse rygter og bremse deraf opstÃ¥ede ikke-nyheder.
Det er samtidigt mere reglen end undtagelsen, at historier kan baseres på anonyme kilder og journalistens erfaringer. Kombinationen af de to faktorer giver en farlig cocktail, som vi allesammen bedst kender under et andet ord: Nemlig rygter.

Vi kender det allesammen. Vi lytter til bekendte og venner, som vi har kendt i to, fem eller måske 20 år. Vi véd, når det, de fortæller, er rigtigt eller forkert.

Men hvad sker der den dag, hvor vennen har en interesse i at fortælle dig noget andet, end det, der er sandt? Altså lyve. Eller måske i virkeligheden gætter, uden at have indsigt nok til at kende det rigtige svar eller den fulde historie?

Det er her, journalisternes uddannelse træder ind. Ligesom en betjent er trænet til at hÃ¥ndtere vold og kriminalitet pÃ¥ den helt korrekte og juridisk bedste mÃ¥de, hvor vi selv mÃ¥ske ikke er forberedt men blot handler i affekt. SÃ¥ er journalister og medier vant til at møde historier, der er lidt for gode, ikke helt til at dokumentere, eller direkte løgn. Vi har værktøjer i bagagen til at veje for og imod, vi dobbelttjekker med andre kilder, finder mÃ¥der at faktatjekke folks udtalelser (og ja – det kunne i en vigtig sag være at finde kreditkortoplysninger for at verificere ulovlige økonomiske transaktioner eller sÃ¥gar rode i skraldespande) og vi presser kilder til at stÃ¥ frem med navn. Alt sammen sikkerhedsforanstaltninger imod at vi viderebringer løgne og forleder læserne. Altsammen for at styrke mediernes troværdighed.

Men pÃ¥ Christiansborg er der ikke samme lyst til at presse kilderne. Langt de fleste Christiansborgjournalister synes simpelt hen at forholdet er for tæt til at turde gÃ¥ til kilderne. Selv i disse dage, hvor alle korser sig over, at stort set samtlige medier løj om Lars Løkke Rasmussens afgang fortsætter det gigantiske hykleri: Ikke én journalist har afsløret deres ‘anonyme’ kilder. Og vi taler altsÃ¥ ikke om kilder, der kan blive skudt, tortureret eller miste andet end mÃ¥ske noget tillid og en masse indflydelse. Men af en eller anden absurd Ã¥rsag mener disse kildebeskyttende journalister, at det vil være bedre med et intakt (mis)forhold samt de løgnagtige kilder pÃ¥ deres fortsatte politiske poster – UDEN at afsløre for de allerede misinformerede læsere og seere, hvem der lyver mest af de folkevalgte.

Redaktør af fagbladet Journalisten, skriver, at redaktørerne bør trække sig. Måske kan vi fremadrettet ændre procedurer hen i retning af en placering af ansvar for brug af anonyme løgnagtige kilder.

En løsning kan være at indføre skriftligt ansvar ved brug af anonyme kilder. At redaktører simpelt hen skal underskrive en godkendelse af historier baseret pÃ¥ anonyme kilder, før de sendes ud i spalterne. For hvem ville i dag have lyst til at se sin underskrift pÃ¥ en godkendelse af Løkke-historierne fra tirsdag? Og hvem har egentlig lyst til at skrive under pÃ¥ en kollegas ‘god-anonym-bekendt-kilde’ historie? Det er der ikke særlig mange fornuftige redaktører, der vil. Og sÃ¥ fÃ¥r vi sat automatiske Braking News-bremseklodser pÃ¥ de falske nyheder.