Archive for January, 2015

Tuesday, January 27th, 2015

En uge i religionernes venskaber

Saturday, January 24th, 2015

Jeg har haft en vidtfavnende uge. SÃ¥dan halvt arbejde og halvt idealistisk. Torsdag den 15. januar tog jeg – efter mit blogindlæg den 6. januar og samme indlæg gengivet i Politiken et par dage senere – pÃ¥ visit i Grimhøjmoskeen sammen med Helle Hansen, som er en god veninde. Vi mødtes med imamerne for at tale om DR Dokumentaren og danskernes reaktioner pÃ¥ den. Samme uge har jeg promoveret Aarhus Gospel Singers, som mÃ¥ siges at være i en helt anden grøft. I forgÃ¥rs var Rune Herholdt fra Aarhus Gospel Singers sÃ¥ pÃ¥ TV2 Østjylland for at fortælle om tro og glæden ved at synge. Fredag var TV Avisen pÃ¥ banen med et indslag, hvor Aarhus Kommune og Østjyllands Politi roser Grimhøjmoskeen for deres indsats i forhold til radikaliserede unge. To indspark i nyhedsstrømmen med fokus pÃ¥ det positive ved forskellige religioner, og det vil jeg gerne rose medierne for.

Mennesker skal beskytte mennesker Рogs̴ mod os selv

Thursday, January 8th, 2015

Vi er nødt til at stemme op mod tidevandet. Hvad enten det er muslimer DF’ere, pædofile, rockere, folk med tatoveringer, folk uden tatoveringer, rige, fattige, venstreorienterede, sorte, hvide, metroseksuelle, venstrehÃ¥ndede, swingere, polyteister, højtuddannede, handicappede, kristne, scleroseramte, narkomisbrugere, narkoleptikere, vÃ¥bensamlere, søvnforstyrrede, personlighedsforstyrrede der er under angreb. Vi er alle – uanset om vi lever i demokrati eller ej – forpligtede til at stÃ¥ op for os selv og hinanden – ogsÃ¥ mod os selv!

Vi laver grupper
Men hvordan kan vi lykkes med at beskytte hinanden mod gruppe(!)pres, når vi konstant inddeler hinanden som i de ovenstående kategorier. Vi inddeler i mængder, grupper, typer. Hvis jeg læsser en bunke Legoklodser ud foran mine børn (eller mig selv) begynder vi automatisk at sortere dem. Efter farve. Efter størrelse. Efter antal knopper, tykkelse, funktion.
Mennesker har svært ved at skelne mellem mange individer. Vi kan se og sanse omtrent syv ting, før vi automatisk ser en mængde i stedet for syv forskellige dele. Vi er nødt til at sortere store mængder for at kunne overskue dem.

Vi tillægger grupperne følelsesladede egenskaber
Det er muligvis en livsnødvendig funktion, men netop den funktion gør det umuligt at bevare ro og fred i et samfund. For pludselig er en gruppe blevet tillagt egenskaber. De gule Legoklodser er de bedste. De smÃ¥ gennemsigtige énere er værdifulde. Irrationelle koblinger opstÃ¥r næsten med det samme, vi har grupperet en mængde. Hvorfor? I don’t know – mÃ¥ske for bedre at huske den – ligesom de hukommelsessystemer, man kan lære, hvor man tillægger enkelte oplevelser en følelsesmæssig historie. Hvadvedjeg – mÃ¥ske andre har et bedre bud?

Vi går amok
Alle bliver vrede og frustrerede. Det sker næsten hver dag – for de fleste. Det kan være konen, børnene, forældrene, uddannelsen, haven,raseri,  vennerne, arbejdet, familien eller pengene, der skaber problemer. Nogle gange kammer det over, og vi slÃ¥r igen. Vi rÃ¥ber, slÃ¥r, ødelægger. Raseriet kommer op til overfladen og ‘dampen bliver lukket ud’. Den slags er en egenskab, som danskerne faktisk ogsÃ¥ er ganske gode til – selv om vi kan blive bedre. Her gælder det om at ramme rigtigt. For hvis din vrede skyldes kæresten, skal den ikke gÃ¥ ud over konen. Hvis din vrede skyldes en idiot i trafikken, skal den ikke gÃ¥ ud over lastbilchaufførerne. Hvis din vrede skyldes en artikel i Jyllands-Posten, skal den ikke gÃ¥ ud over muslimerne.
Men det er ligeledes menneskeligt at være rasende. Så nogle gange er det udfriende at kunne finde sammen og gå amok over noget, man er enige om, er forkert.

Du er blevet ‘kategoriseret’
Individer, der passer ind i de grupper og fællesmængder, som vi har ‘ladet negativt’ er udsatte. De er mÃ¥l for raseriet. MÃ¥ske uden at opdage eller bemærke det. De har ikke nødvendigvis gjort noget med intention om at blive en del af denne fællesmængde – de er bare blevet ‘kategoriseret’ af ud fra et fælles menneskeligt behov for at sortere.

Pligt til at bremse bølgen
Dem skal vi forsvare. Vi skal alle være behjælpelige med at bryde gruppesynet, nÃ¥r uintenderet kategorisering fÃ¥r for stor plads i samfundet. Det er det, jeg mener med en menneskelig pligt. Selv ved at leve i et samfund som det danske demokrati – og sÃ¥ samtidig dukke sig for at lade mængden springe over en selv før de angriber den næste – er at misligholde sin menneskelige pligt.
Det er aldrig fashionabelt at stå op for en pædofil. Lige nu er det helt sikkert heller ikke en lun kop morgente at stå op for muslimer. Jeg siger: Gør det alligevel. For ligesom medierne har et stort ansvar og en skjult meningsdannende magt, så har de intellektuelle (endnu en gruppe) det også. Hvis man véd, at folk lytter eller læser det, man ytrer, så flytter ansvaret med.
Vi har heldigvis alle en fornemmelse af, hvornÃ¥r nogen gÃ¥r over stregen. Vi kan bÃ¥de hoppe med pÃ¥ bølgen og hoppe af den igen, nÃ¥r det bliver for vildt. Hvis bølgen rammer et andet, eller endnu værre, et uskyldigt menneske, sÃ¥ har vi styrken til – ogsÃ¥ som enkeltperson – at sige fra. At beskytte det menneske mod os selv.

DR på korstog på Grimhøjvej

Tuesday, January 6th, 2015

Jeg bor 300 meter fra Grimhøjvej. Jeg er født i udkantsdanmark og sørme om jeg ikke genoplever samme korstog mod ‘dem vi ikke gider forstÃ¥’ i DR 1 Dokumentaren ‘Den fordømte moske’ tirsdag aften, som man oplever ude i de tyndt befolkede omrÃ¥der i Jylland, nÃ¥r det gælder hvor selvforskyldt deres armod er.

Og jeg er lodret uenig. Hvordan kan DR1 stille Naser Khader mikrofonen til rÃ¥dighed ved følgende udsagn: ‘Jeg fÃ¥r henvendelser fra familie, venner, naboer […] om at der foregÃ¥r kritisable ting.’ Uden at DRs journalist spørger ind til, om hvilke henvendelser, der er tale om. Uden at ønske at se dem. Det er, trods alt, meget alvorlige anklager, han fremlægger.

Taknemmelig for at her er plads
Naser Khader bor ikke her. DR gør heller ikke. Faktisk bor her mange danskere, og så endnu flere muslimer, som sikrer, at vi har Danmarks fedeste indkøbscenter Bazar Vest.
Jeg er taknemmelig for, at vi har et sted, hvor muslimer i min by og mit land kan søge sammen om deres religion og finde fred med den, når andre i mit land byder dem og deres religion så meget trods og så lidt plads.

Din fjendes fjende
Husk pÃ¥, at da Syrien i begyndelsen skulle angribes, kunne det ikke gÃ¥ hurtigt nok med at bakke op om koalitionen. Det var et virvar for koalitionen at finde oprørsgrupper, som man turde samarbejde med og sende vÃ¥ben til. ISIS var én af de bedst organiserede grupper. I dag har vi valgt dem fra igen som væbnede samarbejdspartnere, men de kæmper fortsat mod vores fjender – med masser af amerikanske vÃ¥ben. ISIS blev faktisk først vores fjende den dag, vi valgte dem fra.

Fremmedlegionen
Vi skal også huske på, at der gennem alle år er danskere, der rejser til Frankrig og indskriver sig i en mindst lige så barsk organisation, nemlig Fremmedlegionen. Den arbejder for andre mål end danske. Den vælger mål efter fransk udenrigspolitik. Hvor tit tjekker DR, PET og politiet, hvem Fremmedlegionen kæmper imod, og hvor, og hvor mange danskere, der deltager?

Imamer som klipper i stormen
Jeg er stolt over, at vi har imamer, der vil være klipper mod stormen for de islamisk troende. At de sikrer, at der er et sted, hvor man ogsÃ¥ som muslim rent faktisk ogsÃ¥ kan praktisere den religionsfrihed, som vi har skrevet i vores lovfundament for Danmark. Den religionsfrihed, som vi halvkristne ateister har sÃ¥ svært ved at værne om for andre end os selv. Endnu mere varmer det mig, at de tør rose en ung dansker som en helt. Muligvis som de eneste pÃ¥ Jorden, pÃ¥ den baggrund, at den unge mand døde for sin tro, og at nÃ¥r man dør for sin tro, sÃ¥ er man en helt. Der er mange danskere, der er døde for deres tro, der hyldes som helte. Selvfølgelig bør man gøre det. Men i denne situation, hvor en dansk dansker har fÃ¥et nok af krigen i Syrien (det har jeg i øvrigt selv) og har gjort, hvad han kunne for at ændre pÃ¥ noget. Hvad er det nemmeste da? At afvise ham – udstøde ham af fællesskabet, som det Ã¥benbart er sket?Eller at diskutere, om det var rigtigt eller forkert – eller mÃ¥ske begge dele, sÃ¥dan som vi bryster os af at være eksperter i her i landet. Jeg vil hylde mennesker, som gør noget, for det, de tror pÃ¥.

Demokratiets fejl
Demokratiet har fejl. Det siger imamer og muslimer ogs̴, men her stopper politikernes Рog mediernes Рforst̴else.
Det er som om, at danskere har lov til at kritisere demokratiet synder og sammen. Men hvis du har en anderledes baggrund, sÃ¥ er det privilegium – altsÃ¥ ytringsfriheden – ikke en helt sÃ¥ sikker rettighed. I ‘Den fordømte moske’ tager den ene politiker efter den anden ud pÃ¥ Grimhøjvej for at debattere og skælde ud. Vise styrke. Overfor en gruppe imamer, som reelt blot kan tage alle slag for gruppen, for siger de en lillebitte fejl, bliver de efterfølgende offentligt lynchet i medierne. Derfor er invitationen fra DR en gratis billet til at ride med pÃ¥ folkebølgen mod islam. Det er ikke kønt. Det stÃ¥r ikke skrevet nogen steder, men DR giver taletid til politikere, der gerne vil vise mod. Op til et valgkampsÃ¥r.

Moske kontra kirke
I programmet bliver en præmis ofte vendt. Nemlig den, at de unge som tager i krig i Syrien oftest (22 ud af 27) kommer i Grimhøjmoskéen. Moskeens imamer fortæller, at de unge er velkomne. I Den danske Folkekirke er alle også velkomne. Uanset baggrund, religion og ideologier. Men når DR vender blikket mod moskeen på Grimhøjvej gælder nogle andre regler.

Hvad bliver resultatet?
Jeg er af den overbevisning, at nÃ¥r vi – medierne sammen med Danmarks Radio – lægger sÃ¥ tungt et pres pÃ¥ en enkeltsag forud for et Folketingsvalg, ja sÃ¥ mÃ¥ det gÃ¥ galt. SÃ¥ mÃ¥ det ende med en fejlslutning, hvor vores folkevalgte sætter embedsværket i sving med at undgÃ¥ principperne i Grundloven. Forbyde noget der er lovligt. Endnu en Tvindlov. Det kan sÃ¥ være med til at radikalisere i hvert fald muslimernes egen selvforstÃ¥else her i landet. Det vil – igen – være vand pÃ¥ en politisk mølle, der sikrer en fortsat xenofobisk debat i samfundet. Ikke min kop te. Men hey – jeg er jo ogsÃ¥ bare en udkantsdansker, der har bosat mig i et rødt parcelhus pÃ¥ en nabovej til det, som danske medier i det korstog, de mÃ¥tte kunne ventes at mobilisere i et xenofobisk land, har udrÃ¥bt til verdens farligste vej.

PS: Hvis dette bliver bragt går jeg stærkt ud fra at det i morgen er mig selv, der er den udstødte i dette udstødningsfyldte samfund. For hvorfor lytte længe, når man kan dømme hurtigt?