Archive for July, 2015

Det menneskeskabte Babelsgilde

Wednesday, July 8th, 2015

Vi er pÃ¥ vej til et liv via systemer, der holder os lukkede for alt, som vi ikke selv ønsker at se. Sidst gav det sig udslag i valg-tømmermænd til de vælgere, der ikke – med al god vilje – kunne forstÃ¥, hvordan Dansk Folkeparti lige med ét, kunne mobilisere sÃ¥ mange stemmer, at deres resultat overgik det fra sidste valg. Flere valgte at opdatere facebook med kommentarer, hvori de efterlyste folk blandt vennerne, der havde stemt pÃ¥ Dansk Folkeparti.

Men hvorfor opdager man ikke så voldsom en vælgervandring?

Svaret hedder segmentering. Internettet er et hav af informationer. BÃ¥de fra andre til dig, men ogsÃ¥ fra dig til andre. Vi kender alle de smÃ¥ cookies, som alle hjemmesider (der overholder lovgivningen) starter med at annoncere brugen af. Vi klikker alle ‘ok’ uden at spekulere. Som med License agreement for software klikker vi blot ‘ok’ for at komme videre i (web-)verden.

Med cookies er du og dine vaner til at danne overblik over. Bevæger du dig på Politiken, Information, facebookgrupper for venstreorienterede grupper eller partier, så segmenteres du som sådan én. En stereotyp, der sandsynligvis ikke gider læse alt for mange af Joachim B. Olsens statusopdateringer eller klummer fra Den Korte Avis.

Vi betaler for at høre det, vi kan lide

SÃ¥ hvorfor levere dem til dig?
I stedet vælger annoncører, der gerne vil fange opmærksomheden fra folk på venstrefløjen (og her taler vi om SF, Enhedslisten og måske endda Alternativet), dig, som deres mål.

Babeltårnet

De betaler for at du ser deres annoncer eller sponsorerede opslag på Twitter eller Facebook. Måske tror du godt, du kan skelne mellem det sponsorerede og det ikke sponsorerede, men du får generelt færre informationer, der bekræfter andres verdensopfattelser end dit eget. Du beder selv om det. Afsenderen beder selv om det. Formidlere, som fx. Facebook, har kun én interesse: At gøre platformen så tilpasset dine behov og annoncørs behov som overhovedet muligt.

Alle ønsker at tilpasse individuelle verdner til hver enkelt bruger. Hver vores verden. Hvert vores billede af verden.

Samme sprog

Men når vi så skal lave ting i fællesskab i en fælles verden, som fx. den verden, virkeligheden udgør ved et Folketingsvalg, ja så kolliderer 4.145.105 forestillinger om verden pludselig.
Vi har i virkeligheden været udelukket fra at se hinandens verdner mens vi sad og stenede Facebook og klikkede på vores meningsfællers opslag til pegefingerhudløshed.

På mange måder minder udfordringen her om den udfordring, som Gud efter sigende (jeg har det ikke fra mine venners facebookfeed, men fra en fælles bog, som mange af forskellig religiøs observans trods længde og algoritmer på de sociale medier, har læst eller hørt om) påførte menneskene, da de sidst var på deres højeste. Da ville menneskene nemlig med al den teknologiske indsigt, som en forenet menneskehed kunne mobilisere, bygge et tårn, der første direkte til Guds rige. Babelstårnet.

I Det gamle testamente, 1. Mosebog kap. 11 vers 1-9 står:

“Se, de er ét folk med samme sprog. NÃ¥r de begynder at handle sÃ¥dan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, sÃ¥ de ikke forstÃ¥r hinanden.” Det fik arbejdet til at gÃ¥ i stÃ¥, og mennesker spredte sig til fjerne egne af kloden.

Gud mente (ifølge Bibelen) ikke, at menneskene på den måde burde styre deres egen skæbne og gøre sig til egen Gud. Derfor lod han dem tale hvert deres sprog. Uden at kunne forstå hinanden kunne menneskene pludselig ikke længere arbejde sammen. Derfor splittedes de og rejste til fjerne egne. Bum!

Vi splitter os selv

I dag er vi en slags meta-Gud. I vores drift efter at skabe den mest sammenhængende menneskehed nogensinde, splitter vi os selv ved at fjerne os og vores forestillinger om verden længere og længere væk fra hinanden. Vi står overfor at kunne miste forståelsen overfor vores naboer, medborgere, familier og kulturer. Hvis det da ikke allerede er sket. Noget, i kølvandet på seneste Folketingsvalg, kunne tyde på, at vi nærmer os den fuldstændige mangel på forståelse for hinanden.

Det er ikke nemt at forstÃ¥ andre. Især ikke andre, som man ikke anser for at eksistere. Som man ikke er i stand til at se eller høre. Det kan i hvert fald ikke lade sig gøre i den virtuelle verden. Der er kun virkeligheden at mødes i. Hvis du gider. Men det er dig selv, der skal træde derud. Det er dig, der skal være den udadvendte. Det er dig, der skal være modig nok til at lytte – uden at snakke.

Hvis du da gider.