Archive for November, 2015

Hvis du synes Grundloven er mere troværdig end politikerne, så stem nej

Monday, November 23rd, 2015

I disse dage lanceres ja- og nejbudskaber på samlebånd. De er konstruerede ud fra den ene og den anden forudsætning.
Typisk ser vi dem i annoncer og debatindlæg – som dette (ja, jeg indrømmer at være nøjagtig lige som alle andre meningsdannere), hvor debattøren har gjort sig den ulejlighed at simplificere budskaberne lidt, sÃ¥dan at det kan læses i én sætning.
Men kun få af de annoncer og kampagneindslag, jeg har set, forholder sig til det reelle indhold i afstemningen.
I stedet har de været gennem en kommunikationsmaskine, et PR-bureau eller en spindoktor, for så til sidst at hæfte sig ved noget andet: Nemlig konsekvensen af et nej. Eller konsekvensen af et ja.

Vil gøre hvadsomhelst for et ja
Ikke den helt umiddelbare konsekvens, altså at en minister skal skrive under på en ny del af loven. Nej. Kampagnerne omhandler i stedet nogle utydelige konsekvenser på meget langt sigt:
Hvis vi stemmer ja vedrørende retsforbeholdet, hvis vi får tilbud om samarbejde, hvis det er godt EU-lovarbejde, hvis politikerne derefter stemmer ja, så kan det betyde bedre internationalt samarbejde omkring optrevling af pædofili-ringe og måske gøre det nemmere for det danske politi i de sager. Annoncen skriver derfor:
‘Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk – stem ja’.
Bingo. Buskab til at forstÃ¥. Men vi fÃ¥r samtidigt to andre budskaber med i ‘pakken’:
1) Afsenderen af budskabet vil gøre hvadsomhelst – inklusive at forfladige budskaber og nærmest lyve – for at fÃ¥ et ‘ja’.
2) Afsenderen tror ikke, det kan betale sig at forklare, hvad vi egentlig stemmer om den 3. december.

kampagne for ja-nejtak

Det er ikke kun Socialdemokraterne, der har brilleret ved forfladiget kommunikation. Her er det Radikal Ungdom, der forsøger med cocktailen bogstavrim og frygt. Giver det dig lyst til at stemme ja? Nej, vel?!

Det handler om at afgive magt

Det, vi stemmer om, har intet med pædofili at gøre. Det har noget med vores folkeafstemninger at gøre. For det danske forbehold handler om, at vi danskere skal stemme ved folkeafstemning for at afgive suverænitet. Suverænitet er vores mulighed for at bestemme over os selv. Det kaldes suverænitet. Vi har udformet vores undtagelser overfor EU sÃ¥ smart, at hvis vi skal afgive magt til andre stater – overnationale som FN eller EU – eller Tyskland, Sverige eller Islamisk Stat, sÃ¥ skal folket høres. Med en folkeafstemning.

Det er sund fornuft. SÃ¥ sund fornuft er det, at politikerne, der typisk har været en del mere positive overfor EU end folket, flere gange har forsøgt at fÃ¥ Danmark til at afgive suverænitet til EU, men ofte er de blevet skuffede, nÃ¥r folket ved folkeafstemning har stemt ‘nej’.

Prøver igen at få magten til at afgive magten
̠rgerligt Рmen demokratisk.
Nu prøver de igen. Denne gang lidt mere spidsfindigt. Nemlig ved at foreslå, at vi fremover lader politikerne selv afgøre, hvis vi skal overgive lidt magt til EU. Sådan i små bidder.
Hvis vi forhandler om politi kan politikerne selv sige ‘ja’ til at afgive lidt dansk suverænitet til EU, og pÃ¥ den mÃ¥de ‘slipper man’ for at skulle folkeafstemme hver gang. Det er ikke blot bøvlet, men med folkeafstemninger hver gang, vil man ogsÃ¥ risikere, at folket stemmer nej!
Politikerne vil gerne have lov at træffe de beslutninger selv. Hver gang. SÃ¥ med folkeafstemningen den 3. december hÃ¥ber man at fÃ¥ en blanko-check fra folket – et ja – til at ‘sælge dansk magt’. Tilvalgsordningen kalder de den.

Du er dum – derfor stem ja
Med kampagnerne og afsenders implicitte budskab om, at de borgere kampagnen henvender sig til, ikke vil kunne forstå det reelle budskab, viser politikerne foragt for mig som vælger.
De skriver: “dette handler om pædofili” nÃ¥r det handler om at give politikerne lov til at stemme for mig.
De vil sælge ud af Grundloven. Men først skal de have mit ja til det. Det vil de gøre ved at påstå, det handler om pædofili.
Politikeren siger med deres forfladigede kampagner, at jeg er for dum til at forstå det rigtige budskab. Derpå beder de om min stemme, fordi de vil forvalte den magt, de påstår, jeg er for dum til at forvalte.
Hvis du synes, de virker mere troværdige end den Grundlov, de forsøger at sælge ud af, så stem ja.
Jeg stemmer nej.

Små pupiller i store biler

Thursday, November 12th, 2015

Det er enhver sund leders ansvar at komme stofmisbrug i danske virksomheder til livs
Jeg så forleden 60 Minutes på DR2 om udbredelsen af heroin helt ud i hjørnerne af USA. Ud på landet, i middelklassen. Fra rygeheroin til sprøjteheroin. Desværre kommer programmet ikke bag på mig.

Heroin og kokain er udbredt over hele den vestlige verden. Som et fest-stof.
Af forskellige Ã¥rsager er de forbehold og normer, som tidligere afholdt unge og festramte danskere fra at eksperimentere med mere end alkohol skredet længere og længere ud, sÃ¥dan at det i dag ikke er ualmindelig at blive inviteret til ‘special fest’ pÃ¥ badeværelset, lidt pÃ¥ samme mÃ¥de, som da man smugrøg cigaretter i Folkeskolen.
Jeg er ikke imod lykke. Mange beskriver hårde stoffer (for det er kokain og heroin) som lykke, der på en skala fra 1 til 10 når helt op på 26!

Alle fortjener lykke, men…
Jeg under alle at være lykkelige. Jeg forstår også, at det kan være befriende i en altopslidende og stresset verden at tage sig en pause med ren lykke.
Jeg kender mennesker, som jeg under den lykke.
Men jeg under ingen den afhængighed og den mangel på menneskelighed, heraf også menneskelig lykke, som heroin og kokain bringer med sig.
Jeg under alle at lære sig selv at føle lykke. Uden hjælpemidler.

Jeg har været til fester – indenfor højtprofileret aarhusiansk erhvervsliv – hvor venner, jeg troede var succesrige, innovative  og fungerede som idoler for nye kreative iværksættere, med en kendermine inviterede med ud til ‘special fest’.

Små pupiller i store biler

Jeg har haft venner, som til en helt særlig lejlighed, en intim situation, hvor vi talte om livet, kærllgheden, meningen, med det hele, pludselig stille spurgte, om det ville være ok, hvis de ‘tog en bane’ pÃ¥ coveret til min yndlingsCD.
En anden ven er læge. Han sagde et år nejtak til den årlige julefrokost, fordi han ikke længere turde eller kunne tage ansvaret for sine gamle kammeraters stof(mis)brug, når de mødtes. Det var ganske enkelt imod lægeløftet, at han ikke greb ind.

Jeg har set folk med smÃ¥ pupiller køre i store biler, forældre med smÃ¥ børn have for store behov og det kan sg’u være svært at holde den rene fane højt, nÃ¥r man føler sig i mindretal.

Sorg er også naturligt

Jeg vil gerne garantere: Min virksomhed er stoffri. Jeg er stoffri. Jeg har sÃ¥ til gengæld de menneskelige ‘ulemper’, at jeg kan være ked af det, irriteret og have en off-day. Og du kan mærke det pÃ¥ mig. Jeg skjuler det ikke. For jeg har ikke noget at skjule det bag. Ingen stoffer. Allerhøjest kan det være, jeg bliver hjemme og sover længe, eller lader være at svare telefonen. Men at være ked af det eller træt af tingene, er i mine øjne en naturlig del af at være menneske.
Det går mig på, hvis vi udnytter naturen eller hinanden på usle måder. Når vi gør dumme eller ubehagelige ting, der burde få vores alarmklokker til at ringe.
Jeg sniffer ikke bare en bane, glemmer det og arbejder videre på at ødelægge kloden, blot i en rus af afhængighedens lykke.

Fri konkurrence Рnu p̴ stoffer?

Men jeg er bange for at sige min holdning. For vil executive stof(mis)bruger mon vælge min virksomhed eller konkurrenten, hvis konkurrenten gik med til ‘special fest’ og jeg blot stod og kiggede usikkert, da de glædesstrÃ¥lende og med blanke øjne trÃ¥dte ud gennem badeværelsesdøren igen?
Jeg håber, vi kommer til os selv igen. Det gør mig trist, at se, hvor lidt, mange af mine medmennesker stoler på, at vi kan skabe vores egen lykke selv. Det gør mig trist at se så mange ty til stoffer fordi de har opgivet sig selv som løsning i deres søgen efter lykke. En lykke, der måske slet ikke eksisterer andre steder end i deres egen fantasi og drømme.
Ægte trist. Dog ikke noget, jeg nogensinde kunne drømme om at ‘kurere’ med lidt dyrekøbt og uægte lykke.
Jeg vil med dette indlæg gerne opfordre alle danske virksomheder – ikke mindst enhver sund ledelse – til at sætte ind overfor alle former for stofmisbrug blandt ansatte og allermest blandt de ledere, der skal sikre en sund og socialt acceptabel kultur i virksomhederne.

I andres hænder

Tuesday, November 10th, 2015

Plakat_Den-gyldne-Grundtvig-2015_b_800px

Jeg har en lidt speciel uge. Firmaet har 2 vigtige aftaler i spil. Den ene er en fast aftale pÃ¥ et Ã¥r, mens den anden er en prestigefyldt aftale om udviklingen af et nyt dansk magasin. Hvis jeg var københavner eller innovativ iværksætter ville jeg kalde det “sindssygt vigtige aftaler”. Men jeg tager dem, som de kommer. Ingen pressen pÃ¥ eller forsøg pÃ¥ at afgøre tingene. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, deltaget i møder, samarbejdet, leveret, præsenteret etc. Nu er der ikke mere, jeg kan gøre for at pÃ¥virke resultatet. Ikke andet end at vente. Til andre har vurderet. Vejet mine forslag og idéer og forespurgt pÃ¥ andre priser og muligheder.

Fantastisk vakuum
Er der noget værre? Eller noget bedre? Tomrummet mellem bestÃ¥et og ikke bestÃ¥et. Hvor man kan drømme alt muligt og at alt er muligt, før virkeligheden sparker hÃ¥rdt ind. Virkeligheden i form af en afvisning eller en positiv tilkendegivelse. Og er udfaldet positivt, ja, sÃ¥ skal jeg til at løse opgaverne pÃ¥ den bedst mulige mÃ¥de. SÃ¥ lige her, hvor man ikke skal noget – blot vente – og ikke ved, om man er købt eller solgt, er et fantastisk vakuum.
Det kan være svært at sove, når man er i andres hænder. Lidt som op til en fødselsdag, hvor man virkelig glæder sig. Imens kan jeg nyde turen til kåringen af Lone Landmand som årets modtager af højskolekulturprisen Den gyldne Grundtvig i aften. Jeg er sponsor for sidste gang. Men det er første gang, at prisen går til en ikke-A-kendis. Altså en næsten-kendis. Det sker for at være mere aktivistisk og bruge prisen til det, den kan: Sætte fokus på en vigtig idealist med en vigtig dagsorden.