Mennesker skal beskytte mennesker Рogs̴ mod os selv

Vi er nødt til at stemme op mod tidevandet. Hvad enten det er muslimer DF’ere, pædofile, rockere, folk med tatoveringer, folk uden tatoveringer, rige, fattige, venstreorienterede, sorte, hvide, metroseksuelle, venstrehÃ¥ndede, swingere, polyteister, højtuddannede, handicappede, kristne, scleroseramte, narkomisbrugere, narkoleptikere, vÃ¥bensamlere, søvnforstyrrede, personlighedsforstyrrede der er under angreb. Vi er alle – uanset om vi lever i demokrati eller ej – forpligtede til at stÃ¥ op for os selv og hinanden – ogsÃ¥ mod os selv!

Vi laver grupper
Men hvordan kan vi lykkes med at beskytte hinanden mod gruppe(!)pres, når vi konstant inddeler hinanden som i de ovenstående kategorier. Vi inddeler i mængder, grupper, typer. Hvis jeg læsser en bunke Legoklodser ud foran mine børn (eller mig selv) begynder vi automatisk at sortere dem. Efter farve. Efter størrelse. Efter antal knopper, tykkelse, funktion.
Mennesker har svært ved at skelne mellem mange individer. Vi kan se og sanse omtrent syv ting, før vi automatisk ser en mængde i stedet for syv forskellige dele. Vi er nødt til at sortere store mængder for at kunne overskue dem.

Vi tillægger grupperne følelsesladede egenskaber
Det er muligvis en livsnødvendig funktion, men netop den funktion gør det umuligt at bevare ro og fred i et samfund. For pludselig er en gruppe blevet tillagt egenskaber. De gule Legoklodser er de bedste. De smÃ¥ gennemsigtige énere er værdifulde. Irrationelle koblinger opstÃ¥r næsten med det samme, vi har grupperet en mængde. Hvorfor? I don’t know – mÃ¥ske for bedre at huske den – ligesom de hukommelsessystemer, man kan lære, hvor man tillægger enkelte oplevelser en følelsesmæssig historie. Hvadvedjeg – mÃ¥ske andre har et bedre bud?

Vi går amok
Alle bliver vrede og frustrerede. Det sker næsten hver dag – for de fleste. Det kan være konen, børnene, forældrene, uddannelsen, haven,raseri,  vennerne, arbejdet, familien eller pengene, der skaber problemer. Nogle gange kammer det over, og vi slÃ¥r igen. Vi rÃ¥ber, slÃ¥r, ødelægger. Raseriet kommer op til overfladen og ‘dampen bliver lukket ud’. Den slags er en egenskab, som danskerne faktisk ogsÃ¥ er ganske gode til – selv om vi kan blive bedre. Her gælder det om at ramme rigtigt. For hvis din vrede skyldes kæresten, skal den ikke gÃ¥ ud over konen. Hvis din vrede skyldes en idiot i trafikken, skal den ikke gÃ¥ ud over lastbilchaufførerne. Hvis din vrede skyldes en artikel i Jyllands-Posten, skal den ikke gÃ¥ ud over muslimerne.
Men det er ligeledes menneskeligt at være rasende. Så nogle gange er det udfriende at kunne finde sammen og gå amok over noget, man er enige om, er forkert.

Du er blevet ‘kategoriseret’
Individer, der passer ind i de grupper og fællesmængder, som vi har ‘ladet negativt’ er udsatte. De er mÃ¥l for raseriet. MÃ¥ske uden at opdage eller bemærke det. De har ikke nødvendigvis gjort noget med intention om at blive en del af denne fællesmængde – de er bare blevet ‘kategoriseret’ af ud fra et fælles menneskeligt behov for at sortere.

Pligt til at bremse bølgen
Dem skal vi forsvare. Vi skal alle være behjælpelige med at bryde gruppesynet, nÃ¥r uintenderet kategorisering fÃ¥r for stor plads i samfundet. Det er det, jeg mener med en menneskelig pligt. Selv ved at leve i et samfund som det danske demokrati – og sÃ¥ samtidig dukke sig for at lade mængden springe over en selv før de angriber den næste – er at misligholde sin menneskelige pligt.
Det er aldrig fashionabelt at stå op for en pædofil. Lige nu er det helt sikkert heller ikke en lun kop morgente at stå op for muslimer. Jeg siger: Gør det alligevel. For ligesom medierne har et stort ansvar og en skjult meningsdannende magt, så har de intellektuelle (endnu en gruppe) det også. Hvis man véd, at folk lytter eller læser det, man ytrer, så flytter ansvaret med.
Vi har heldigvis alle en fornemmelse af, hvornÃ¥r nogen gÃ¥r over stregen. Vi kan bÃ¥de hoppe med pÃ¥ bølgen og hoppe af den igen, nÃ¥r det bliver for vildt. Hvis bølgen rammer et andet, eller endnu værre, et uskyldigt menneske, sÃ¥ har vi styrken til – ogsÃ¥ som enkeltperson – at sige fra. At beskytte det menneske mod os selv.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Comments are closed.