Globen: 250 mio for dyr

Jeg mener penge er forkert brugt, hvis de går til bygninger og rammer i stedet for mennesker og indhold.

Grindsted er kommunens store tykke dreng, som gennem de senere år har kigget misundelig til, mens Stenderup-Krogager, Filskov og Vorbasse har kæmpet kampe og vundet. Det har tilført byerne noget specielt - nemlig sammenhold. Og det kan Grindsted bare ikke præstere.

Men derfor er man stadig misundelig og prøver nu at indhente det tabte. Ved at efterligne de mindre byer.

Fejlen er, at Grindsted ikke ser indholdet (nemlig kampen og sejren i at samle 1000 mennesker, som alle har forskellige mål og værdier) men resultatet: En stor bygning med masser af faciliteter.

Grindsted går i stedet den direkte vej: Ved at hoste pengene op kan man nemlig betale sig til sådan en bygning med facliteter. Men den kommer ikke borgerne til gode. Den kan ikke løfte Grindsteds problemer, for dem som får gavn af hallen (Globen) har allerede, hvad de behøver: Et sundt liv.

De indbyggere, som udgør den mere usunde del af Grindsteds befolkning har brug for helt andre ting end wellness-haller. De har brug for omsorg, indhold og ansvar. De ting bliver glemt, når alt handler om gulvplads, biografsale, konferencemuligheder og meget mere.

Det er de mennesker, som til alles overraskelse rejser sig og viser styrke til helheden, når helheden er under pres. Og det er den, når en by som Vorbasse (~ 1000 mennesker) skal samle 10 millioner kroner sammen. Når de mennesker rejser sig og tager ansvar så vokser helheden og det mærkes.

Det kan mærkes helt til Sdr. Omme, hvor vi bare må se misundelige til, ligesom Grindsted gør. Det mærkes derimod ikke, når de såkaldt stærke kræfter blot spænder musklerne en tand mere. Og følelsen af at alle løfter kan ikke købes for penge - kun hvis de penge investeres i at give de svage mennesker omsorg, indhold og ansvar.

Grindsted kan ikke købe sammenhold, uanset hvor gerne den tykke dreng vil være med. Nej, det kræver at tage løbeskoene på, sætte den ene fod foran den anden og gøre det igen, igen og igen. Det handler om træning og det lange seje træk.

Der er lang vej, men der er endnu længere, hvis man ikke kommer i gang.