Go Presse

Rigtig mange virksomheder, arrangementer, politikere og enkeltpersoner aner ikke, at der er noget, som hedder presse.

Presse handler om omtale. At blive set og - bedst af alt - hørt med det budskab, som man gerne vil have ud.

Flest kender presse som spin fra Christiansborg, men meget få forstår hvordan den slags fungerer, og praktisk talt ingen er klar over, at man sagtens kan bruge det i dagligdagen.

Jeg har selv lavet masser af presseomtale - skaffet den til andre, men også til mig selv i min valgkampagne til byrådet 2005, i forbindelse med mit spillested Værkstedet i Sdr. Omme og - ikke midst - som formand for Landsbyrådet i Sdr. Omme. I dag foregår det som PR- og kommunikationsmedarbejder for Koreografisk Center Archauz ® i Århus.

Via min virksomhed skaffer jeg omtale til sociale Caféer i Danmark. Det har været Café Jydepotten i Grindsted, Café Paraplyen i Varde og Café Paraplyen i Odense.

Det er dog ret sjældent, at folk benytter det, jeg kan i dagligdagen. Derfor har jeg tænkt mig at dele ud af mine erfaringer. Det koster ikke noget, og så kan andre få glæde af de tips og tricks, som kan få kendskabet til hvad-som-helst til at eksplodere voldsomt eller bare vokse støt og roligt.

Tipsene samler jeg her under punktet Go Presse. Go fornøjelse!