Det menneskeskabte Babelsgilde

Vi er pÃ¥ vej til et liv via systemer, der holder os lukkede for alt, som vi ikke selv ønsker at se. Sidst gav det sig udslag i valg-tømmermænd til de vælgere, der ikke – med al god vilje – kunne forstÃ¥, hvordan Dansk Folkeparti lige med ét, kunne mobilisere sÃ¥ mange stemmer, at deres resultat overgik det fra sidste valg. Flere valgte at opdatere facebook med kommentarer, hvori de efterlyste folk blandt vennerne, der havde stemt pÃ¥ Dansk Folkeparti.

Men hvorfor opdager man ikke så voldsom en vælgervandring?

Svaret hedder segmentering. Internettet er et hav af informationer. BÃ¥de fra andre til dig, men ogsÃ¥ fra dig til andre. Vi kender alle de smÃ¥ cookies, som alle hjemmesider (der overholder lovgivningen) starter med at annoncere brugen af. Vi klikker alle ‘ok’ uden at spekulere. Som med License agreement for software klikker vi blot ‘ok’ for at komme videre i (web-)verden.

Med cookies er du og dine vaner til at danne overblik over. Bevæger du dig på Politiken, Information, facebookgrupper for venstreorienterede grupper eller partier, så segmenteres du som sådan én. En stereotyp, der sandsynligvis ikke gider læse alt for mange af Joachim B. Olsens statusopdateringer eller klummer fra Den Korte Avis.

Vi betaler for at høre det, vi kan lide

SÃ¥ hvorfor levere dem til dig?
I stedet vælger annoncører, der gerne vil fange opmærksomheden fra folk på venstrefløjen (og her taler vi om SF, Enhedslisten og måske endda Alternativet), dig, som deres mål.

Babeltårnet

De betaler for at du ser deres annoncer eller sponsorerede opslag på Twitter eller Facebook. Måske tror du godt, du kan skelne mellem det sponsorerede og det ikke sponsorerede, men du får generelt færre informationer, der bekræfter andres verdensopfattelser end dit eget. Du beder selv om det. Afsenderen beder selv om det. Formidlere, som fx. Facebook, har kun én interesse: At gøre platformen så tilpasset dine behov og annoncørs behov som overhovedet muligt.

Alle ønsker at tilpasse individuelle verdner til hver enkelt bruger. Hver vores verden. Hvert vores billede af verden.

Samme sprog

Men når vi så skal lave ting i fællesskab i en fælles verden, som fx. den verden, virkeligheden udgør ved et Folketingsvalg, ja så kolliderer 4.145.105 forestillinger om verden pludselig.
Vi har i virkeligheden været udelukket fra at se hinandens verdner mens vi sad og stenede Facebook og klikkede på vores meningsfællers opslag til pegefingerhudløshed.

På mange måder minder udfordringen her om den udfordring, som Gud efter sigende (jeg har det ikke fra mine venners facebookfeed, men fra en fælles bog, som mange af forskellig religiøs observans trods længde og algoritmer på de sociale medier, har læst eller hørt om) påførte menneskene, da de sidst var på deres højeste. Da ville menneskene nemlig med al den teknologiske indsigt, som en forenet menneskehed kunne mobilisere, bygge et tårn, der første direkte til Guds rige. Babelstårnet.

I Det gamle testamente, 1. Mosebog kap. 11 vers 1-9 står:

“Se, de er ét folk med samme sprog. NÃ¥r de begynder at handle sÃ¥dan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, sÃ¥ de ikke forstÃ¥r hinanden.” Det fik arbejdet til at gÃ¥ i stÃ¥, og mennesker spredte sig til fjerne egne af kloden.

Gud mente (ifølge Bibelen) ikke, at menneskene på den måde burde styre deres egen skæbne og gøre sig til egen Gud. Derfor lod han dem tale hvert deres sprog. Uden at kunne forstå hinanden kunne menneskene pludselig ikke længere arbejde sammen. Derfor splittedes de og rejste til fjerne egne. Bum!

Vi splitter os selv

I dag er vi en slags meta-Gud. I vores drift efter at skabe den mest sammenhængende menneskehed nogensinde, splitter vi os selv ved at fjerne os og vores forestillinger om verden længere og længere væk fra hinanden. Vi står overfor at kunne miste forståelsen overfor vores naboer, medborgere, familier og kulturer. Hvis det da ikke allerede er sket. Noget, i kølvandet på seneste Folketingsvalg, kunne tyde på, at vi nærmer os den fuldstændige mangel på forståelse for hinanden.

Det er ikke nemt at forstÃ¥ andre. Især ikke andre, som man ikke anser for at eksistere. Som man ikke er i stand til at se eller høre. Det kan i hvert fald ikke lade sig gøre i den virtuelle verden. Der er kun virkeligheden at mødes i. Hvis du gider. Men det er dig selv, der skal træde derud. Det er dig, der skal være den udadvendte. Det er dig, der skal være modig nok til at lytte – uden at snakke.

Hvis du da gider.

 

Ved terrassebordet

Jeg sidder ved et terrassebord i efteråret. Det er slidt. Træet.
Jeg nipper til min kaffe og bapper på min politisk ulovlige smøg.
Jeg har små børn indenfor.
Men i dag skinner mit terrassebord som var det lakeret eller dækket af finpudset glas.
Alt spejler sig i bordfladen, der ellers plejer at føles ru og ujævn.

Det regner. Jeg ser på busken. Den står på hovedet i det billede, jeg ser på mit terrassebord.
Den er mere mørk end i virkeligheden. Gang på gang brydes billedet af en dråbe, der rammer overfladen af den sø, som har samlet sig på brædderne.
SÃ¥ rystes busken. Af ringe. Ringe i vand, der hurtigt genfinder sin flade.
Nu ligner busken sig selv.
Men igen rystes formen til noget syret zig-zaggende vibrerende.
Og vender tilbage til det oprindelige.
Jeg ser busken. I vandet. Jeg holder fast i billedet af den fordi jeg ved, at når ringene fra vanddråben er væk, så er busken tilbage som før.
Billedet af busken.
Men det bliver ved med at regne. Længe endnu.
Da det endelig hører op, er busken slet ikke sådan som jeg holdt fast i bag øjet.
Den har tabt sine blade.
Men jeg troede, at de var der endnu. Og at busken stod på hovedet.
Nu er bladene væk.
Jeg kigger op. Busken står ikke på hovedet. Den har ingen blade.
Den ligner slet ikke det, jeg ventede på så længe.
Den ligner noget helt andet. En udpint og træt busk.
Træt som træet på mit terrassebord. Der nu er blevet slidt og ru igen. Og vådt.
Vandet er løbet af. Malingen skaller og mangler nogle steder. Intet spejler sig længere i bordet.
Jeg spejler mig heller ikke i noget længere.
Jeg er våd, ru og slidt.
Smøgen er brændt ud. Selv slukket er den forkert.
Kaffen er for lunken til at være kold og for kold til at være lun.
Regnen er forbi og intet er hvad det ligner eller for den sags skyld som før.
Hvad man dog ikke oplever på sådan en terrasse.

Når et interview går helt galt. Interview fra Aftenshowet i onsdags (den 22. apr…

NÃ¥r et interview gÃ¥r helt galt. Interview fra Aftenshowet i onsdags (den 22. april). Tidligere vejrvært – nu aftenshowvært – Mikkel Fønnskov forsøger at fortsætte interviewet, men noget tyder pÃ¥, at den tidligere scientolog Sally Kragh Andersen ikke helt er med pÃ¥ præmissen. Overgangen efter interviewet til næste emne – et sjov-og-spass-emne om instagram og halvnøgne kvinder – fungerer heller ikke helt smooth.
Don't do this at home!
God weekend!
https://www.dr.dk/tv/se/aftenshowet/aftenshowet-2015-04-22?queryhash=%21%2F00%3A38%3A18


Source: chib pressebureaus nyheder

1.666 gange om året! Man skal ikke være meget medieliderlig for at savle lidt af…

1.666 gange om året!
Man skal ikke være meget medieliderlig for at savle lidt af det tal.
Vi har lyntjekket en af danmarks mest citerede eksperter, ekstern lektor, Lars Hovbakkes omtale i medierne det seneste Ã¥r – og den er omfattende. Ikke færre end 1.666 gange fremgÃ¥r hans navn i avisartikler, radio og tv samt omtaler pÃ¥ nettet ifølge artikeldatabasen Infomedia.
Eksperter i medierne er for tiden i mediernes søgelys.
I chib pressebureau arbejder vi med at brande eksperter som eksperter. Det kan nemlig være svært at 'slippe igennem' den massive brug af eksperter. Læs lidt om hvordan vi gør, i vores næste nyhedsmail, der kommer i denne uge.
Tilmeld dig her: http://chib.dk/da-DK/Kontakt-os/Nyt-fra-chib-pressebureau.aspx


Source: chib pressebureaus nyheder

Bogen med Årets Pressefoto 2014 er netop udkommet. Vinderbilledet blev taget af…

Bogen med Årets Pressefoto 2014 er netop udkommet. Vinderbilledet blev taget af en af veteranerne i branchen, nemlig Politikens Martin Lehmann. Det er vinderbilledet, vores praktikant, Ida Emilie viser frem. Vi har købt en bog for meget, og den udlodder vi i en kort, men svær, konkurrence i næste nyhedsmail.

Tilmeld dig vores nyhedsmail her: http://chib.dk/da-DK/Kontakt-os/Nyt-fra-chib-pressebureau.aspx


Source: chib pressebureaus nyheder

At sige nej – til Ud&Se

‘Kill your darlings’ er ikke mit yndlingsprincip. Nogle gange er det nødvendigt, og livet som selvstændig har lært mig at gøre det nødvendige. En superdarling var de fem portrætter, som Ud&Se bestilte i november. Jeg nÃ¥ede endda ud pÃ¥ skinnerne og fandt historierne, da jeg selv mÃ¥tte trække stikket pÃ¥ aftalen. Af én simpel, livsnødvendig og kedelig grund: Mammon. Selv om redaktøren havde sagt ja til prisen, var det Ã¥benbart i et løssluppent øjeblik pÃ¥ mailen, og jeg lod hende fortryde. Ud&Se er prestigefyldt, men desværre ikke vellønnet, mÃ¥ jeg erkende. Historierne bør ikke gÃ¥ tabt, sÃ¥ jeg lægger dem mÃ¥ske her pÃ¥ væggen i anonymiseret form. SÃ¥ kan bilister og cyklister ogsÃ¥ læse dem.
PÃ¥ den mÃ¥de undgÃ¥r jeg at slÃ¥ mine virkelige darlings ihjel – nemlig de gode historier – ikke pengene 😉

Den største fejl på facebook

1271084_10152203108461729_809245696_o

Vi hÃ¥ndtererer i chib pressebureau flere end 50 facebook-sider. Det gør vi via automatisering. Men nogle gange kan automatisering ogsÃ¥ blive et forfærdeligt rod – og det blev det i dag, da jeg i test af en ny facebook-app kom til at poste automatisk til samtlige facebooksider. Mellem 3 og 6 posts per side! De sidste par timer har jeg siddet og ‘renset ud’ men mÃ¥ erkende, at det kommer til at vare flere dage. Dog er kundernes facebooksider blevet renset for ‘spam’ og jeg har, sÃ¥vidt muligt, sendt dem undskyldninger og vejledning til, hvordan vi undgÃ¥r det fremadrettet.